Færdig som sanger…

1. rigtige arbejdsdag er slut – og det samme er jeg! Tænk at en arbejdsdag fra 7.30 – 12.00 kan dræne en for så meget energi – det troede jeg faktisk ikke var muligt.

Der kom mail fra min egen læge i dag. Hun havde fået udskrivningsbrevet fra sygehuset, men var bestemt ikke tilfreds.  Hun mener der mangler flere væsentlige ting… bl.a. skriver de ikke noget om, hvor længe jeg skal være i behandling eller om hvorvidt der er planlagt en udredning af, hvorfor jeg blev ramt af en blodprop. Det skal på plads og det skal sygehuset svare på.

Hun starter sin mail med at skrive: Jeg fik udskrivningsbrevet fra sygehuset i dag – hvor det jo tydeligt fremgår at du var alvorligt syg da du blev indlagt. Mon ikke lige jeg skal få en forklaring på HVOR alvorligt, ellers komme jeg vist til at bryde mit lille hoved alt for meget… jeg har i det hele taget en masse ubesvarede spørgsmål, så jeg har bestilt tid til en samtale i næste uge – og som hun siger, så må hun svare på det hun kan, og resten må vi rette til sygehuset.

One Comment

  • Gitte

    Det er da utroligt, at sygehuset udskriver dig uden af give dig de fornødne informationer. Håber lægen kan hjælpe dig med at få klarlagt sygdom og behandling.

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *