Vi nåede ikke det hele…

– men jul blev det alligevel!

Jeg nåede heller ikke at få mit sædvanlige julebrev af sted til familiens ældste medlem. Jeg har enormt dårlig samvittighed, for jeg  ved, hvor meget det betyder for hende. Nu knokler jeg så løs med et nytårsbrev i stedet for og jeg stopper ikke før jeg er færdig.

Det er ellers noget af en dame, der venter brev. Sidst hun havde fødselsdag rundede hun de 86. Det er der mange, der bliver i dag, men når jeg nu så også fortæller, at hun stadig er selvstændig frisør med salon i Bagsvær – “La Carolle” hedder den – hvad siger I så?

Den er god nok. Hun har ikke så mange kunder tilbage og som hun selv siger, så lukker salonen sig selv den dag den sidste kunde er død… men hver eneste morgen tager hun fra Søborg til Bagsvær og lukker salonen op.

Er det den sidste nye frisure du er ude efter, skal du nok ikke gå derind – men er det tilgengæld blånelse og vandondulation, så er jeg sikker på hun er ekspert.

Hun skal have nytårsbrev og det er nu!

3 Comments

  • Monica

    sådan er det med den jul – den kommer og går, og det lige meget om vi nåede at bage de 7 slags, vaske loftet, skrive brevene osv…

    Godt Nytår Mette !!

  • Lone

    Bedre sent end aldrig ;o) Håber hun nyder det alligevel.

    Her i huset, har vi allerede fået købt kalenderlys til næste jul :o) og ja julebrevene, her er det blevet ved tanken.

  • Koh-I-Noor

    Hvor er du sød 🙂 Hun tilgiver nok, at det bliver et nytårsbrev – selvom den generation har det med at ville have tingene, som det altid har været, og det er til tiden! 😉

Skriv et svar til Koh-I-Noor Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *