Efterskælv
Det var svært at falde i søvn i aftes… billederne af den druknede kvinde, politi og redningsfolk blev ved med at spøge på nethinden.
Der er kommet langt mere frem her hvor jeg sidder, end der er oplyst til pressen – og selvom omstændighederne er overordentlig triste, er det meget svært at forstå, at et menneske kan tage en så drastisk beslutning. Og hvorfor lige drukning. Tanken om frivilligt at sætte sine sko, gå ned i det kolde vand og tage en dyb indånding… nej, jeg forstår det ikke.!
Nogen gange kan jeg godt blive alvorligt vred på de, der vælger at tage deres eget liv. Tænker at det er fejt. Overfor dem de efterlader, dem der finder dem… men det gør de sig måske ikke tanker om. Når mennesker kommer helt derud, er det vel fordi de ikke kan se anden udvej. Tænker jeg.
Det er tredie gang i de få år firmaet har ligget ved havnen, at et dødt menneske dukker op lige her – og vi frygter allesammen, at det ikke bliver sidste.
2 Comments
Monica
puh, det er en grim oplevelse, sådan at blive konfronteret med denslags..
i tidernes morgen, for længe siden ( i 1990) var jeg lige flyttet til Danmark og arbejdede på Hotel Koldingfjord. En dag kom der en småhysterisk turgåer op til hotellet og råbte der lå en strandvasker i vandkanten. Se det var et nyt dansk ord jeg overhovedet ikke havde hørt før, og gik med ned for at kigge… det skulle jeg ikke have gjort… jeg fandt ud af ordets betydning, the hard way… lad mig sige det sådan, indtil da havde jeg aldrig spist ål – en ellers tilsyneladende populær dansk delikatesse – og jeg komme aldrig ALDRIG til at spise det…
pfff..
Mette
Og selvom du havde kendt ordet “strandvasker” var du såmænd gået derned alligevel… vi mennekser er jo af natur nysgerrige 🙂