Hård vind fra vest…

Så kom vi dertil, hvor vi her i huset fandt det nødvedigt at linde lidt på radiatoren. Lørdagmorgen er en tro kopi af gårsdagens… regn og rusk men tilmed altså også kold. Poden mente oven i købet, at det måtte være tid til at finde vinterdynerne frem… og måske har hun ret.

Den rødhårede og jeg var kolde og drivsjaskvåde efter blot en lille tur derude og det bli’r vist ikke i dag, vi tager en time i skoven eller ved stranden. Heldigvis er hun af en race, som ikke kræver den helt store motion og hun løber ikke på væggene, hvis hun ikke bliver rørt en enkelt dag.

Efteråret er okay… man kan se en ende på det. Værre er det når ens liv løber ind i den slags efterår. Med regn, rusk og masser af modvind. Her er ikke helt så nemt at se foråret forude, hvis der overhovedet er et forår. Her er det ikke nok bare at lade tiden gå og vente.

Jeg befinder mig lige midt i mit livs værste efterår. Både privat og på jobfronten. Og selvom jeg prøver at finde det positive, prøver at smile, prøver at hanke op i mig selv og sige det går nok… så har jeg rigtig rigtig svært ved at se lyset!

Det er desværre ikke bare at finde vinterdynen frem, kravle ned under den og vente på foråret… sådan fungerer det ikke, men gid det var så enkelt!

7 Comments

  • Monica

    føler med dig. håber snart det bliver bedre, både med den ene og det andet. Er dog overbevist om at du er vippedukke-typen, og på ren Arnold manér mentalt kan sige: I’ll be Back!
    og jeg vil så sige : I’ll be watching you ! på den gode måde altså… nyder din blog meget :o)

  • Jens Larsen

    Religion er nu ikke så tosset i den her sammenhæng.. De ting der sker i mit liv, sker altid med en årsag, det er så op til min tro og mit håb, at finde den årsag og bære den videre til noget andet..

    De store GIVENDE skift i livet, sker aldrig uden sværdslag, og selv om det er forfærdelig at stå i stormen, så kan det at tro være forbundet med en ro..

    Glæd dig over det der skal ske, glæd dig så meget, at frygten for nyt taber.. Jeg kender ikke mange som er kommet dårligere ud af den slags udfordringer du står med lige nu..

    Jeg hørte engang: Religion har aldrig givet mig noget! Nej måske ikke, men har du givet den noget?

    Jeg er ikke specielt religiøs, men jeg skyer ingen midler hvis det kan hjælpe mig til at komme videre 🙂

    Pøj pøj og frem med hagen, det er jo lykkes dig at komme så langt i livet, mon ikke du kan drive det resten af vejen med samme energi og visdom..

  • Helle K.

    Det er svært sådan at trøste på afstand og uden at være sådan tæt på i fysisk forstand, men jeg vil forsøge mig med et ønske om, at du finder lidt lys og luft i din hverdag inden alt for længe – det er så hårdt at kæmpe mod alt det mørke, når det kommer fra flere kanter. Kram og varme tanker til dig 🙂

  • Vicki

    Som en der også står i et personligt efterår (dog af helt andre grunde) vil jeg bare lige sende dig en støttende tanke. Jeg hænger mig fast i en tro lige nu (ikke religiøst ment). Det bliver man nødt til. Om ikke andet en tro på at det BLIVER bedre. Og så tror jeg på at man ikke skal afslå hjælp fra folk, eller selv lade være med at bede om den. Når man ikke selv kan se lyset, og derfor famler en smule rundt i mørket, så er det vigtigt at lade nogen føre sig/hjælpe en igennem det.
    Kram til dig Mette

Skriv et svar til Monica Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *