Forventningsglæde

Jeg har forudbestilt Lars Keplers “Hypnotisøren”. Den danske oversættelse har været længe ventet og nu lander den så endelig på matriklen den 15. januar.

Lars Kepler (som er et pseudonym for det svenske forfatter-ægtepar Alexandra og Alexander Ahndoril) spås at blive den nye stjerne på den svenske krimi himmel og er foreløbig solgt i 150.000 eksemplarer i hjemlandet og til udgivelse i 28 lande.

Hypnotisøren er en nerverystende spændende fortælling om menneskelivets skrøbelighed, om menneskesindets dybeste krinkelkroge. Forfatterparret Alexandra og Alexander Ahndoril har skrevet en thriller i højt tempo og vekslende synsvinkler. Den stædige kriminalkommissær Joona Linna får impliceret Erik Maria Bark i opklaringen af nogle brutale, bloddryppende mord. Romanen strækker sig over 17 dage i det svenske decembermørke med afstikkere til personernes fortid, så der lidt efter lidt serveres forståelse for handlingens absurditet og vanvid. Som læser føres man ind i psykiatriens sidegange og stifter bekendtskab med ulykkelige skæbners indkrogethed. Man gennemlever sammenbrud i familien Barks privatliv og får blotlagt, hvad omsorgssvigt kan medføre i videste forstand. Voksenverdenen og barnelivet konfronteres med lige så stor uforstand som også voksne kan være blinde for hinandens behov. Pokémon, erotiske fantasier, had, hævnlyst og magtbegær er stærke ingredienser i de mord og drabsgåder, der langsomt finder deres opklaring på bogens 570 sider. En bog med stor intensitet og ikke uden humor.

“Svensk forfatterpar står bag pseudonymet Lars Kepler – den største succes siden Stieg Larsson”
Carsten Andersen, Politiken

”Hvilken hypnotiserende læseoplevelse”
Berlingske Tidende
*****

”Guf for den kræsne krimilæser”
Politiken
****

”Yderst overbevisende”
Weekendavisen

Jeg glæder mig allerede 🙂

 

5 Comments

Skriv et svar til Alice M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *