Det lakker mod enden

Til sin 10 års fødselsdag fik Poden halvpart i denne småbuttede fjordhest.

Hun har den endnu, men det bliver sværere og sværere at finde både tiden og lysten til at tage til Langholt og ride. Der er så meget andet der trækker og hun er ved at komme til den erkendelse, at det nok er ved at være tiden at sige farvel.

Det er en svær beslutning mor… men Zindy er jo ikke død, så jeg kan jo bare tage ud og snakke med hende.

Jeg forstår hende godt. De har været sammen flere gange om ugen de sidste 7 år. Zindy pruster Nanna velkommen så snart hun hører hendes stemme i stalden og gensynsglæden er gengældt. Hun håndterer det store dyr som var det en chihuahua og har sågar vundet dressurstævner på den stædige krikke.

Nanna er den pige, der har højst anciennitet i stalden. De fleste er faldet fra tidligere i deres teenagetid. Og nu er tiden så altså også kommet her. Jeg har dog en helt klar formodning om, at hun en dag vender tilbage… når roen igen sænker sig i hendes liv!

Don’t cry because it’s over,
smile because it happened.

10 Comments

  • Monica

    skønt billede . Min datter på 12 er lige holdt op med ridning efter 5 år som trofast rideskoleinventar… “jeg må se om jeg savner det for meget, mor, så kan jeg starte igen efter jul!”
    Hun brugte sommeren til at skrive lister med plus’er og minus’er, og tog så sin beslutning. Har nu fået et hav af ekstra tid . Og det syns jeg er dejligt for hende.

    • Mette

      Fælge… på Poloen… det tror jeg næppe 🙂

      Men det kunne være sjovt, hvis jeg havde pengene/evnen… “Pimp din Polo” med fælge, lak, krom og hvad har vi 😉

  • Deborah

    Tag det helt roligt. Hun skal nok komme tilbage, det er jeg helt sikker på. Da jeg var hendes alder skete nøjagtigt det samme. Også jeg havde egen hest på det tidspunkt, men faldt fra nogle år. Senere vendte jeg tilbage, og fik part på to forskellige heste, og senere kom jeg til at ride galopheste, og de har så været min passion lige siden. Og du ved jo, hvor meget det fylder nu 🙂

    • Mette

      Jeg er sikker på det bliver genoptaget på et tidspunkt… når drenge og fester ikke længere fylder så meget 🙂

  • Maj-Britt

    Årh den følelser kender jeg kun for godt… Jeg købte min første pony da jeg var 9 år gammel og havde ham indtil jeg blev 16 år. Vi havde heste derhjemme, så det var dejlig nemt. Men med gymnasie+arbejde i butik forsvandt tiden til det, desværre.. Vi fik solgt alle hestene og dermed også min pony.
    Her 5 år efter salget har jeg fundet ham inde på heste-galleri, da jeg sad og kiggede for sjov. Han har det godt og det er nu en anden lille 10-årig pige som rider på ham og elsker ham..
    Min kæreste og jeg købte hus sammen for over et år siden og dengang gjorde jeg ham opmærksom på at det skulle være på landet – for inderste inde vidste jeg jo godt at jeg ville have heste igen – engang.. Pt. er tiden ikke til det pga. studie+job, men naboen har heldigvis 5 små ponyer gående ved siden af som jeg kan ‘tale’ lidt med 🙂
    Det bliver en hård beslutning for Nanna, men tomrummet bliver nok hurtigt fyldt ud med andet – og hvis blot du minder hende om at hun jo altid kan vende tilbage til heste-livet, så går det nu nok.. 🙂

    • Mette

      Lige nu tror jeg det bliver en lettelse for hende at slippe for sin dårlige samvittighed over ikke at have tid.

      Og som du siger så er det jo ikke endegyldigt slut… det kan altid genoptages.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *