Alle har ret til ikke at ryge…

Nu har vi nået den grænse, hvor jeg synes det er nok. NOK!!!

Jeg har lige hørt dette indslag i nyhederne på DR1:

En overbo har trukket sin underbo i retten, fordi underboens rygning generer ham. Sagen stammer fra Sønderjylland, hvor en lejer har klaget til Lejernes Landsorganisation over, at underboens røg siver op mellem gulvbrædderne. Kræftens Bekæmpelse kender alt til klagesager over naborøg, og fortæller, at sagen fra Tønder langt fra er deteneste eksempel.

Misforstå mig ikke – jeg er glad for rygeforbudet, og glæder mig over at kunne gå på f.eks. restaurent og spise uden at være generet af røg – som overskriften siger: Alle har ret til ikke at ryge…

Men jeg har længe haft den tanke, at nu har vi nået grænsen for, hvor langt vi kan gå med det her rygeforbud. Jeg ville være ked af at se det komme dertil, som jeg har set fra flere steder i USA, at man ikke må ryge i sin egen have fordi naboen føler sig generet…

Men det er åbenbart der, vi allerede er kommet til nu..

.

8 Comments

  • Pia

    Er der noget som kan øge min trang til at lodse andre i røven, så er det altså fanatister. Jeg er skide træt af de der helt igennem “frelste” mennesker der er så skide gode til at være dommer overfor andre, grrr

    Jeg er selv gammel ryger, og jeg synes både da og nu at det kugter fælt, men, jeg skal bare ikke stille mig forrest for at forbyde det og da slet ikke i folks eget hjem. Hvad faen bilder nogen sig egentlig ind?

  • Gitte

    Det samme gælder jo også os der har valgt at bor lige midt i centrum af Kbh. Skal vi så klage over larmen ……

  • Mette

    Jeg sad netop og tænkte på, at jeg for år tilbage boede nabo til en indvandrerfamilie som lavede kraftigt men velduftende mad, på alle tider af døgnet… skulle jeg måske ha’ klaget over det?

    Og hvad med grisefarmen henne om hjørnet… der lugter af og til også temmelig meget af gris – men for pokker, den lå der først og jeg kunne jo bare have undladt at flytte på landet!

    Man kan altså også blive for sart!

  • Gitte

    Jeg er ikke enig ………. (pjat, det var bare for at være på tværs her i ja-rækken 😉 )

    Det ender vel med at vi skal lave duft/luftløs mad, lugtløs toiletbesøg (øhhhh det ville måske være en fordel….) for ikke at genere naboen…

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *