Et hundeliv

I mit indlæg fra den 5. juni var jeg helt overbevist om at Jimmys 9 amstaff hvalpe selvfølgelig fik lov at leve et godt hundeliv… i dag blev jeg klogere!

Det viser sig, at de befinder sig i et slags ingenmandsland: De er født inden lovens ikrafttræden 1. juli 2010, men hverken Jimmy eller de nye ejere kan opfylde § 3 Stk. 4. hvor der står “Personer, som den 17. marts 2010 besidder hunde omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 3-13, i lov om hunde som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, eller krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår, kan fortsat besidde disse. Sådanne hunde må dog ikke overdrages.”

Hvordan i alverden kan man indføre sådan en lov med tilbagevirkende kraft og be’ en opdrætter aflive disse ni?

Havde de været mine, havde jeg kontaktet pressen… regeringen… kennelklubben… dronningen…. og sat himmel og jord i bevægelse for at redde deres liv!

7 Comments

  • Anette B

    Nr. 8 kunne såmænd godt flytte hjem til mig 😉
    Hold da kaje, hvor er de dejlige 🙂 Jeg kan da slet ikke holde ud, hvis de skal aflives pga. så uvidende politikere… 🙁

  • Heidi

    Der er nogen der skulle skamme sig…

    Fint de vil lave en lov, men at lave en lov som ingen rigtig synes er en god ide og så i øvrigt laven den med tilbagevirkende kraft.

    Det kan man SKU da ikke. Hvad så med alle andre love. er de så også med tilbagevirkende kraft.

    Men ja som Gitte siger kan man ikke bruge det der købskrontrakt haløj?

    Jeg kan jo kun prise mig lykkelig over at staffordshire bull terrien ikke kom på listen. Vi henter vores hvalp i næste uge.

  • Vicki

    Jeg sidder og bliver rigtig godt gal i skralden.
    Jeg synes i forvejen den lov er hul i hovedet, men når jeg så ser sådan noget her, er jeg overbevist!
    De små vapser har jo ikke gjort noget, og som du før har skrevet, er forældrene jo mental testet, og jeg regner med at hvalpene også bliver det. Jamen hvad skal det så til for?
    Mit hjerte bløder for de små pus, og for de opdrættere der står i den situation at skulle tage de sine hvalpe med til dyrlægen for at afslutte deres liv.
    Det er så frustrerende at være vidne til så udtalt dumhed!

  • Katrine

    Det er simpelthen noget svineri!!!! HVEM kan dog forlange at aflive sådanne nogle små nuttede, velpassede, socialiserede hvalpe????? De er åndssvage!!

  • Gitte

    Kunne man tænke sig at “købs-kontrakterne” er underskrevet inden d. 17/3, altså at de er “forudbestilt”

Skriv et svar til Vicki Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *