Masser af besøg

Endelig var der noget at komme efter i hundeskoven… det hjalp selvfølgelig godt på besøgstallet at Rikke og jeg medbragte 4 af de rødhårede.

I løb herunder er det Arabella, Basse, Diva, Baby og retriveren Betty 😉

Der var flere andre hunde i skoven i dag og alle, både to- og firebenede, tog det pænt at blive mødt af vores 4, selvom de måske virker en kende voldsomme. Den lille terrier tilhørte et ældre ægtepar og den førte sig frem på typisk terrierfacon og var ikke en skid bange for de store tromler.

Desværre mødte vi også et yngre par med hver deres hund… i snor! Hunde som absolut ikke måtte snakke. Jeg undrer mig meget over, hvorfor de dog ikke blev ude på den anden side af hegnet – skoven er kæmpe stor her er masser af plads til de, der bare ønsker at gå en tur med hunden! Men sådan er der jo så meget, jeg ikke forstår!

Næste weekend står igen i hundenes tegn. Tidligt lørdag morgen bliver jeg afhentet og så går turen til Fredericia, hvor DKK afholder udstilling. Det er nærmest 100 år siden jeg sidst har været af sted, så det glæder jeg mig rigtigt meget til!

.

5 Comments

  • Mette

    @Pia – jeg skal ikke deltage med min den rødhårede. Men den unge “Hr. Basse” på billederne skal med.

    @Trine – vi ses på lørdag så 🙂

  • Rikke

    Hej Mette

    Tak for en rigtig hyggelig dag i skoven, og hjemme med the-kopperne 🙂 Vi ses jo igen meget tidlig lørdag morgen, til endnu en hyggelig dag.

    For øvrigt, på “løbe-billedet” øverst, er det Basse til venstre, og Baby til højre 😉 Tror Baby snyder i størrelsen, fordi hun er nærmest kameraet !

    Nu vil jeg kaste mig på sofaen med min bog, og se om søndags-dvaskheden kan overleve lyden af dybt snorkende hunde, eller om jeg ender med at deltage i koret 😉

    Vi ses. Knus

Skriv et svar til Pia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *