Med forhindringer

Efter indtagelse af en anseelig mængde te og et par kodimagnyler til at tage hovedpinen og den værste feber, måtte jeg nødvendigvis hoppe i det varme tøj og bevæge mig ud. Den rødhårede skal jo ikke lide under at mor er småsløj.

Det blæser pænt over Nordjylland og jeg mente, at vores allerkorteste runde i skoven ville være den bedste tur, vi kunne ta’… men godmorgen fru Bech! Der lå kolossale mængder af jomfruelig sne, der skulle forceres og den smule skovsti tærede på kræfterne som var det en halv maraton.

Den rødhårede kunne tilgengæld så nyde friheden uden snor. Der var nemlig ikke den store risiko for at møde andre og skulle hun få øje på et rådyr, ville det være umuligt for hende at løbe efter det. Hun nød det og tonsede begejstret rundt, mens jeg holdt hvil ved enhver given lejlighed.

Der var også andre der nød det… at dømme efter antallet af parkerede biler og hvinene fra ungerne er det en skøn dag på kælkebakken 🙂

Fortsat god søndag… nu med Kusmi “Sweet Love” i tekruset og “Righteous Kill” på dvd’en.

3 Comments

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *