Translokation

Talerne er holdt og eksamensbeviserne overrakt.

Der blev krammet og sagt farvel til lærere og kammerater. De spredes for alle vinde nu, men jeg tror, at hver og en af dem vil mindes dette 10. skole år, som rigtig godt. Og ikke, som mange forsøgte at tude vores ører fulde af, et spildt år. Mange har forbedret deres karakterer væsentligt, andre er vokset som mennesker og nogen sikkert begge dele. Og alle som en har de knyttet nye venskaber – også på tværs af de 4 klasser.

Herunder er det Poden og hendes “gutter”… Mike, Jacob, Mads og Tim. En flok super gode kammerater, som har været utroligt søde til at passe på deres fælles veninde.

De skal på gymnasiet, til militæret, på teknisk skole, i lære, rejse – alle har de en drøm om den fremtid, der ligger og venter.

Skoleinspektøren sluttede med at citere Benny Andersen

Sæt jer store mål.
Sæt jer tydelige spor.
Det skal kunne ses at I har været her.

Vi skød med slangebøsse engang.
De store drenge skød efter tomme flasker.
Hvor er de flaskeskår i dag?

Jeg skød til måls efter månen.
Mærkerne ses tydeligt den dag i dag.

Jeg håber, de når deres..!

2 Comments

  • sanne

    Kære søde Mette

    Hjertelig tillykke med din smukke smukke datter. Min egen datter slutter sin folkeskole til næste år, og allerede nu tænker jeg “hvor er min lille pige, hvor er alle de år blevet af” og jeg tænker også “pyyhaa det gik jo godt” alle de bekymringer jeg havde den første gang jeg fik hende i mine arme, jeg har ikke grund til at være bekymret mere for det gik jo godt. Og nu synes jeg ikke rigtig at hun er et barn mere og jeg må slippe hende mere og mere og det har jeg slet ikke lyst til. Så endnu engang tillykke med din store datter, hun ser så stolt og og glæden lyser ud af hende. Det er så livsbekræftigende. Og nu har jeg fulgt din blog i 2-3 år og stadig elsker jeg at se alle billederne af den rødhåret og hendes til tider skæve fjæs, hun er så kysse klar.. jeg elsker bare den hund

    • Mette

      Jeg har det på nøjagtig samme måde og selvom jeg ved, hun er næsten voksen og hendes løsrivelsesproces er godt i gang så er hun jo stadig min lille pige 🙂

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *