To bee or not to…

Det med bier (og blomster) er jo rasende interessant og se nu bare her, hvad jeg faldt over på morgenens skovvandring.

Jeg har kun set bier bo i avlernes bistader, men her er jo faktisk en sværm som har bygget deres helt egen i naturen. 

Jeg knipsede hurtigt et par billeder og skyndte mig væk – det er før hørt, at sådan en sværm har set sig sur på dyr og mennesker, som er kommet for tæt på – og kunne I ikke lige se mig spæne rundt i Vodskov med sådan en sværm efter mig… 😉

Jeg havde en aftale i skoven allerede ved solopgang… og det er tidligt skal jeg hilse og sige! På dettte tidspunkt af året skulle det være muligt at opleve bukke slås om deres råer – hvis man ellers kan finde ud af, hvor de holder til. Jeg havde udset mig et sted, hvor den rødhårede og jeg plejer at støde på en flok, og her satte jeg mig med mit kamera.

Og ventede og ventede og ventede… i knap to timer… men udover at bierne i stadet herover begyndte at vågne, sammen med at solen fik mere magt, så jeg absolut ingenting.

Bedre held næste weekend..!

2 Comments

  • Mette

    Jeg tror nu bestemt det er bier det her… et hvepsebo er sådan en underlig grå papirsagtig ting, hvor hvepsene bor inden i. Dem har jeg set en del bl.a. i min hæk.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *