Flydende Ariel Color

Arjmen for pokker, hvor klodset har man lige lov at være…

Jeg skulle bare lige hurtigt sætte noget vasketøj i gang, og i det jeg vil lægge vaskebolden ind i vaskemaskinen smutter den ud af hænderne på mig. I mit fjumrede forsøg på at fange den slår jeg i stedet til den og al vaskemidlet bliver slynget ud i mit ansigt og hår… for pokker det sved i mit ene øje, så jeg styrter op under bruseren og skyller det bedste jeg kan.

Jeg kan læse på flasken, at der er “risiko for alvorlige øjenskader” så jeg ringer til vagtlægen, som siger jeg skal henvende mig på skadestuen med det samme. Jeg får ringet efter en taxa og kort tid efter ligger jeg så der, stærkt duftende af Ariel, med en plastik dut tapet på øjet, hvori der skylles saltvand gennem.

Vi ser mange sjove skader, konstaterer sygeplejersken…men sjældent nogen så velduftende 😉

Jeg bliver derefter tilset af en læge (nydeligt ungt eksemplar i øvrigt… så meget kunne jeg da se), som bedøver mit højre øje og konstaterer ætsningsskader på hele øjeæblet.

Heldigvis skønner han, at de ikke er alvorlige, så jeg bliver sendt hjem med noget saltvand og salve. Beroliget er jeg nu ikke helt, for han blev ved med at stå og studere en lille bog inden han dryppede diverse væsker i mit øje… som om bogen var en slags “lægevidenskab for dummies”… men lad os håbe jeg tager fejl.

Det gik så eftermiddagen og lidt af aftenen med… 

– og således gik det også til, at jeg ikke fik stemt til kommunalvalget 😕

 

16 Comments

  • Anette B

    Hej igen

    Nej – det er ikke komisk – men nødvendigt 🙁 Det jeg ikke kunne lade være med at grine ad, det var “filmen” på min nethinde, med vaskebolden flyvende i luften, og dine hænder der febrilsk prøver at fange den…! Lov mig, at hvis det er kniv du taber, så lad være med at lave samme nummer, ikk’!? 😀

  • Mette

    Tak Anette… det er okay at grine for det er squ da for komisk at være nødt til at tage på skadestuen fordi man har spildt vaskemiddel i øjet 🙂

  • Anette B

    Undskyld Mette – men jeg kan altså ikke lade være med at grine – for du beskriver det altså SÅ morsomt, og man kan se det hele for sig 😀 Jeg ønsker dig selvfølgelig rigtig god bedring med dit øje 🙂

  • Mette

    @Lone – Tak

    @Susanne – jo det fik jeg skam sat ignag inden jeg hastede ud af døren.

    @Gitte – Tak

    @Fisker – jeg tror jeg slipper uden større problemer.

    @Deborah – du er ikke den eneste. Nogle dage kan jeg simpelthen ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele. Selvom jeg umiddelbaret bliver irriteret på mig selv, kan jeg heldigvis og selv se komikken og grine af det 😉

  • Deborah

    Okay Mette, og her gik jeg og troede, at jeg var klodset 😉 Nej spøg tilside, så håber jeg, at øjet slap med skrækken for det er da bestemt ikke at spøge med. Men altså for pokker, jeg kan altså ikke lade være at grine lidt – undskyld *S*

  • Susanne

    ha ha… undskyld, men det var sådan noget jeg selv kunne have fundet på… Men av for den da, jeg hader når nogen skal rode mig i øjet, puhaa..
    jeg håber ikke du får varig men af det, men mon ikke det kræver en sygemelding, du bliver jo nød til at holde øjet i ro..
    hvad med vasketøjet, fik du ordnet det?

Skriv et svar til Lone Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *