Hvornår lærer jeg det?

Så sad jeg der… igen… garnet trængte til trimning.

Mange ting går langsommere, når man bliver sådan “lidt” ældre… bare ikke hårvæksten. 4 uger kan jeg gå mellem klipningerne, men så er min tålmodighed altså også opbrugt – hvilket stort set også er eneste gene ved at have så kort hår.

Jeg var heldig, at Hanne havde fået et afbud, så jeg smuttede en ½ time i arbejdstiden. Der var tid til det, så det var okay. I næste uge er jeg alene på pinden (eller det vil sige, oraklet er på job, så jeg er ikke helt på egen hånd) så her er jeg nødt til at være tilstede og tilgængelig… her er ingen plads til svinkeæringer.

Ellers var det en fredag, hvor jeg endnu engang måtte konstatere, at jeg stadig ikke har lært at tænke mig om før jeg taler. Men jeg troede i min naivitet, at når nogen labber min ros i sig, så er de også parate til at modtage min kritik, når tingene efter min mening ikke er i orden. Jeg tog grueligt fejl. Jeg tror måske det er noget med, at sandheden er ilde hørt.

You can’t win them all..!

 

3 Comments

  • Olines

    Jeg bliver nød til, at kommenterer dit indlæg for du rammer mig med hele to fuldtræffere:)
    Håret, hmhm, endelige en der også skal klippes tit, som i hver 4-5 uge. Jeg elsker mit hår når det er nyklippet de første 1-3 uger, derefter aftager min begejstring og ved udgangen af 4 uge overvejer jeg en kronragning som alternativ, da “garnet” forvandler sig til en høstak der absolut lever sit eget liv! Og så kommer frisør besøget i uge 5 og jeg kan lidt igen.
    Og den med, at tænke før man taler – kan det læres?

    • Mette

      hehe – jeg bliver helt desperat når uge 4 nærmer sig og når jeg nogle få gange har været nødt til at gå 5 uger… OMG, så har jeg også været kronragningen nær…havde jeg bedre råd lod jeg mig klippe hver 3 uge.

      – og nej Oline det kan vist desværre ikke læres 😉

      • Olines

        Et tip, tving poden til, at gå i frisør lære! Min ældste er igang som frisør lærling og det har da i den grad lettet på frisør budgettet i en hårrig familie + det er lettere at finde tiden til, at sætte sig i stolen når det også kan være søndag aften. Og nåhr, ja hun er rigtig glad for at hun har valgt at blive frisør:)

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *