Gassen gik af ballonen

Mandag var jeg spændt op til at skulle agere familiens kværulant. Siden flytningen til Frederikshavn i fredags er vi blevet mere og mere skide sure på det danske hospitalsvæsen. Over manglen på hensyntagen til gamle mennesker, over manglen på information, over at vores ønske om kontaktperson er blevet ignoreret, osv, osv…

Jeg havde forberedt mig som en anden advokat til mandagens stuegang på Frederikshavn Sygehus. Ind kommer en lidt ældre læge, som straks tager fat i den frustration som han kan se, vi har ytret overfor på personalet på afelingen henover weekenden. Han var fuldstændig enig i vores kritik. Han skulle personligt sørge for at Brønderslev fik en næse for den manglende information og han kan skulle personligt ringe til Dronninglund Sygehus for at skaffe en plads til min far.

Jeg blev fuldstændig afvæbnet og al min opsparede vrede fes ud i ingenting. Det havde jeg ikke set komme.

Allerede i formiddag var min søster blevet kontaktet. Min far overflyttes til Dronninglund i morgen kl. 8.30. Sådan!

Trykker man på de rigtige knapper (og har man et par kværulerende insisterende døtre) kan det altså lade sig gøre at komme ud af de underlige kasser de helst vil have alle passet ind i.

Nu består kunsten så i at få min mor gjort forståeligt hvornår bussen går fra og til Hals, sørge for at hendes nøgle bliver bundet fast i hendes taske og sørge for at hun lærer at benytte en mobiltelefon, så hun kan få fat i min søster eller jeg… hvis alt det andet glipper og hun ikke kan finde bussen eller sin nøgle (-:

På alle skoledage kører bussen fra Hals og direkte til Dronninglund Sygehus og er fremme på bare 25 minutter. I weekenden skal hun stadig hentes og bringes, men det er en bagatel i forhold til de sidste 14 dages transportkaos.

Lad os nu håbe det klapper og at det er op ad bakke resten af vejen.

Og så tør jeg næsten ikke sige det, men fysioterapeuten på Frederikshavn sygehus mente min far under omstændighederne har ok kontrol over sit højre ben og med masser af arbejde med. Lægen som var på stuegang tog det et skridt videre… han turde spå, at min far i løbet af en måned eller to var på benene igen og tilbage i sit eget hjem. Armen var han mere usikker på. Jeg synes, det var temmelig farligt, at så et sådan håb i os – men ham virkede særdeles kompetent og erfaren… jeg mener… ville han ha’ sagt det, hvis ikke hans erfaring gav ham noget at have det i?

13 Comments

    • Mette

      Jeg var inde og kigge på Doro mobil… jeg vil prøve om jeg kan lokke hende til sådan en. Det ligner noget hun kunne finde ud af og kan man så kode vores numre ind under A B C og D så kan det vel ike gå galt 🙂

    • Mette

      Jeg håber inderligt, at den læge havde noget at have sin spådom i.

      (jeg har lige forsøgt at kommenter på din blog, som “anonym”, med “navn og webadresse” og med min “Googlekonto” – jeg får ingen fejl – men når jeg trykker “send” forsvinder min besked blot ud i det store blå cyberspace)

  • Deborah

    Gør det lige kort, for “gassen er også gået helt ud af mig” omend af andre triste årsager.

    Super, der er sket noget på logistiksiden, og nej jeg tror bestemt ikke den gode doktor ville sige, hvis ikke hans erfaring sagde ham. Min erfaring siger mig, at den slags ældre erfarne herre er lige, hvad der er brug for ofte og ihvertfald dem, jeg kommer bedst ud af det med. Alt det andet ævl og bævl kan man sgu ikke bruge til noget!

    Held og lykke til og med din far.

  • Helle K.

    Hvor var det godt, at en erfaren herre fik jer og det hele hevet ned på jorden og løst på ordentlig vis 🙂

    Håber og krydser for at han havde ret mht fremtiden 🙂

  • Lone

    Kender det godt, min far måtte råbe meget højt engang en overlegen overlæge var total ligeglad med at man ville transportere min mor som lå i koma fra Aalborg til Hobro, jeg husker det hjalp da far truede med at gå til avisen.

    Den næste læge i rækken havde vi lagt i kakkelovnen til og han afvæbnede os totalt og holdt i høj grad de løfter han gav os, og fulgte op på om de også blev fulgt ) og så, så han godt ud over i købet 😉 )

    • Mette

      Hvor er det dejligt, at det trods alt er muligt at tage hensyn til det enkelt menneske.

      Og jeg skal endelig huske at nævne, at min far jo er blevet fantastisk godt behandlet af personalet på de 4 afdelinger han nu har ligget på. De har gjort deres bedste under de omstændigeder de har fået at arbejde under.

Skriv et svar til Koh-I-Noor Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *