Alder er kun et tal

Sådan står der på en indbydelse, jeg har fået til en 30 års fødselsdag. Og det er et eller andet sted rigtigt – alder betyder ikke andet for den enkelte end blot et tal – og alligevel er alder noget, man hele tiden må forholde sig til. For eksempel når man skal have kørekort, skal på efterløn, planlægger børn, osv…

Den anden morgen faldt også samtalen omkring skrivebordene på alder eller rettere på aldersforskelle i parforhold. Jeg havde mødt en mand, som jeg kom sammen en overgang da jeg var først i tyverne… han var en del ældre end mig… jeg husker ikke længere hvor meget, men i hvert fald fortalte han mig, at han nu var bedstefar og gået på efterløn..! Efterløn vil sige, at han mindst er 60. Helt ærligt, så har jeg lidt svært ved at forestille mig i dag, at være kæreste med en efterlønnende bedstefar. Come on… jeg har et barn, der stadig går i folkeskole og er “under overvejelse” som papmor til en 10 årig!!! Papbedstemor… nej, det tror jeg virkelig ikke!

Mændene i mit liv har med ganske ganske få undtagelser altid været yngre end mig. Nogen meget (for meget) – de fleste næsten jævnaldrende. Ubevidst. Tror jeg. Jeg har ikke afvist nogen pga. alder. Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg mener…  det er jo ikke lige det første man spørger om… nå, så gammel, ud til højre!!! Heller ikke ovennævnte mand. Det var ikke selve tallet, der gjorde, at det ikke blev til mere. Men alderen spillede alligevel en rolle, for vi var bare ikke samme sted i livet. Det var vi ikke dengang og det er vi ikke nu! Måske kunne vi ha’ været det ind imellem… måske ikke!

Er det så simpelt som “lige børn leger bedst”? Jeg ved det ikke, men jeg har alligevel en vis erfaring efterhånden og den siger mig,  at samspillet mellem mennesker, både i og uden for parforhold, fungerer bedst, når vi er på nogenlunde samme niveau… alder, intellekt, uddannelse, osv..!

Hvad siger du?

 

 

7 Comments

  • MissMuffin

    Jeg er selv 24 og er kæreste med Kristian på 36 år.
    Kristian ligner ikke en på 36, men det er han.
    Aldersmæssigt er han tættere på min mor, end han er på mig.
    Jeg lærte Kristian at kende lige inden jeg blev 17 og jeg ved da hvad min mor og alle andre synes om mit forhold til en voksen mand på næsten 30.
    De fleste forarges stadig..

    For mig er alder kun et tal og jeg foretrækker helt klart ældre mænd.
    Det har jeg altid gjort, for jeg trives ikke i parforhold med jævnaldrende.
    Jeg har meget med i bagagen og det kræver en moden sparringspartner, når livet skal leves.

    Jeg ved godt, at aldersforskellen giver vores forhold nogle ekstra ting at forholde sig til.
    Skal vi ha børn, så skal det til at være, men det skal det så bare ikke.
    Kristian blir pensionist 12 år før mig.
    Når jeg bliver pensionist er han en gammel mand.

    Ved at leve sammen med Kristian må jeg vælge noget fra i mit liv, men at vælge ham til er det bedste for mig:) Aldersforskel eller ej..

    • Mette

      Og sådan er vi heldigvis så forskellige og forarget bli’r jeg bestemt ikke uanset hvor stor forskellen end måtte være. Blot må man konstatere at vi indretter os forskelligt og det der føles forkert for en, føles rigtigt for en anden 🙂

  • Rikke

    Alder er bare et tal, i hvert fald i min verden. Og så alligevel, for mit arbejde byder mig jo at tage stilling til alder hver eneste dag. Jeg har jo styr på fødselsdagen på de folk der står overfor mig på apoteket, og mange gange må jeg sige at jeg forundres over hvordan folk håndterer deres alder. For nogen er alder en udfordring, og de kæmper bravt for at være ung med de unge (nogle lidt for meget !), for andre er alder en sovepude (nå, nu er jeg blevet 40, så må jeg gerne ligne min morfar !). Ingen tvivl om at nogen bærer alderen bedre end andre når man kigger på det ydre, det indre er noget helt andet. Men jeg tror nu heller ikke altid det har noget med fødselsattesten at gøre, men der imod evnen til at ville livet. Har man smil på læben, glimt i øjet og mod på dagen, så bliver man lidt “uden alder”. Havde f.eks. en kunde for ikke så længe siden, hvor jeg tænkte “Wow, ham der må sku gerne kysse mig !”, så kigger man på recepten, og konstaterer at han mere end godt kunne være bedstefar til halvstore børn. Men glimtet i øjnene kunne sagtens have siddet på en knægt på 25 😉

    Men desværre er der langt mellem “snapsene” hvis man som single med min alder, skal finde en jævnaldrende mand. Pludselig får alder nemlig en betydning, for hold da op, hvad er det lige der sker for de der jævnaldrende mænd ? Nej, jeg spørger heller ikke om alder på de fyre jeg møder på min vej, men må konstatere, at jeg melder mig i cougar-feltet 😉 Mit ståsted i livet passer åbenbart bedre der. Om det generer mig ? Ikke et sekund 😉

    • Mette

      Så prøv lige med min alder… der er “snapsene” endnu sjældnere!

      Men udover det, tror du har meget ret i dine betragtninger 🙂

  • Marianne

    Jeg går ikke så højt op i tallet, men det skal jeg jo også sige når jeg selv er kæreste med en ‘gammel’ mand. I hvert fald havde det været mere passende at han var kæreste med min mor end med mig 😉 MEN han har hverken børn eller x-koner, så derfor har jeg ikke skullet tage stilling til at være papmor og den anden kvinde. Og ærlig talt så er det sjældent jeg tænker over hvor gammel han er 🙂

    • Mette

      Det er heller ikke noget jeg normalt skænker mange tanker, men når jeg så møder en mand som – engang – var en potentiel livsledsager og oplever, hvor “gammel” han er blevet, så får det mig alligevel til at stoppe op og overveje aldersforskelle.

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *