Hvad øjet ser

– moooor, gider du ikke støvsuge… Mikkel kommer i morgen?
– jamen det har jeg da lige gjort
– nå, der ser ikke særligt støvsuget ud!

Hmmm, det kan jeg jo ikke have hængende på mig, så da jeg kom hjem og fandt at den rødhårede allerede var luftet og Poden i øvrigt på vej mod skolen for at hente den lysebrune Ninja… ja, så kunne jeg jo lige så godt gå i krig. Det udviklede sig til den helt store rengøring incl. vinduespudsning. og nu kan jeg sidde her med god samvittighed og et håb om, at hun nu synes her ser “støvsuget” ud 🙂

Jeg ved ikke, hvor jeg hentede energien. Jeg har bare været så forbasket træt hele dagen og med et humør på lavpunktet, men måske var det vejret… alting bliver ligesom lettere at bære, når solen skinner og man kan smage foråret…

3 Comments

  • Monica

    Hun er altså et unikum ! Mine kære to teenagere er fløjtende ligeglad om der er støvsuget eller ej… Og de ville hellere ikke sige til mig der trænger til at blive støvsuget – for så ville de blive sat til at gøre det selv… :o)

  • Koh-I-Noor

    Godt gået!
    Jeg synes også, det er pragtfuldt med solen – og at det er lyst om morgenen nu. Men så meget energi kan jeg ikke mønstre. Du siger lige til, hvis du har overskud. Så kan du fortsætte her :))))

Skriv et svar til Monica Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *