Fifty fifty

Enten vinder man eller også vinder man ikke… så der må være 50% chance for at vinde… konkluderede min ellers meget fornuftige ven og skrivebordsmakker.

Det er aftenens kæmpepulje på 92 millioner i Onsdags Lotto, han har lagt billet ind på. Det samme har jeg i øvrigt. Og Gud ved hvor mange andre.

Sandsynligheden er i virkeligheden cirka 1:100 millioner. I følge en matematik professor svarer det billedligt talt til, at sætte sig på et tog fra København til Madrid. Ét eller andet sted på turen skal du ramme en spand med en papirkugle. Du ved blot ikke, hvor spanden står undervejs. Altså ikke helt fifty fifty (-:

Og så fik fantasien ellers frit spil. For hvad hulan skulle man dog med alle de penge.

Ikke én af mine kolleger, som alle er af hankøn, ville undlade at opfylde deres ønske om drømmebilen. Selvfølgelig ikke og det ville jeg nok heller ikke. En eller anden Mercedes/BMW/Volvo 4-hjulstrækker ting af en slags – men samtidig ville jeg helt klart lade Poloen pimpe for alle pengene. ALT undtagen karosseriet skulle skiftes, så den endte som den fedeste Polo. Ever.

I ventetiden ville jeg så nok tage orlov et par måneder eller 12 og tage Poden med en tur rundt i om kloden (selvfølgelig i ført det fedeste fotogrej), mens en ejendomsmægler fandt et hus og 10 km Vesterhav til mig.

Og her ville jeg så leve lykkeligt til mine dages ende, uden at behøve at have en eneste økonomisk bekymring i verden.!

Hvad ville du gøre, hvis du vandt i aften?

0

18 Comments

  • Monica

    så ville jeg tage en flyver op til det nordlige Norge, tage en taxa ud til min mor og far, forhåbentlig ankomme lige efter de har stået op af middagssøvnen og sat kaffe over, ringe på og forestille mig dem kigge på hinanden og sige ” kem som kjem på den her tida?!” og når der bliver lukket op stå med et smil og “giver i kaffe ?” … samt overrække posen med taxfreevarer… hehehehe….
    det ville da være fedt…

  • Helle K.

    Vi snakkede om det… og vi ville vist ikke gøre noget særligt – betale gælden og fortsætte som hidtil. Give børnene noget ekstra og så ellers leve livet. Vi har jo et godt liv 🙂

  • Heidi

    Rejse med manden og ungerne. Nyt køkken, nye badeværelser, rejse med manden og ungerne, ny bil, ny bil, rejse med manden og ungerne, nye møbler, rejse med hele familien, have en vinduespudser, få nogen til at male huset forever, og så rejse lidt mere. måske betale gælden af med lidt renter..

    Har jeg nævnt at jeg ville rejse og opleve verden med min man dog vores børn. Kan man mon få hunden med i flyet,uden hun skal i lastrummet? mon ikke man kan betale sig for det..

    Good luck. By the way: jeg kan godt nøjes med halvdelen..

    • Mette

      Jeg er sikker på man kan betale dig fra hvad som helst og om ikke andet kan man købe alle pladserne i flyet eller hyre et privat jet…

      Jeg kan også godt nøjes med halvdelen eller mindre… faktisk ville jeg føle mig som millionær, hvis jeg vandt 92 tusinde.

  • Rikke

    Orlov på ubestemt tid, mens jeg overvejede en ny uddannelse ! Og det kan også godt lade sig gøre selvom vi skal dele puljen 😉

    Og nåh ja, så var der lige den der Hummer 😀

      • Rikke

        Der var jo heller ikke nogen der sagde, at det ville være en uddannelse der fordrede fuldtidsarbejde. Vel nærmere noget der kunne bruges i min fritid 🙂
        Og fritid…..det ville der blive mest af. Skal jo have tid til at nyde den der kæmpe bil 😉

    • Mette

      Sådan en mangler jeg faktisk også… og så kan man jo stå der ved opvasken og overveje hvad man skal skal bruge resten på.

  • Anita

    Første tanke er; betale min gæld til banken, for det vil gi’ mig utrolig meget økonomisk luft hver eneste måned. Så kommer tanken om, at det vel i grunden kan være skideligemeget med 92 mill. på en seddel 😀

    Jeg ved det ikke… det er for stort et beløb til, at jeg lige kan rumme mulighederne i det. Drømmehus, en god bil til mit behov, pengegaver til mine børn og nogle penge til min mor, som virkelig fortjener det efter al den hjælp hun har ydet i årenes løb… og så noget rejsehalløj.

    Og en vinterfrakke for satan!

    • Mette

      Åh ja… jeg ville selvfølgelig også strø om mig med penge til både familie og velgørenhed.

      Hvis jeg vinder, får du en vinterfrakke efter eget valg. For satan.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *