Ancraofobi

Kl. 0.58 blev jeg vækket af en stærkt pustende Arabella. Hun pustede og stønnede, så man skulle tro hendes sidste time var kommet.

Ud af fjerene og lukke dyret ud i haven… det plejer nemlig at betyde at maven ikke er i orden. Det var der dog ikke tale om, så jeg gik i seng igen. Kl. 3 pustede hun stadig og jeg havde ikke lukket et øje. Ud af fjerene og lukke dyret hen i den anden ende af huset. I seng igen… uden at lukke et øje, for der kunne jo også være en alvorlig årsag.

Hun var dog glad og livlig, som hun plejer, da jeg temmelig klatøjet luftede hende kl. 5.30. Jeg tog hendes temperatur, den var normal. Gav hende lidt mad, appetitten fejlede heller ikke noget.

Hmmm!

Så kom jeg pludselig i tanke om, at i lørdags lige inden vi kørte til stranden pustede hun også en del. Uden grund. Og hvad havde lørdag og i nat tilfælles?

Meget stærk blæst!

Og nu tænker jeg så… er der simpelthen er noget, der generer hende så voldsomt i blæsevejr, at hun ikke kan finde ro? Er der nogen, der har hørt om tilsvarende mærkværdigheder hos en hund?

Og så lige over til noget helt andet… 🙂

11 Comments

  • Anette B

    Hej Mette

    Hvis hun kun pruster/halser når det er kraftigt blæsevejr, så ville jeg også antage, at det er det hun er bange for – og så er det jo godt IKKE at ynke hende… Men det er så også det, jeg kan fornemme du IKKE har gjort 🙂 Men hvis du ikke kan fastslå at det er blæsevejret, så ville jeg lige tale med dr. dyr 🙂

    (Ronja pustede og halsede meget i hendes sidste timer – ikke at det nødvendigvis skal sammenlignes – men der var jo så desværre noget galt…, så selvom det var en lun aften, så var det desværre ikke varmen der var årsagen til hendes pusten/halsen. Hold øje med om hun evt. virker oppustet..)

    De bedste tanker og selvfølgelig et håb om, at det “bare” er vinden hun ikke bryder sig om 😉

    Anette

    • Mette

      Jeg var netop meget obs på hendes velbefindende og jeg mente ikke, det var alvorligt når hun have appetit, der kom normalt ud, både stort og småt, hun var glad og temperaturen var normal.

      Og hun har da også opført sig helt normalt siden… altså så normalt, som det nu er muligt for en bordeaux 😉

  • MissMuffin

    Sån er min mors 5 shar pei’er også, de er lidt hyper og urolige når der er blæsevejr- men jeg tror dog, at de kan li det:)
    Blæst bringer mærkelige lyde (anledning til at gø), nye lugte (anledning til at gø) og flyvende blade o.lign (endnu en grund til at gø) 🙂

    • Mette

      Heldigvis gør hun ikke… det sker faktisk yderst sjældent… men noget var der i hvert fald galt i nat.

      Håber på en fredelig nat. Jeg trænger til lidt (eller meget) søvn!

  • Rikke

    Hmm ! Mine hunde er også betydelig mere på vagt/aktive, når det blæser så voldsomt. Huset knager anderledes end det plejer, så jeg får mange “falske alarmer” i løbet af sådan et stormvejr. Men om det er forklaringen på Arabellas pusteri, det ved jeg selvfølgelig ikke med sikkerhed.

    • Mette

      Jeg tænkte også meget i lyde – for hun er absolut ikke gerneret når vi er udendørs – så det må være noget herhjemme.

      Det er heller ikke fordi hun virker direkte bange/trykket… bare frygtelig urolig!

      Underlig hund… nøjagtig som sin ejer vil nogen sikkert påpege 😉

Skriv et svar til MissMuffin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *