Nespresso

Der hvor jeg kommer fra er kaffe noget man laver på en kaffemaskine, drikker sort eller putter sukker og/eller mælk i. Går det vildt til, kan jeg finde på at bestille en latte på en café.

Fordi jeg kun er mig derhjemme som drikker kaffe, gider jeg ikke sætte kaffe over. Kaffemaskine er pakket væk og jeg drikker i stedet med stor fornøjelse instant kaffe. Jeg havde så en ide om, at sådan en af de meget hypede Nespresso maskiner var noget for mig – og der røg fluks sådan en på ønskesedlen. Måske kunne jeg oven i købet være heldig at George Cloony fulgte med netop min maskine. Eller noget.

Nåmen til morgen hørte jeg så en “kaffeekspert” udtale sig i min morgenradio; Nespresso kapslerne indeholder intet andet en sindssygt dyr instant kaffe.

Der røg drømmen om George Cloony… og maskinen blev slettet af min nice-to-have liste.

23 Comments

  • Fisker & Fernández

    Jeg blev lidt nysgerrig da jeg så dit indlæg i readeren, for jeg sværger til Nespresso.

    Jeg har aldrig før i mit liv drukket kaffe sådan dagligt eller ejet en kaffemaskine for den sags skyld. Men da jeg smagte kaffe lavet på min svigermors Nespresso kaffemaskine, gik jeg direkte ud og købte en selv.

    Det kan godt være, at der er en ‘kaffe-ekspert’, som har udtalt at det er intet andet end dyrt instant kaffe. Det fik mig til at ofre de 30 cent, som en kapsel koster her og åbne en. Jeg er ikke kaffe-ekspert – langt fra, men det som er inden i de Nespresso kapsler, som jeg køber (i Nespresso butikken) er altså rigtig kaffe og ikke instant. Bare lige for at få det på plads. Måske er det ikke feinschmecker kaffe, som Therese beskriver, men rigtig kaffe er det sgu 😉

    Jeg ved godt, at det ikke får dig til at ændre mening, men jeg blev simpelthen nødt til at tage min dyre ikke-feinschmecker men absolut vidunderlige kaffe i forsvar 😉

    • Deborah

      Det er vel også det, der tæller at man synes, man får noget for sine penge, og kan lide, det man får. Uagtet udtalelser fra “eksperter”. I mit hoved er vi forbrugere eksperterne, og det er os, der skal bruge produkterne. Jeg har også smagt een gang og glemmer heller aldrig og kunne også finde på at købe.

    • Jytte

      Hvor var det en herlig omgang “læsning” omkring kaffe – og jeg forstår fuldstændig både for og imod at investere i en dyr maskine (kender ikke engang prisen!). Men jeg ledte faktisk efter noget omkring den, for påtænker at give min datter den i julegave! Jeg HAR set de reklamer med den smukke fyr – og jeg HAR en opfattelse af, at kaffen i de små kapsler nok er urimelig dyr, men den NYDELSE jeg fik, da min svigerdatter havde købt sådan en maskine og serverede en kop for mig. Den var altså stor den nydelse! For det første gjorde min dejlige svigerdatter (gennem 18 år) lidt ekstra ud af serveringen. Hun havde købt smukke, velegnede kopper. Men kunne selv vælge hvilken type kaffe, hvor meget sukker, cacao ovenpå mælkeskummet osv….. og så det at se hendes glade ansigt, hvor hun serverer en kop på sådan en måde, så den er himmelsk. Den var næsten alle pengene værd. Vi giver jo rask væk 35 kr. på en cafe i Århus. Vores svigerdatter bor i Australien og jeg mener, hun siger, at en kop rundt regnet koster 3 kroner omregnet i danske. Om det er sandt eller ej ved jeg intet om – men der ER altså en vis herlighedsværdi. Måske kunne man skiftes mellem at servere den almindelige Instant Nescafe – eller hvad man nu drikker – og så ved særlige lejligheder bruge den maskine????
      Nå det var bare lige mine strøtanker, nu vil jeg google mig lidt frem til priser på maskiner og kapsler … Venlig hilsen og god jul til alle

  • Heidi

    Halløj igen

    Jeg kan ikke lige finde en mail adresse til dig her på siden. Så du får den lige her:-)

    Som sagt er i alle velkomne herned en dag.

    Gider du ikke smide mig en mail på

    heidimeldgaard snabela pc.dk

    så kan vi finde ud af fremvisning af kryb, hund og kaffemaskine.

    Skal i måske til herning og kigge hunde i nær fremtid, for jeg skal afsted med min rødhårede.

    Heidi

  • Helle K.

    Jeg er blevet inviteret på vældig fin kaffe – uden at kunne smage forskel, så jeg er ikke helt enig, men pyt nu med det.
    Jeg ville bare sige – George Clooney han er så lækker 🙂

  • Mette

    (måske har det i virkeligheden også noget at gøre med at jeg er nordjyde… vi er squ ikke så nemme at begejstre) 😉

  • Anette B

    Gadgets-nørderne på mit arbejde, har forklaret mig, at netop Nespresso maskinen er den bedste, det skulle have noget at gøre med det tryk den laver kaffen med – 19 bar – vist nok… 😉

  • Therese

    Jeg gir’ slet ikke kaffeeksperten ret. Når det gælder kaffe, er jeg ret kræsen, og køber til min stempekande altid den samme slags bønner, som jeg kværner selv. Dog har jeg en Nespresso, for på barsel er den dejlig hurtig at ha’ samt hvis jeg har brug for en mælkeholdig kaffe, så er den et hit.
    Der er stor forskel på de forskellige “farver”, og selv den koffeinfri, er en dejlig kop – slet ikke til at sammenligne med instant kaffe.

    Alle der er blevet budt en latte, eller en espresso, har været tilfredse, og sammenlignet den med café kaffe – det er selvfølgelig ikke feinschmäcker kaffe der er håndplukket af pygméer og har vandret igennem et desmerdyrs indre (eller hva det er for et dyr…), men det slår alt kaffemaskine/pulver/Gevalia jeg har smagt 🙂 Så tilbage på ønskelisten, eller kom her forbi og smag nogle forskellige.

    Over and out 🙂

    • Mette

      Det er sikkert det der er humlen. Jeg er ikke feinschmäcker, men drikker jeg helst bare helt almindelig ordinær kedelig sort kaffe og jeg så muligheden i at Nespressoen kunne gøre det nemt for mig.

      Men til den pris, så tror jeg bare, jeg gør som jeg plejer 🙂

  • Annemette

    Vi svaerger til Nespresso her i huset 🙂

    Jeg er ellers ikke kaffedrikker, men efter den maskine er kommet i huset drikker jeg latte när jeg skal hygge, den kan jo varieres med bailey, karamel, contreau, kalua osvosvosv 🙂

  • Helle K.

    Sådan drikker vi også kaffe i min familie. 😉
    Jeg får knopper, når der bliver talt om en kop god kaffe – bare min kaffe er sort og varm, så er den på toppen.
    Min mand laver kaffemaskinekaffe om morgenen, det tager han med på arbejde, men resten af dagen drikker jeg instant kaffe og der gør vi også, når han kommer hjem – og jeg kan godt li’ det.

    • Mette

      Jeg tror, at det måske er lidt som vin og øl… hvis man interesserer sig for det, er det ikke ligegyldigt hvad man hælder i hovedet.

      Jeg siger lidt som min far: kaffe er varmt brunt vand – og jeg går garanteret glip af en masse – undtaget koffein kicket 🙂

      • Mette

        Altså bortset fra de par par kaffeautomater vi har i firmaet, som kan lave alskens moderne kaffer… og det smager direkte afskyeligt.

  • heidi

    Jeg har jo fået sådan en fin Dolce gusto maskine.

    Jeg drikker normalt ikke kaffe fordi jeg syntes det er bittert…

    Så var jeg til et blogtræf hvor der var nogle dolce gusto folk med. Der er rigtig kaffe i kapslerne. og det smager SUPER godt.

    Min mand som er kaffe tosse og har alle mulige og umulige kaffe gadets. elsker maskinen meget højt.

    Hvis du nu smider hende den rødhårede, datteren og dig selv i poloen. giver jeg en rundvisning på jobbet, leg med min tossede rødhårede og en gang kaffe.

    Heidi

  • Line

    Kaffeeksperten har muligvis ret. Alligevel er jeg dog voldsomt glad for min Nespresso Citiz & Milk maskine – og jeg synes slet ikke at smagen kan sammenlignes med instant kaffe!

    Kapselkaffen er muligvis ikke nær så forfinet i smagen som dyr kaffe du selv maler og brygger, men den er til hver en tid at foretrække før nescafe eller anden instant! Desuden er den nem og hurtig – både til at brygge og at rengøre. Min varmer og “cremer” også mælk til latte, så istedet for den almindelige kop kaffe jeg ellers ville tage, hvis jeg ikke havde maskinen, er min daglige kaffeoplevelse løftet til en helt anden nydelse. Jeg elsker det!

    Og så kan det godt ske at kaffeeksperten ikke er enig, men heldigvis er mine smagsløg ikke mere forfinede end, at jeg kan være lykkeligt ligeglad 🙂

    • Mette

      Jeg drikker instant kaffe med stor fornøjelse til billige penge, så jeg er sådan set også lykkelig ligeglad… jeg har bare ikke råd til at betale i dyre domme for det samme produkt, som jeg kan købe billigt i Netto. Det var bare der jeg ville hen.

      Og George Cloony må jeg under alle omstændigheder alligevel drømme om 🙂

  • Olines

    Jeg er enig med “kaffeeksperten”, det er varmt instant kaffe i forskellige fine farver og ikke andet!
    Så George Cloony må du drømme om på anden vis:)

Skriv et svar til Olines Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *