Lige om lidt tager jeg hul på sommerens anden lange weekend, som skal forgå i samme afslappede tempo som musikken, der pt. dominerer min spilleliste.

Planen er, at jeg skal ind til Aalborg i aften til The Tall Ships Races og helst holde ud længe nok til at se danmarkshistoriens største fyrværkeri. Kl. 23.15 er laaaangt over min sengetid.

Udover det ligger dagene åbne og uden faste aftaler.

Jeg har en del hænge partier fra sidste weekend og så har jeg jo også et Tour de France og et managerhold, der skal passe fra lørdag og tre uger frem.

En sommerleg blandt kolleger som efterhånden har mange somre på bagen. Vi spiller om et helt års håneret.

Holdet til første etape er efter en del research sat.

Må den bedste kvinde vinde 🙂

Klokken 7:30 kørte en fuld lastet VW UP ‘Move’ ud af min indkørsel. Lastet med alle de ejendele Poden har brugt mens hun har boet her og ca. kl. 14 fik jeg meldingen om, at alt andet også var flyttet og båret op på 3. sal.

Det bliver en rigtig fin lejlighed og jeg glæder mig til at se, hvordan hun får sig indrettet. Sjovt og farvestrålende forventer jeg.

Efter en kop kaffe og noget morgenmad tog jeg arbejdstøjet på. Jeg har pottet om, slået græs, klippet kanter, gravet lidt i forhaven, støvsuget, vasket gulv, gjort badeværelset rent, ordnet nye badeforhæng og vasket tre maskiner tøj som senere blev pillet ned af tørresnoren og lagt sammen… inden jeg kl. 16 synes, at nu kunne det være nok for en dag.

I morgen skal jeg besøge min far, aflevere en masse affald på genbrugspladsen, hente sommerdæk i skuret, køre P på job i Skørping og lufte Bob i den Jyske Skovhave, hvor jeg håber, at der er nogen at lege med.

Det var så vist også en weekend, der var godt brugt…

Fredag blev ugens eneste arbejdsdag – og den foregik ‘under cover’. Helt bevist viste min kalender, at jeg havde fri og det gjorde det muligt at få ryddet op i bunkerne efter ferien. Min ene kollega havde gjort en rigtig god indsats for at holde mængden af opgaver nede, så det var rimeligt overskueligt.

Jeg fik besøg af chefen som orienterede om ‘den ballade de havde lavet mens jeg var væk‘, som han udtrykte det! Det var ikke kun i vores afdeling der var sket fyringer. Hvor mange der blev fyret på landsplan er jeg ikke klar over, men i Aalborg alene var det 25 mand man sagde farvel til. I vores forretningsområde var det Odense og Aarhus, der blev ramt.

Inden jeg mødte på job havde jeg været omkring en god ven med varer hjembragt fra grænsen. Udover det bestilte havde jeg lavet en adventskalender til ham. Jeg var helt uforberedt på, at han blev rørt da han fik den overbragt. Han havde aldrig før fået en pakkekalender – heller ikke som barn. Så blev jeg også rørt … og så stod vi der.

Han fik et ekstra kram.

Jeg har hentet kartofler ude hos Hans i Gerå. Fine nyopgravede kartofler. På terrassen har jeg rosmarin, så jeg mangler kun den friske mozarella. Den kan jeg desvære ikke dyrke selv eller hente lokalt… eller det kan jeg… i Meny, men det er ikke lige det jeg lægger i ‘lokalt’.

I køleskabet ligger både dejen og den Heineken, der skal ledsage lørdagens Pizza Bianco.

Det har allerede været en lang lørdag. Bob synes vi skulle op kl. 5 og helt typisk tager han så en laaang lur efter morgenluftetur og morgenmaden. Jeg burde ha’ gjort det samme, men nu var jeg oppe og i gang. Sove kan man gøre når man bliver gammel. Eller noget.

Weekendplanerne har omfattet en sen tur til Vesterhavet – solnedgangs sen – men det bliver næppe i dag.

Mañana. Måske.

Bob er gået i seng efter en begivenhedsrig søndag med havearbejde, gæster, strandtur, træning, beluring af naboen og hvad han ellers har haft gang i.

Træningen er gået over al forventning. Lige indtil i dag. Han gad ikke komme når jeg kaldte og han gik i snor som om han ikke havde prøvet det tidligere. Det lover godt for morgendagens hvalpe test. Eller noget.

På positiv siden er det en fornøjelse at se ham blive mere og mere fortrolig med vandet. Det sted vi passerer på videoen er normalt et sted jeg ville bære ham over, men i dag gik han bare ud i det.

Hjemme igen blev det nødvendigt med en tur under bruseren for at skylle weekendens sand og saltvand ud af pelsen. Det er så nemt med sådan en lille sag og da den franske Bulldog ingen underuld har, er han næsten tør efter en frottering.

Det har været en skøn weekend og med en kort uge i sigte er det til at overskue, at det er mandag i morgen.

  • Tre sække mindre skvalderkål i haven
  • Nyvasket og solduftende sengetøj på tørresnoren
  • Kaffe og ostemad i skyggen på terrassen
  • Nylavet rabarbersaft sat på køl
  • Dylan i højttaleren
  • Ingen naboer hjemme
  • Pizza Bianco, kold rosé og godt selskab i udsigt senere

Lørdag gør mig godt ♥

Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at gå ved stranden tidligt om morgenen.

En travetur og så hjem til de gode manitobaboller og frisklavet kaffe – jeg tænker, at i dag blev starten på en genoptagelse af den gode weekendmorgenvane.

Vi mødte ikke et øje, hvilket måske var meget godt da jeg havde glemt at få hundesnoren med.

Bob er begejstret for alle – både hunde og mennesker – det er ikke sikker det altid er gengældt, så når vi møder nogen kommer han i bånd indtil vi har hilst og konstateret om det er venlige hunde.

De sidste par dage har vi mødt andre søde hunde. I forgårs en Jack Russel og i går ikke mindre end tre Cavalier King Charles spaniels. Begge dage var det herlig leg, som blev stoppet inden det blev træs for nogen.

Resten af lørdagen står den på oprydning og rengøring. Jeg har et ‘pulterkammer’ som gang på gang gror til i rod, så man til sidst ikke kan komme ind. I dag skal der gøres noget ved det og jeg tænker, at bilen ender med at blive fyldt med ting, der skal på losseren i morgen.

God weekend derude!

Vi var kun tre på kontoret i dag og havde et minimum af opgaver.

Det gav mig tid til at skrive en lang mail til min gamle ven i det engelske og chatte med min nye ven samme sted.

Sidstnævnte er glad for voicemessages – det er lidt svært at sende, når man sidder i et åbent kontormiljø, men modtage gør jeg med kyshånd og bliver helt blød af den stemme ♥

Hvis jeg havde sådan en engelsk accent, ville jeg aldrig holde min mund.

Det er i det hele taget en fornøjelse at blive ‘kurtiseret’ på engelsk. Begrebet ‘gentleman’ er bestemt ikke en glemt dyd derovre. Det kunne danske mænd sørme godt lære noget af.

Fredag blev lidt lysere og knap så regnfuld. Der er håb om, at torsdagens træthed snart er lagt bag mig og weekenden kunne blive med lidt flere aktiviteter end jeg forudså i går.

Næste uge er der fuld fart på og jeg er sjældent at finde på min egne matrikel, så lidt praktiske ting som rengøring og tøjvask vil nok være at finde på to-do listen i weekenden.


40 dage tilbage…

  • Både fyssen og jeg selv er overmåde tilfreds med den udvikling, der er gang i i min skulder – måske ender jeg med deo under begge arme inden året er omme
  • Jeg strikker ‘Ribe’
  • Og læser ‘Blækhat’
  • Eller rettere gjorde – knap 5 timer inde i bogen havde den fortsat ikke fanget mig, så den blev lagt til side
  • Det lykkedes mig at oprettet et child theme her i maskinhuset, som betyder at min tilpasninger ikke overskrives, når der er opdateringer til mit theme … og det er smart … men også noget jeg har bøvlet en del med
  • iGo har fået vinterefutter på
  • Og nye viskerblade
  • Jeg har brugt den blå shampoo lidt for hyppigt og er nu hende med det blå hår
  • Min nye firbenede ven er kommet lidt tættere på
  • Selvom overskriften er ‘uge 42 kort’, så har det været en laaang uge – kunderne har holdt efterårsferie og der har været alt alt for stille på jobbet
  • Weekenden venter kun et par timer væk og skal tilbringes i det dejligste selskab

Det er for alvor blevet efterår. Regnen siler ned og vejr-manden truer: den ene front afløser den anden med regn og blæst de næste mange dage.

Jeg tænker mit ‘skråplan‘ bliver færdig på det helt rette tidspunkt. Jeg er ikke nogen turbostrikker, men det vokser støt og roligt og der er ikke så langt igen før det kan varme halsen.

Der er ikke noget, der skal tælles … det er lutter retmasker, der løber af pindene så let som ingenting. Det betyder, at jeg samtidig kan nyde oplæsningen af Jussi Adler-Olsens ‘Selfies’.

Jeg er halvejs og sidder og klukker lidt over den del af historien, der omhandler den kedelige og uligevægtig socialrådgiver, der pludselig har fået nok af alle disse ”kontanthjælpssnyltere” og beslutter sig for at behandle sagerne på en lidt alternativ måde.

Selfies er både mørk, komisk, satirisk og pokkers god.

Og er vejret ikke til kaffe, strik og oplæsning? Det tror jeg nok.

God søndag.