Fyldt med energi brugte jeg fredag eftermiddag på at klippe hæk. Det skulle gøres og jeg har det bedst med at starte med det sure . Det gør det meget nemmere at henfalde til og nyde den efterfølgende tant og fjas, når man ved de sure pligter er overstået. Jeg fik af samme grund sent tømt min postkasse og fandt her en hilsen fra England… ikke bare med betaling for nogle bøger jeg havde solgt, men sandelig også lækkerier til alle i huset, både to- og firebenede. Ligesom da en vis Cirkusprinsesse sendte mig en uventet påskehilsen blev jeg boblende glad over sådan en uventet gestus. Tusind tusind tak!
Poloen blev vasket og støvsuget lørdag formidag og så pakkede vi og vendte snuden nordvest på. Målet var i første omgang den mennesketomme Ejstrup strand, hvor vi brugte et par skønne timer, mens solen for alvor fik magt. Og magt fik den.
Det var planen at besøge flere af småbyerne på vejen længere nordpå, men Poloen er fra før ordet aircondition var kendt i det danske sprog, så vi blev enige om, at der simpelthen var for varmt til at have den rødhårede med på sådan en tur. I stedet vendte vi snuden hjemad og så blev dagen brugt på at vaske møbelbetræk og tæpper, mens livet i haven blev nydt. Den rødhårede i skyggen og mor i solen på naboens terrasse med god snak og kaffe i kruset… og de obligatoriske røde skuldre som resultat!
Lørdagaften/nat havde jeg en slags nabohjælpetjans… jeg havde lovet at holde øje med et par unge mennesker som var alene hjemme og være til rådighed, hvis der skulle opstå akutte problemer. Der blev dog ikke brug for min assistance, men det gav alligevel deres mor et velfortjent pusterum at vide, at jeg stod stand-by. Dejligt at kunne bidrage, desuden kunne jeg jo få brug for samme type nabohjælp.
I dag søndag så vejret ud til at blive mere blæsende og køligere end lørdag og derfor blev Poloen igen pakket. Første stop var Lønstrup, hvor vi sammen med masser af andre nød den hyggelige midtby. Mens vi frekventerede Torvets isbod havde den rødhårede stiftet bekendskab med en flok svenske rockere. Nå, jeg havde li’som ikke andet valg end at komme i kontakt med denne flok rygmærkeklædte herrer, som overraskede ved at vise både venlighed og høflighed… undskyldte ligefrem at de havde rørt min hund… som om det var en forbrydelse! Jeg er tværtimod sikker på, at den rødhårede nød opmærksomheden. Det blev til en lang hundesnak, mens vi spiste is og famlede lidt rundt i de til tider lidt uforståelige skandinaviske gloser.
I Quans smykkegalleri kunne jeg trykke næsen mod ruden og henfalde til drømmerier om en af de smukke sølvringe. Og hos Strøyer faldt jeg pladask for en lille vest hæklet i forskellige farver… men kr. 799 synes jeg var helt vildt. Havde jeg nu været Liselotte eller Anita have jeg bare kigget i skabet, fundet noget egnet garn og jeg havde jeg såmænd haft en lignende i løbet af nogle få timer… eller deromkring. Men det rækker mine evner altså ik’ til, desværre! Men sød er den og jeg ville elske at bære den sammen med jeans og en hvid skjorte
Videre sydover snørklede vi os gennem det danske landskab til Løkken. Vi tog en afstikker til stranden i Grønhøj.
Den rødhårede have brug for nedkøling og samtidig kunne vi nyde den medbragte mad. Som nævnt er det ret blæsende heroppe og stranden havde heller ikke den store tiltrækningskraft på sommerhusfolket – som det ses havde vi også i dag god plads på stranden.
Videre mod Blokhus og Rødhus for tilsidst at havne hjemme på matriklen. Den rødhårede nåede kun lige inden for døren før hun smed sig… og der ligger hun endnu!
Om lidt står der boller i karry på bordet og så mangler bare et tiltrængt bad og at få lagt det nyvaskede sengetøj på, så er også jeg klar til at indtage søndag aften på langs med en “god film uden afbrydelse”.
Tak til min co-driver for en hyggelig dag. Endnu en hyggelig dag 
Indimellem hører man noget musik som man bare ved man er nødt til at skal have fat i på den ene eller den anden måde.
