De 3 på tur!

Nå… så fik vi både fundet, set og “besteget” det Himmelbjerg..!

Der var trommet til blogtræf under det store bøgetræ og da vi ankom var vi ikke i tvivl om, hvor vi skulle gå hen for Moccapigen kom springende med udbredte arme 🙂

Det var enormt hyggeligt endelig at mødes “live” og hun havde medbragt både lillebror og brandmanden, så nu har vi også dem på plads.

Jeg kendte ikke så mange af de andre, men det blev det ikke mindre hyggelig af og det er bestemt ikke sidste gang vi starter Poloen og kører udenbys.

Inden vi igen vendte næsen mod nord skulle vi da lige op på toppen. Pokker skulle da stå i at køre hele den vej og så kun se kioskerne.

Vi havde medbragt den rødhårede. Jeg var længe i tvivl om jeg skulle tage hende med… hun er så glad for mennesker og når der så er mange af dem, bliver hun nemt stresset. Hun tog det nu i stiv arm og heldigvis var der mange der gerne ville hilse på.

På vejen hjem stoppede vi lige uden for Ry. Her fandt vi en søbred uden mennesker og med en fin strand. Her nød vi den sidste sandwich og den rødhårede blev kølet ned efter en varm dag.

Arabella lægger sig ikke ned i bilen og sover. Der er ellers masser af plads og bløde tæpper – men i dag var hun alligevel så træt, at hun endte med at hænge sovende ind over bagsædet.

Tak til jer for en hyggelig eftermiddag!

19 Comments

  • Vita

    Hej Mette og Co
    Er så imponeret og glad fordi i valgte at tage den lange tur. Med smuk hund! Håber i har mod på at gøre det igen til august næste år. For vi har helt sikkert lagt grunden for en rigtig dejlig tradition.
    Mange hilsner Vita

    • Mette

      Vi skal nok være at finde på Himmelbjerget igen i 2011 (hvis Poloen kører til den tid) for det var jo et rigtigt hyggeligt arrangement 🙂

      Godt initiativ!

  • Lotte

    Sofie tager afsted til Himmelbjerget i morgen tidlig på lejrtur med klassen.Hvor ligner Arabella bare mere og mere sin mor .
    Håber i har nydt sommeren.

    • Mette

      Der krydses fingre for godt vejr til deres lejrtur.

      Arabella er verdens sødeste og gladeste hund, så det er vist mere end blot af udseende hun ligner sin mor 🙂

    • Mette

      Jeg tror også det var mit første Himmelbjergs besøg men jeg er ikke sikker… jeg kan have været der med skolen!

      Der kommer sikkert en lejlighed til at ses på et tidspunkt – det er jeg sikker på 🙂

    • Mette

      Der var også skønt… der er i det hele taget dejligt i det område.

      Den rødhårede trængte til at blive kølet ned inden hjemturen så hun fik sig en dejlig kølig dukkert… vi andre havde også lyst, men det var ikke lige stedet til nøgenbadning 😉

  • Marlene nu i Norge

    Jeg er ellers mest til de sorthårede:) Men hende der ligner en ægte dejlighedshund. Hun ser meget meget kær ud.

  • Pernille

    Åhh, og så havde I lækkert vejr.
    Jeg ville gerne have været med, men kunne alligevel ikke overskue togpriser og alt for tidlige afgangs- og sene hjemkomsttider 🙂

    • Mette

      Øv hvor jeg kender besværet ved ikke at have bil… man bliver så pokkers begrænset. Jeg er SÅ glad for min lille Polo selvom den er gammel og mangler en masse komfort.

  • Anita

    Selv tusind tak, Mette. Det var simpelthen så dejligt at få mødt dig sådan rigtigt, for jeg har jo manglet kropssproget og øjenkontakten, når vi har talt i telefonen. Jeg håber virkelig ikke det er sidste gang vi mødes!

    PS. Kevin taler stadig om Arabella, brandmanden synes du er rigtig rigtig sød… og så må du endelig hilse Nanna og sige, at hun er akkurat ligeså smuk i virkeligheden, som på billeder. Kors, hvor havde jeg lyst til at knipse hende mange gange 🙂

  • Karina

    Hej Mette.

    Er der ikke bare dejligt heromkring?
    Du har været så tæt på mine omgivelser, det er lidt sjovt.

    Jeg har også været i Ry idag, men videre mod Laven og Silkeborg.
    Jeg er egentlig ret glad for mit land

    God søndag

    Kh Karina

    • Mette

      Der er utroligt skønt nede i det område. Naturen virker blød og mild i forhold til det rå og blæsende Nordjylland jeg kommer fra.

      Selv god søndag 🙂

Skriv et svar til Marlene nu i Norge Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *