Force majeure…

Et enkelt blik ud af vinduet afgør sagen… vi kommer ingen steder her til morgen. Det har sneet kraftigt og stort set uden ophold siden igår morges, og der ligger en orn’tlig røvfuld sne heromkring.

Vodskov Skole holder ikke lukket, men der bliver blot etableret nødpasning/nødundervisning med de lærer der kan komme på arbejde og for de elever, der møder op. Og det er der vist ingen som helst grund til at hale Poden ud af sengen for… Vi har desuden forståelse for, hvis I som forældre vælger at holde jeres barn hjemme onsdag, skriver skoleinspektøren på skolens intranet. Jeg mener at kunne læse opfordringen mellem linierne (Poden var sjovt nok ganske enig).

Vi tager en fri-/hjemmearbejdsdag – og heldigvis er der ikke én, der løfter et øjenbryn i den anledning.

Bliv hjemme hvis du kan… lyder rådet til nordjyderne. Og det gør vi så.

Nordjylland er hermed erklæret i undtagelsestilstand!

One Comment

  • Gitte

    Kan da godt blive lidt misundelig…. :o) Håber I får en dejlig dag i sneen.

    ps. Hold k… hvor den lille hvalp er kær. Det er godt at vi bor på 4 sal……

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *