En skøn lørdag i befriende “dårligt selskab” på toppen af Danmark er lagt bag mig… og så i øvrigt velkommen tilbage til virkeligheden Frøken Bech. Med ondt i hovedet, dårlig samvittighed og en mandag, der banker på alt for snart. Men hvad fa’en… vi har haft det sjovt, jeg skal ikke stå til ansvar overfor andre end mig selv, den rødhårede har nydt det og mine batterier er ladet op. Og så kan det vel ikke være helt tosset.

Der ligger en hektisk uge og en propfyldt kalender og venter… en uge som ender i et bryllup på lørdag.

Men den kan bare komme an… jeg er ladet op og klar.

Jeg tør godt spå, at det bliver en fabulous weekend… indledt på bedste vis i et af de favntag, der giver smil i øjnene og foruroligende sug i maven. Poden har taget ophold andetsteds hele weekenden, så der er frit valg på alle hylder… og efter et tjek af næste uges propfyldte kalender kommer den til at stå på ren fornøjelse af den slags, man kan leve på længe… eller i hvert fald frem til onsdag. Cirka. I min alder kører man ikke så langt på en opladning (:

Jeg kunne  skyde en hvid pil efter morgenmaden på sengen… i stedet måtte jeg tidligt ud af fjerene og ud i en kold bil for at køre Poden på job. 14 timer skal hun stå bag disken i Kvickly og hun var ikke just positiv, da jeg ønskede god dag. Så kommer du nu forbi hende, så send hende lige et stort smil… jeg tror hun får brug for det i dag… og i morgen med, hvor arbejdsdagen er på 11 timer.

Lørdagen ligger lige for og der skal fyldes gode ting i. Mens vaskemaskinen kører nyder jeg en stille kop morgenkaffe og ”weekend weekend”. På køkkenbordet ligger smørret og bliver blødgjort. Mine kolleger har længe råbt på flere pebernødder og om lidt skal der bages. Jeg har fyldt adskillige dåser og de er væk hurtigere end jeg kan nå at sige december. Jeg har ikke spist ret mange selv, men delt ud til højre og venstre. Mit lille bidrag til julestemningen både her og der.

Julestemningen lader vente på sig i mig selv. December har været turbulent. Dét der gav mig styrke til, at klare de andre ting, der er svære, blev pludselig hevet væk under mig, så mit fokus har ligget et andet sted end på julestemningen. Nu er der mere ro på igen. Jeg er landet. Med begge fødder.

Og når min søsters hjem om en uge er fyldt med familie, forventninger, gaver og duften af and… så er jeg sikker på, at julestemningen nok skal indfinde sig.

Indtil da kan jeg forsøge piske en julestemning op med herrelækre George Michael og hans Sweet December Song

(lørdagaftens indhold holder jeg fortsat for mig selv…)

Ha’ en dejlig lørdag… hvad fylder du i din?

Skulle du nogensinde komme i tvivl – så tune ind på erdetfredag.dk og få svaret.

Jeg er ikke i tvivl. Det ér i dag. Ugens bedste dag. Uden undtagelse. Arbejdsdagen er på 6 timer og forude ligger to fridage, nye og ubrugte.

Jeg ved godt, hvad der skal puttes i dem.

Men jeg siger det ikke ;o)

Fire julegaver, en fødselsdagsgave og et kram, der kan mærkes endnu… det er ikke en helt tosset start på lørdag.

Der var en million milliard mennesker i City Syd og køer ved alle kasser… men jeg havde taget mit mest tålmodige smil med og klarede det, uden at få røde knopper over det hele.

Fire klaret.. fem (ca.) tilbage!

Med kun 5 timer til fyraften er jeg begyndt at glæde mig. Til en weekend hvor der står “mig” på min kalender. Ingen aftaler, ingen planer, ingen pligter… kun ren og skær fornøjelse. Det gider jeg altså godt.

De lover blæsevejr. Meget blæsevejr. Og mon ikke Pelsdyret, Poloen og jeg er at finde ved Vesterhavet. Jeg tror det.

Jeg ved ikke hvad der skete, men pludselig lå jeg på kantinens gulv med en smadret tallerken og den mad, der havde været på den spredt ud over alt…

Jeg gled simpelthen og benene forsvandt under mig. Jeg slog mig temmelig meget og et øjeblik sortnede det for mine øjne.

Der skete tilsyneladende ikke alvorlig skade og da jeg havde sundet mig lidt kunne jeg gå tilbage til arbejdet. Uden i øvrigt at få noget mad.

Takket være en velkommen og uventet gave skulle det være i dag, jeg skulle blive indehaver af et par Ilse Jacobsen gummistøvler.

Jeg havde nu mest af alt lyst til at tage hjem, for der gik ikke lang tid før min lidt bratte landing havde forplantet sig op i hovedet… men altså… jeg smuttede lige ind til Aalborg alligevel.

Mine utætte Hunter støvler ryger på velfortjent pension.

Gad vide egentlig, hvor mange kilometer de har travet. Rigtig mange gætter jeg på.

I weekenden skal de nye trave rundt i det midtjyske. Poden, Pelsdyret og jeg skal på spændende besøg på Aarhus universitet – og efterfølgende mødes til hundeluftning og kaffevisit hos hende her.

Men først skal fredagen nydes i godt selskab. Og lørdagen med.

Rigtig god weekend til dig… og dig!

Bloklys og spotpærer stod der på sedlen da Poden og jeg drog mod City Syd og IKEA. Det holder ikke en meter, det ved jeg jo godt og vi kom da også ud med alverdens andre go’e sager… incl. beslutningen om at Poden skal have den længe ønskede seng. Og helst i går

Hun ville selv betale og hvornår troede jeg lige det kunne arrangeres? Første hurdel bestod i at få den fragtet hjem. En lille annonce på Facebook “Chauffør og bil med træk søges. Snarest.” og en SMS til min søde nabo med tilsagn om lån af hans trailer klarede det lille problem på under en time. Der var oven i købet flere, der reflekterede på min “annonce”. Så langt så godt.

Men det kræver jo så også en ommøblering af værelset.

Og hvad sker der når man gør det? Jamen så skal billeder og lamper også flyttes og en omgang maling af værelset er uundgåeligt.

Nåmen, så ved jeg så også, hvad jeg skal bruge weekenden på.

Det hører sjældenthederne til at den rødhårede ligger ned, mens vi kører bil. Men 2 timer på en total mennesketom strand i selskab med sin matte og en gul tennisbold tog pusten fra hende. Fuldstændig. Hun sov hele vejen hjem og nu en time senere har hun ikke vippet med et knurhår over i fatboyen.

Jeg holder fri i dag. Fra selskabelighed, fra Poden, fra hospitalet… og indtil videre har det være en fremragende lørdag.

God en til dig.

Med en hund i den ene hånd, et kamera i den anden og en god portion vilje kan man sådan en skøn søndag morgen godt abstrahere fra, at verden ikke er helt som den plejer.

Der var skønt ved fjorden. Morgensolen kiggede gennem disen og der var både stille og lunt. Vi så et par rådyr og en stor flok fugle af en art, der så ud som om de var ved at samles for at rejse mod syd i fællesskab. Ellers var der kun os to.

Vi fik et par timer til at gå. Den rødhårede med dét hunde nu gør… snuse, tisse, rulle, bade. Og hendes matte med et øje på dyret og det andet klistret til 7D’erens okular.

Senere i dag skal jeg på Sygehus Nord. Jeg har min fars bærbare med og selvom han siger “han ikke gider” næsten uanset hvilken type adspredelse vi stiller op med, så tager jeg den med. Måske får han lige pludselig lyst.

Men først har jeg noget meget langt græs der skal slås. Jeg gider heller ikke, men jeg skal. Ha’ en dejlig søndag.

Med en smule god vilje, sammenknebne øjne og en god del fantasi kunne man godt bilde sig selv ind, at denne dejlig fredag i september rent faktisk var en sommerdag.

Jeg blev overrasket til morgen over, at det i det hele taget var fredag… først da de på Godmorgen P3 begynder at tale om det ugentlige ”fredagshumør” fattede jeg, at min indre kalender var en dag bagud. Tror I lige smilet blev stort, da det gik op for mig, at der kun var 6 og ikke 14 (arbejds)timer til weekend? Det tror jeg nok det gjorde.

Weekenden ligger åben med plads til overraskelser… kom bare med den!

Poden var knap så kæk i formiddag, da bandagerne skulle pilles af før hun skulle i bad… faktisk blev hun temmelig bleg og måtte ind og ligge på min seng, før vi kunne fortsætte (-:

Det er svært at vurdere resultatet på nuværende tidspunkt. Operationsområdet er hævet og plastret til. Det ser umiddelbart pænt ud, men det blev understreget flere gange undervejs, at det først er om 6-9 måneder, man kan se det endelige resultat og der kan gå endnu længere tid før arrene bliver pæne. Hun er syet med fine selvopløselige tråde… som vist har en tendens til ikke at ville opløses helt… men det gi’r pænere ar og så må vi tage den lille gene med, at måtte til lægen et par gange, hvis der skal fjernes småtråde.

Hun er stille og træt – meget træt - hvilket vel er ganske naturligt. Hun har dog både været med ude med den rødhårede og nede og handle.

…

Jeg blev ønsket god weekend i dag og tænkte, “hvad mener han?“. Jeg har mistet en lille uge tid i alt det her hospitalshalløj, for det er da ganske rigtigt både fredag og weekend. Ikke at det gør nogen særlig forskel for os. Nanna bestemmer hvad hun orker og jeg forventer ikke, at det bliver ret meget.

Og ikke nok med at ugen er omme… vi er også – ubemærket af os – gået ind i den første efterårsmåned. Sensommerforvirret er bien herunder er vist også, hvis den tror den kan kan få næring ud af Poloens blomster.

Go’fredag og go’weekend

Dagen derpå. Uden tømmermænd. Hverken moralske eller fysiske.

Alkoholen bed ikke rigtig på mig i aftes og morgenens hovedpine var begrænset til noget to Panodiler snildt kunne klare. Poden blev kørt på job til kl. 10, den rødhårede fik en lang tur ved fjorden og jeg sidder oven i købet med planer om også lige at lufte støvsugeren.

Det var ellers en fin fest. Maden var for en gang skyld rigtig lækker. Det var helstegt pattegris med lækre marinerede kartofler og spændende salater. Og af hensyn til vores mange indiske medarbejdere, var der selvfølgelig også en indisk ret – noget kylling og grøntsager i en krydret sovs, som var utroligt velsmagende.

De andre “gamle” fra afdelingen forlod festen næsten før den kom igang og overlod mig i selskab med afdelingens fire ungersvende – Casper, Kasper, Kasper og Jesper - som alle var i højt humør. Der blev drukket og grinet, Mokaii blev til Mååv-kaj (med jysk accent) og der blev vist umådelige kreative moves på dansegulvet.

Nå ja, og kysset blev jeg også… af en der troede, han på den måde kunne fedte sig til en win7 pc… hrmf… som om jeg er til fals for sådan noget (-;

Har jeg forresten nævnt at jeg har ferie de næste 2-3 uger? Nå, det har jeg vist!

God lørdag til dig.