Du ved du er fra Vejgaard når

– Du ved hvem grønlænder-dværgen er
– Du ved at “Kahytten” er et spooky sted
– Du ved der ligger andet end en bodega på Hadsundvej 123
– Du bliver sur over alle dem der staver Vejgaard “Vejgård”
– Du bliver sur over Jan Krabbe ikke vil have Vejgaard-tøser selvom vi ved at de faktisk er okay
– Du ved Sahara ikke kun er en ørken
– Du ved at Frederiksberg ikke er en bydel i København
– Du ved hvem Pølsekaj var, og at han både har bokset og løftet jern i Jyden
– Du har været til dobbelt midnatsforestilling i Vejgaard Bio
– Du ved at Aalborg er en forstad til Vejgaard
– Du har været til mindst 3 fester på Høloftet
– Du hader at bevæge dig op ad Monsterbakken
– Du mener at Aalborgs rigtige byvåben er i virkeligheden de 2 Nordkraft-stænger
og metax-velkomsten på husgavlen
– Du kender Beton-bageren
– Du var på fornavn med materialisten
– Du har cyklet op ad Solbakken og Kragebakken – og kælket ned ad Signalbakken
– Du ved, at Frede ikke er kronprinsen
– Du kender til mindst 3 smugkroer inden for en radius af 100 meter
– Du har været på både Jydepotten, Vejgaardkroen, Kahytten og Frederiksberg – samme dag!
– Du stadig handler hos “Beos” og “Brønden” på trods af at de slet ikke hedder det længere
– Dine kollegaer tror at Vejgaard er en storkriminel krigszone – og du lader dem blive i troen
for at skabe respekt!
– Du kan huske, at der også var en Vejgaard Vestre Skole
– Din mor købte tøj til dig i P&P
– Du har købt udløbet slik til en minimal pris i Lunen
– Du bruger ord som sårt (sort), fobåll (fodbold), fjården (14), ik´å (ikke også), osv.
– Du kan huske at Egon’s slikbod ikke var den eneste slikforretning, men at halvdelen af Maxi
Grill var Norma’s slikforretning. Eller når man kunne gå til Købmanden på hjørnet af
Kjelgaardsgade og Hadsundvej
– Du ved at Maxi ikke er et par dametrusser, men en grillbar og engang et solcenter
– Du har spillet en fodbold kamp i “hullet”
– Du har mødt grønlænderen, som altid sagde “Har duu det godt?”
– Du kom på fornavn med bonden
– Du ved at “stedet” overhovedet ikke er stedet
– Du impulsivt og indforstået griner når du hører tallet 60
– Du ved hvor svingerklubben er
– Du ved hvem Vejgaard heksen er

Fandt denne liste på Facebook – sjovt som man kan sidde og smile og nikke. Jeg boede i Vejgaard fra jeg var 6 til jeg var 17.

.

17 Comments

  • Mette

    Desværre ikke jeg Jens. Jeg flyttede ikke til byen før 69, samme år jeg i øvrig startede i 1. klasse på Vejgård Ødtre Skole.

  • jens georgsen

    Hej
    Jeg hedder jens, har boet på hjørnet af hadsundvej og herskindsgade fra 1954 til 1970, har gået på vejgård vestre indtil 1967. kan nogen måske huske “Belfegor” episoden på marken mellem odinsgade og møllevej ca. 1965

    • Bente Kruse

      Jo, Belphegor husker jeg! Uh, det var så uhyggeligt! Jeg boede 1958-1970 på Riishøjsvej. Gik på Vejgaard Vestre skole 1958-1967. Derefter på Aalborghus Statsgymnasium, hvorefter jeg blev au-pair i Ohio.

  • Steen Andersen

    Joh du.
    Den er god nok med grillbaren overfor pølsekaj.
    Først lå der en slagter. Derefter flyttede “Vejgård smørrebrød” ind.
    (De der startede den åbnede senere “Vejgaardkroen”)
    Senere er det blevet til Kinesisk Grill.

    Jeg var selv bud ved bageren (Bager Thygesen) 1969-1973

  • Jens

    Du har været på både Jydepotten, Vejgaardkroen, Kahytten og Frederiksberg – samme dag!
    Og selvfoelgelig “Hatten”

  • Jens

    over for racercyklen – Hardi Olsson hvor Jørgen ”Gamle” Hansen plejer at drikke roede Tuborg med Hardi (jeg gik i skole med soennen Eddie)

  • Jens

    PS Jeg arbejdede I kobmandsforretningen hadsundvej/Kjelgaardsgade frea 1983 til de lukkede sidst i 80’erne – vejgaard naerbutik (undskyld ingen danske bogstaver paa min computer)

  • Mette

    Jamen det er jo lige i Vejgaard “Centrum”… jeg tror nu aldrig der har ligget en grillbar, men Pølsekaj holdt til på torvet – det er sikkert ham du husker!

  • Karin - Abildjyden

    Kom på sporet af dig gennem Leif Carlsen, noget med han har nomineret dig 😉

    Vejgaard – sjovt nok kunne jeg da fange en del af disse og sige aha. Jeg boede på hjørnet overfor Pølsevognen, Mener det var Hadsundvej, på hjørnet af Nr. Tranders. Noget med en grillbar og en bager. Det var fra jan. 1979 – juni 1980.

  • Leif

    Humor 🙂

    Og jeg kan på ingen måde nikke genkendende til svaret på nogen som helst af de nævnte punkter = jeg har aldrig været i nærheden af Vejgaard 🙂

Skriv et svar til Bente Kruse Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *