End of story…

Når der er gået nogen tid, har det med at fortabe sig lidt i glemslen, hvad der egentlig gjorde, at han var genstand for hede drømme, søvnløse nætter, manglende appetit, boblende glæde og in the end… masser af tårer!

Når jeg ser på ham nu, sker der absolut ingenting. Heldigvis for det! Ellers var jeg ikke kommet et eneste skridt videre.

4 Comments

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *