-
En på opleveren
Vi stod ved isbjørne grotten sammen med en lille gruppe mennesker. Det var den del, hvor der ingen vand er. Pludselig får en af isbjørnene øje på Bob og stormer frem mod glasset. For pokker vi blev forskrækkede og folk fløj instinktivt tilbage. Den blev ved med at stirre på Bob, som var ganske uanfægtet af det store dyr, der stod lige foran ham.
Vi gik omkring grotten og det samme skete da vi passerede vinduet ved vandet.
Den havde nok lige set Bob som en lille lækkerbidsken til at tage den grimme smag af fisk.
ZOO er fyldt med oplevelser for en hundenæse og der var en helt klar reaktion at mærke da vi nærmede os rovdyrene. Bob blev noget skeptisk da vi kom tættere på. De lå i øvrigt blot og dovnede den i solen og de små løveunger var ingen sted at se.
Vi var der først ved 17:30 tiden – på det tidspunkt er billetkontoret lukket og man kan nyde haven som gratist de sidste halvanden time de har åbent.
Der er ikke så meget at komme efter længere eller også er det blot varmen, der gør at dyrene gemmer sig inde eller i skyggen, hvor man ikke kan se dem.
Hos surikaterne (herover) er der dog altid mindst et dyr at se – nemlig den der har vagten.
-
Én på opleveren
En formiddags aftale i Kærby kunne snildt kombineres med et besøg i Aalborg ZOO.
Jeg medbragte både Poden og Lillebror – og sidstnævnte fik sig en ordentlig én på opleveren.
Interessen og nysgerrigheden viste sig flere steder i anlægget, at være gensidig.
Oven på den oplevelse er Lillebror gået i koma. Jeg vil tro, at han lige vågner op ved 17 tiden og kræver foder – ellers ser jeg ham først i morgen (:
-
Ja tak, så er den giraf vist barberet…
Dødstrusler mod ZOO direktøren, politikere druknes i vrede mails og en verdenspresse, der er gået i selvsving.
Den sag om giraffen Marius er da fuldstændig blæst ud af proportioner… i øvrigt godt hjulpet på vej af pressen, som IGEN har formået at få en stor del af befolkningen til at ligne medlemmer af “Nationen“.
Hvis alle de mennesker – og pressen – i stedet brugte deres krudt på, at protesterer mod den dyremishandling, der hver eneste dag finder sted i det danske landbrug, tror jeg vi ville komme et godt stykke vej mod bedre dyrevelfærd.
Men det er sikkert ligegyldigt for ‘Nationen’… for det er jo bare en gris/ko/høne/whatever!
-
A day at the ZOO
-
Bibi, Tanja, Mai og alle de andre…
Da Poden og jeg mødte til morgen kl. 07.30 i Aalborg ZOO, havde jeg nok forestillet mig noget med, at jeg ville blive 1 time eller 1½. Max.
Tiden fløj og det blev i stedet til 4½ time i selskab med elefanterne Bibi, Tanja og Mai, en flok giraffer samt deres dyrepassere Henriette, Xenia, Thorvald og Kenneth aka “Madsen det dejlige dyr”.
Usædvanlig imødekommende, både mennesker og dyr, som alle var helt klar til at give “Nannas mor” en på opleveren.
Bibi tog venligt imod i indendørsanlægget – mindst lige så interessert i mig, som jeg var i hende – og mens Poden, til Bibis højlydte brummende fornøjelse, børstede den seje hud fik jeg lov at fotografere… og røre… ikke mindst.
Vi kom også bag kulissen hos tapiren og dens unge, lukkede giraffer ud på savannen og mange andre ting.
Det blev til en million milliard billeder… men de bliver ikke sorteret/redigret før jeg, forhåbentlig i morgen, får min bærbare og dermed Lightroom retur fra rep.
-
Dyrebare oplevelser
For nogle få dage siden var det køer Poden jonglerede rundt med… siden da er dyrene vokset betragteligt. Meget betragteligt faktisk.Kl. 8 i morges startede hun i praktik i Aalborg ZOO.
Jeg ved ikke, hvad det er med det barn, men det lykkes hende på forunderlig vis, at få drømmene til at gå i opfyldelse – for ikke nok med, at hun fik sit ønske om praktiksted opfyldt, hun trak også det længste strå og fik det speciale hun helst ville; nemlig elefanter og giraffer.
Der er blevet skovlet noget lårt i løbet af dagen – og armene var lange og benene trætte, da jeg hentede hende ved ZOO’s indgang kl 15.20. Men smilet var stort og munden løb over med historier om girafungen “Mogens”, dyrepasserne Paw og Madsen “det dejlige dyr, om ara’en, der skulle ringmærkes osv…
Det der AGRI College har sørme bragt nogle anderledes oplevelser med sig – og jeg gætter på, at historierne bliver mange den næste tid.
…
Hvor er jeg glad for, at hun fulgte sit hjerte og ikke lod sig diktere af sin egen forfængelighed eller andre menneskers ideer om, hvad der er rigtigt og fornuftigt i valg af uddannelse.
Hun bliver sikkert ikke rig på penge i den her branche… men hun bliver rig på noget, der er vigtigere. Meget vigtigere.
