Man bliver aldrig for gammel til at lære

Dagen er fløjet afsted og pludselig var det gå-hjem-tid. Min mentor var tilbage på sin plads og i dag gik vi et skridt videre i min oplæring. Det går helt forrygende, når jeg selv skal sige det og jeg tror på, at jeg er selvkørende, når hun tjekker ud af firmaet for sidste gang den 16. december. Der er mange mange nye ting, der skal læres og hovedet summer når jeg vender Poloen nordpå og kører hjem. Det er derfor en ren lise at tage den rødhårede med på eftermiddags tur og få blæst POBopgaver, Implement Change og andre mærkværdigheder ud af hovedet.

I dag blev der også løst en lille smule op for den “gordiske knude”… dagens højdepunkt faktisk! Han duftede så dejligt sådan helt tæt på og det busede selvfølgelig ud af mig… ja, det var lige før det var svært at holde den professionelle distance og ikke rulle om på ryggen og miave (-;

Jeg modstod dog fristelsen, men fik ham alligevel bragt så meget fra koncepterne, at han miste tråden… med et tak og en latter. Sådan! Det er da også noget.

Jeg har også lært en anden vigtig lektie i dag; at signaler meget nemt kan både sendes og tolkes forkert! For hvorfor skulle man dog flirte med en tilfældig receptionsdame, når man har en sød kæreste derhjemme. Nej vel! Og jeg skal være den første til at undskylde misforståelsen!

Hvad jeg aldrig får lært er, at køre hjem i ordentlig tid… så jeg ikke behøver holde her:

Fortsat god mandag til dig!

5 Comments

  • Mette

    Hej Mette

    Dit nye snevejr er vel nok fint og dejligt for humøret 🙂
    Men…. det gør det altså ikke nemmere at læse teksten.
    Undskyld mit brokkeri men med +7,5 i læsefeltet skal der ikke megen forstyrrelse til før det bliver trælst (Solidt jysk )

    Ellers ingen kommentare denne gang – jeg forsvinder tilbage til min hylde og læser videre her i smug….

    Og forresten…

    Glædelig Jul hvis jeg ikke er tilbage inden 😉

    • Mette

      Sorry Mette… tror du ikke du kan holde det ud lidt… jeg synes nemlig også det er hyggeligt med lidt sne.

      Ellers prøv at trykke på “RSS feed” lige under billedet af gummistøvlerne – så tror jeg ikke det sner!

      Og selv glædelig jul da, men jeg synes nu alligevel du skulle vende tilbage inden 🙂

  • Anette

    Hej Mette

    Tillykke med dit nye job. Dejligt for dig. Jeg bliver når jeg ser dit billedet bekræftet i at min flytning var rigtig. Jeg savner ikke den daglige kø.

    Kan fortælle at jeg er ved at købe en lille hund. Så det kan godt være at jeg får brug for nogen gode råd fra en erfaren hundeejer.

    Anette

    • Mette

      Det kan jeg godt forstå – men mon ikke det letter nu, hvor de er ved at lave det 3. nordgående spor. Jeg håber det!

      Du siger bare til… så skal jeg svare det bedste jeg kan. Og kan jeg ikke, har jeg et kæmpe hundekyndigt netværk at trække på 🙂

      Har du besluttet dig for en race? Eller skal det være et hul i hækken?

Skriv et svar til Anette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *