Sytten

En ganske særlig pige har fødselsdag i dag… sytten bli’r hun… Poden!

Så kom vi så langt. Og uden de store sværslag. Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet. Den tvære, mutte og dovne teenager, som jeg har hørt så meget om, har jeg heldigvis kun set i ganske få glimt… hun er oftest smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!

Beslutsom er hun også og har altid været det. Hun ved hvad hun vil – og navnligt hvad hun ikke vil.

3 uger gammel insisterede hun på, ikke at ville bruge sut. Når jeg stoppede den ind, spyttede hun den ud. Og sådan forblev det. Ingen sut og derfor ingen efterfølgende problemer med at få hende til at slippe den igen. 2½ år gammel kom hun hjem fra dagplejen og meddelte, at hun ikke længere ville gå med ble. Og sådan blev det, kun efterfulgt af et enkelt uheld eller to. 4 år gammel bad hun sin far om at pille støttehjulene af cykelen. Som sagt så gjort og så cyklede hun på to hjul! Uden videre og uden uheld.

Sådan er det fortsat gennem nu 17 år… hun har altid gået sine egne veje… truffet sine egne beslutninger… troet på hun kunne dét, hun satte sig for. Indimellem spørger hun, men som regel kun for lige at blive bekræftet i, at den vej hun går er ok.

Børn kan utroligt mange ting selv… hvis man tør give dem lov!

Nu bliver hun 17 og jeg tør stadig…

Tillykke min skat!

31 Comments

Skriv et svar til Deborah Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *