Snevejret bliver dramatisk

Sådan skriver DMI, og det tror jeg på.

Sneen vælter ned og der forventes op mod en ½ meter. Læg dertil en kraftig fygning, så har vi noget, der minder om nordjysk kaos.

Nannas klassekammerater fra Grindsted og Langholt (omegnsbyerne) blev sendt hjem og så sad de 4 Vodskov unger tilbage. Efter lidt hårde forhandlinger, blev det også besluttet at lade disse 4 nyde godt af vejrliget.

Vores afdeling i firmaet blev lagt øde kort efter middag og om vi lukker op i morgen, lader vi være op til Kong Vinter. DMI’s udsigter taget i betragtning, tror jeg ikke på det.

Vi har heldigvis fryseren fyldt med mad og kan sagtens klare os et par dage uden at dø af sult. 

Også fuglene i haven har fået fyldt depotet op og er i gang med at proviantere.

Skovsspurve, mejser, bogfinker, solsorte, grønirisker og en enkelt rødhals flokkes i stort antal om foderhuset.

God snestorm 🙂

3 Comments

  • Rikke

    En hæk 🙂 Ih, hvor ville jeg elske en hæk rundt om min have. Har desværre kun et trådhegn, og det er lidt trist.
    Men du har nok ret, der går lidt tid inden den rødhårede hopper over der.

    Men også en rigtig glædelig snestorm til jer deroppe 🙂

  • Mette

    Det er nemlig skønt… og besværligt!

    Jeg har godt fulgt med i nyhederne og har set at Hobro/Klejtup nærmest er centrum for vejrbegivenhederne. Selvom jeg synes vi er ret godt med heroppe.

    Vores hæk er vist noget der ligner 190 cm. høj, så der skal noget mere sne til før den rødhårede forcerer den.

    Hyg dig og glædelig snestorm 🙂

  • Rikke

    Det er simpelthen et FANTASTISK vejr 🙂 og her i Klejtrup lige udenfor Hobro, er vi mindst lige så hårdt ramt som jer. Så jeg har også været hjemme siden sidst på formiddagen, og tvivler på at nå arbejdet i morgen, hvis DMI får ret i deres prognoser.

    Men jeg kan da nærmest ikke mindes at jeg nogensinde har skovlet så meget sne, og bedst som jeg troede jeg var færdig, “fortalte” Baby mig lige, at hegnet i haven var blevet 30-40 cm. lavere, så hun tog på springtur ud og hilste på en forbipasserende 🙁 Ikke helt hensigtsmæssigt. Så efter tusind undskyldninger, måtte jeg igen til at skovle, denne gang på indersiden af hegnet. Så armene er lange og temmelig ømme :-/ Så pas lige på jeres hegn derude !

    Men ellers, er der jo bare vejr der kan grave det helt store smil frem på ansigtet 🙂

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *