Kald mig bare en sur gimpe

Jeg har sagt det før og nu gør jeg det igen…

Jeg er møg hamrende træt af løsgående hunde og katte..!

Jeg har en næsten ny nabo, som synes deres golden retriver skal gå uden bånd – ikke bare engang imellem, men altid. Den er sikkert både sød og velopdragen, men det er ingen undskyldning. Der er både børn og voksne, som er bange for hunde. Og de hunde den møder på sin vej er måske ikke tilsvarende venligtsindede.

Jeg har en gammel nabo et par numre længere henne har for nylig fået to katte, som nu er sådan et par store killinger. De er søde og sjove, når de løber udenfor og leger, men så stopper det søde og sjove også. For de er ikke søde, når de vil kravle ind af mit åbne køkken vindue, de er ikke sjove når de skider i min have, de er ikke sjove, når man skal passerer dem med 50 kg. kattehadende hund.

Den dag den rødhårede i et uopmærksomt øjeblik får fat i en af dem… hvem tror I så, der er det sorte får? Ja, det er ikke den søde killing, det kan jeg godt garantere!

Lørdag nat vækkede hun mig i øvrigt (naboen) det gale kvindemenneske… hun gik ude på gaden og råbte og skreg og brugte sprogets værste gloser… jeg er ikke med på, hvem det gik ud over men jeg har en formodning – og jeg har en fornemmelse af, at de to debattøres katte har været i clinc… der blev i hvert fald truet med dyrlægeregninger og hvad har vi :-/

Jeg er helt klar over at kattes natur at løbe ude… men så burde man måske overveje det en ekstra gang, før man anskaffer en kat i et område, hvor man er tudet ørene fulde med, at de skal holdes inde på ens egen matrikel eller i snor!

Desuden ved jeg, at der nogen steder i kulissen arbejdes på at forbyde muligheden for at holde hund og kat… netop fordi mange er generede af løsgående katte, gøende hunde og hvad har vi… og jo flere der skider på reglerne, jo bedre kort får modstanderne af husdyrhold på hånden!

Men jeg er sikkert bare en sur gimpe!

14 Comments

  • Susanne

    Åååhhh, nu bliver jeg altså nødt til at sige noget!

    Allerførst: jeg holder OGSÅ af dyr – meget.

    Som ansvarsbevidst ejer af to hunde (og med ansvarsbevidst mener jeg bl.a. at alle husets beboere er opdraget til at have hunde-prutte-poser med på lufteturen – og bruge dem) kan jeg føle mig noget så trådt over tæerne, når jeg den ene gang efter den anden fra mit stuevindue kan se en i nabolaget tilhørende kat spankulere målrettet ind i min forhave (kun ca. en meter fra mig) og først strinte og derefter lave en ordentlig nr. 2! Og for at føje spot til skade, så graver den tilsidst løs i mit pæne bed!
    Katten har ikke halsbånd på, og det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af, hvor den stammer fra, men på trods af min førnævnte store kærlighed til dyr, så har jeg den største lyst til at sparke den hen hvor peberet gror.

    Hvis man har kat i tætbeboet bebyggelse, så har man også ansvar for at den ikke besørger i andres have. Og i øvrigt kan det vel ikke være mindre humant at gå tur med sin kat I SNOR og så i øvrigt huske sin katte-prutte-pose?

    Nå, Mette, nu blev du så lige vores allesammens kanal for ophobede frustrationer – undskyld 🙂 Det kom simpelthen lige over mig!

    En medgimpe (som ikke er sur mere – så tak :o), Susanne

  • Katrine

    Put lidt peber i vindueskarmene, så kommer kattene ikke ind!!! Døjer selv med en hankat der strinter alle steder. Sidst var det barnevognen der fik et pift…. LORTEKAT!!!! Og vores Henrik strinter ikke, så ski.. irriterende at andres gør det her!!! SKYD LORTET!

  • Jimmy

    Ja utroligt at folk ikke kan holde deres lorte køter i snor, og os med de fæle stygge muskelhunde bliver havlet ned hvis de går uden snor??? vågn dog op Hr og Fru Danmark og få jeres vovser i snor.

  • Jens Larsen

    Ja du er! I øvrigt, så kan jeg ikke se nogen snor på den hund du afbilleder?? 🙂

    I øvrigt, så kan et æble holde de der stinkende katte væk. Jeg ramte en lige i synet og har ikke set den siden!

  • Brian Nilsson

    Jeg hader løse hunde! Hvorfor? Ganske enkelt fordi jeg har mødt lidt for mange løse hunde igennem tiden! Så ja, hundemodstanderne får gode kort på hånden takke være folk med løse hunde, og vi bruger dem med stor glæde! Naturstyrelsen har fået nok med løse hunde på deres områder, og beder om observationer med henblik på politianmeldelse. Selv har jeg igennem tiden lavet over 20 af disse og sender ofte observationer til naturstyrelsen der øjeblikkeligt politianmelder. Og bare fordi hundeejer ikke kan se mig, så kan jeg godt se ham… Med et fugleteleskop kan jeg nemt aflæse en nummerplade på en bil, selv op 3 kilometer væk! 😉

    Ja, når nogle skider på reglerne, så rammer det dem selv i den anden ende. Her i Løgstør brokker mange sig over mågerne, selv går de rundt med løs hunde i områder hvor piktogrammer siger de skal være i snor. Det er personer jeg ikke kan tag særligt meget seriøs.

    Mvh. Brian, Løgstør.
    Mandlig sur gimpe. 😀

    • Mette

      Jeg holder rigtig meget af dyr… alle slags dyr… men det er ikke alle, der deler den begejstring og derfor er det min fornemste opgave som ejer, at sørge for at mit dyr ikke generer andre (mennesker eller dyr).

      Og jeg forventer sådan set det samme af andre 🙂

  • Rikke

    Så melder jeg mig altså i koret af sure gimper !! Jeg er SÅ hamrende træt af løse hunde, og folks ligegyldige holdning til at hundeloven faktisk gælder for alle, høj- som lav-benet. Mine hunde har heldigvis en sund respekt for kattene, så dem tror jeg ikke der vil ske så meget med lige for mit vedkommende. Men hvordan tror du reaktionen var den dag jeg kom gående med alle tre hunde, kæmpe store Basse med sine to tæver i løbetid, og en ældre herre så valgte at sende sin hund i hovedet af os ? Pyha, jeg var på arbejde !!
    Heldigvis skete der ikke noget, ud over at lydmuren blev brudt meget lokalt omkring Klejtrup sø (og herren havde forhåbentlig hylen for ørene de næste mange dage !), så lige den dag var det altså ikke min tur til at havne på forsiden af EB.

    Her i byen er jeg “den der er let at råbe efter”, så selvom mine hunde altid er i snor og der altid bliver samlet op, så er jeg let at kaste skylden på fordi jeg har mange hunde. Men problemet er, at de få der dummer sig, giver problemer for alle dem der godt kan finde ud af at opføre sig ordentlig. Pokkers træls, specielt når man som lejer er afhængig af at følge andres pålæg om husdyr eller ej.

    Men hvordan man skal få folk til at forstå at de faktisk laver problemer for andre end dem selv, det har jeg ingen anelse om. Frustrationen kan jeg desværre kun nikke genkendende til.

    • Mette

      Den stakkels mand… han har da garanteret fået varige mén 😉

      Jeg tror nok, at jeg vælger at gå over og ringe på deres dør og på en pæn og ordentlig måde forklare dem situationen… at de med deres ligegyldighed overfor reglerne giver modstanderne gode kort på hånden.

      Alternativet er, at der en dag er en, der bliver rigtig sur og går til bestyrelsen med en klage – og så kan de blive bedt om at flytte eller skille sig af med hunden og det er der ingen, aller mindst dem selv, der kan have interesse i.

  • Helle K.

    Du har da ret, men jeg synes alligevel, at katte skal have lov til at løbe frit, også selv om jeg får besøg af andre katte end mine egne gennem kattelemmen. De skider nu ikke i min have, det gør kun min egen kat – og katte graver lorten ned, det gør de hundeejere så ikke, som går forbi på mit fortov 😉
    Jeg vil ikke diskutere det med dig, jeg kan sagtens fortstå, at I har nogle regler i jeres område, som skal overholdes, men bare lige fortælle, hvordan jeg har det med katte.
    Hvis min egen kat går på besøg hos store hunde, så må den altså tage skraldet, men sådan ved jeg godt, at ikke alle katteejere har det.
    Jeg er både katte- og hundeejer og -elsker, så jeg har et ben i hver lejr.

    • Mette

      Jeg er helt enig… katte skal have lov at løbe frit, men som jeg så også skriver, så bør man så måske ikke anskaffe sig en kat i et område, hvor det strider mod reglerne.

      Nu har jeg ikke så meget forstand ud i katte, men er der ikke noget med at de fine racekatte lever indendørs? Så kunne man jo måske vælge en sådan 🙂

    • Anette B

      Jeg vil lige indskyde, at det ikke er alle katte der graver deres afføring ned… Det sker i hvert fald ikke i min have – og jeg ved det, for mine hunde æder nemlig kattelorte (undskyld mit franske) og jeg er altid med ude i haven, for at samle deres op…! Og det skulle da lige være min hund der sked i andres haver… uha-da-da…!
      Og så der er faktisk regler for katte:

      “Lov om mark- og vejfred
      Lov om mark- og vejfred har flere paragraffer af betydning for katteejere.

      §1 omhandler pligten til at holde sin kat inde på sin egen grund. § 3 omhandler katteejeres erstatningspligt. Kommer en kat ind på anden mands grund, skal kattens ejer erstatte den skade, katten forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder om skader, katten forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden voldelig måde tilfører legemsbeskadigelse. § 14 giver andre ret til på en hensigtsmæssig måde at fjerne omstrejfende katte fra sin grund. Man har ikke pligt til at yde erstatning, hvis katten skulle komme til skade eller omkomme, når man fjerner katten.

      Som katteejer har du ret til at få udleveret din kat mod du betaler for de skader, katten eventuelt har forvoldt på den anden mands ejendom. Nedskydning eller anden form for drab af katten må kun finde sted, hvis kattens ejer er blevet advaret i forvejen og inden for det seneste år. Hvis man ikke kender kattens ejer, er det nok at indrykke en annonce i et lokalt dagblad, med advarslen samt en kort beskrivelse af katten. ”

      Bare et lille udsnit fra Kattens værn…

Skriv et svar til Katrine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *