Det kunne vel være meget værre!

Poden er døbt Nanna Bech – kort, enkelt og smukt (synes moderen)!

Men hun vil altså  gerne hedde Nanna Andrea Bech. Det ønske er ikke af ny dato, ikke bare en grille hun lige har fået  – hun har faktisk snakket om det i et par år, i perioder mere end andre og nu er det så dukket op igen.

Med den nye navnelov er det også blevet muligt uden de store problemer. Spørgsmålet og overvejelsen går nu på, om det er et af de punkter, hvor det er ganske uskyldig og harmløst at give hende tilladelse. Hun er i fuld gang med at finde sig selv, forme sin egen identitet og det kunne komme til udtryk på langt værre vis end en navneændring/-tilføjelse… der er jo ikke tale om, at hun vil tatoveres i panden, have ring i næsen eller pierces over det hele. Eller hvad de nu ellers finder på de “smukke” unge mennesker!

Det kunne vel være meget værre? – eller..?

 

.

5 Comments

  • Mette

    Jeg synes sådan set også, det klinger flot og så længe hun kan være Nanna for alle os der kender hende, er det vel ikke så slemt. Bech er en kort lyd og det virker faktisk “rarere i munden” når der er kommer det ekstra navn på – måske skulle jeg overveje det selv 😉

    Min far hedder Henry Leif Nielsen. Alle der kendte ham før han kom ind til marinen kalder ham Leif og alle der kender ham efter, kalder ham Henry. Det gav lidt uro da jeg var barn, for når der skulle deles julegaver ud kunne jeg altså ikke forstå hvem denne her Leif nu var. Selv som voksen studser jeg, når hans søster kalder ham Leif – i min verden er han en Henry.

  • anette

    Nanna Andrea Bech er et flot navn synes jeg.

    Jeg skiftede selv efternavn da jeg var ca. 20 år. Jeg skiftede både mellemnavn og efternavn ud til min mors pigenavn, så jeg fik ét fornavn og ét efternavn.

    Da jeg spurgte min far, hvad han syntes om at jeg skiftede (hans) efternavn ud med et andet, var hans svar at det var helt i orden med ham. For ham ville jeg jo stadig være den samme Anette, selvom jeg hed noget andet til efternavn.

  • Trine = Katrine

    Jeg udmeldte at dem der kender mig som Trine, skal selvfølgelig kalde mig det. ´Men for de nye mennesker i mit liv, er jeg Katrine. Det fungerer rigtig godt, og jeg er glad for mit valg. Jeg er vist også mere en Katrine… Du ved sådan lidt skrap i det 😉
    Synes at Nanna Andrea Bech klinger godt

  • Mette

    Du underskriver dig stadig “Trine” 😉

    Det er nok ikke så nemt at skifte fornavn – de mennesker der har kendt én før navneskiftet vil nok have mere end svært ved at bruge det nye. Men der er da i øvrigt heller ikke tale om at Nanna ønsker vi skal kalde hende Andrea i stedet…

  • Trine

    Jeg kan kun tale af egen erfaring mht til navneændring/tilføjelse. Jeg er døbt Trine, men ændrede det rent faktisk til Katrine for halvandet år siden. Tror du har ret det med at finde sig selv og ens identitet, og der er navnet ret vigtigt. Nu er Andrea absolut heller ikke det værste navn Nanna kunne finde på. Og hvem ved, måske er hun mere en Nanna Andrea, end kun Nanna…????? Desuden kan det jo altid slettes igen…

Skriv et svar til Trine = Katrine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *