Det var i dag, du skulle have været med på den lange tur i min ”baghave”… skoven var ubeskrivelig smuk. Og stille. Det eneste, der hørtes var støvlernes knirken i sneen og indimellem lidt snorken fra den røde ninja. Jeg trives i kulden. Stortrives. Elsker at komme ud og få hektisk røde kinder. Det gør mig uendeligt godt og renser ud i øverste etage. Det trænger. Meget. Og er jeg heldig, giver både lørdag og søndag samme mulighed.

Stilheden er forbi, for mens jeg sidder her, under et varmt tæppe, med et glas rødvin i den ene hånd og dimser på computeren, bliver der rodet i mit køkken, snakket, grinet, spillet musik og indimellem “danset”… det er SÅ hyggeligt… og alt alt for længe siden. Jeg vil nyde den her stund. Virkelig nyde. Måske er der længe til det sker igen.

Fantastisk fredag til dig.

Fodspor i sneen
ligemeget hvor du rejser hen
bare du ved
jeg følger med
som stjernen højt på himlen…

Sibirisk kulde, siger de i vejrudsigten. Det tror jeg på. Det er allerede så tisse koldt at de korte øjeblikke vanterne er af for at skyde et billede er nok til at fingrene er smertefulde kolde.

Og det er ikke toppet endnu, siger de.

Brrrrr…

Man kan leve længe på kram og godt selskab… som selv på en mørk og iskold mandag morgen i januar stadig kan mærkes helt ned i maven og gi’ varme i kinderne. Jeg tænker det holder tirsdag med. Omtrent.

Jeg gider meget gerne flere af den slags weekends fyldt med dejlige mennesker, latter, varme, gode samtaler og lange traveture.

I den her uge skal Poden krammes, så det kan holde meget længe. På lørdag rejser hun til Irland og bliver væk i tre uger. Ikke at hun er ret meget hjemme ellers… men hun kommer dog indimellem og overnatter, vælter en pose vasketøj ud i bryggereset og overøser mig med ord, latter og oplevelser.

Hun bliver meget snart 18 og i de år, er 8 dage max vi har været adskilt. De 21 dage skal nok komme til at føles lange :-/

SÅK!

I aftes monterede min mekanikernabo vinterdæk på Poloen og jeg måtte højtideligt love ham, ikke at køre på mine sommerdæk igen. Ever.

Han hjælper med nye og monterer dem på fælgene på samme tid, som han låner bilen i et par dage, så den kan få den første undervognsbehandling i 20 år. Det er jo en tysker og dernede bruger man ikke sådan noget pjat…

Det er ikke kun bilen, der er gjort vinterklar. Til morgen var det nødvendigt at iføre sig vinterjakke og i weekenden har vi også fundet vinterdynerne frem.

Var det egentlig ikke sidste weekend vi var i shorts og sandaler?

Meget atypisk for en lørdag ringede vækkeuret kl. 6.15. Jeg havde nemlig en date med min frisør allerede kl. 8.30 inde i Aalborg og så var nattøj og morgenhår nærmest udelukket

Det varede kun ganske kort og jeg var på vej retur inden familien Danmark overhovedet havde fået øjne. Jeg hentede den rødhårede og så tog vi turen ned til fjorden og nød den smukke morgen.

Der er igen masser af is på fjorden. Det var en fornøjelse at gå tur dernede trods den bidende kulde og som en bonus var det en ren hund jeg havde med hjem igen. Poloen er ikke så fancy, at den har indbygget termometer og jeg har heller intet herhjemme, så jeg kender ikke den nøjagtige antal minus grader men tissehundekoldt… dét var der

Egentlig havde jeg planlagt og glædet mig til, at lørdagen skulle tilbringes hjemme, men jeg har lige erfaret, at naboen forbereder stor 18 års fødselsdag i aften, så jeg overvejer ret kraftigt at pakke Poloen og den rødhårede, og drage nordpå til i morgen…  hvis der ellers er nogen hjemme deroppe på toppen af Danmark!

Ha’ en dejlig lørdag!

Man siger at den 17. januar er året mest deprimerende dag… hvorfor ved jeg ikke. Solen skinnede hele dagen, min far har fødselsdag og fylder 81, håndbolddrengene fører 29-23 over Serbien og der er højt humør omkring mig…

Ingen fare for depressioner her

Lige siden ordene “global opvarming” blev introduceret i vores sprog, har vi oplevet nærmest arktiske vintre i Danmark. Jeg synes måske nok, den lader vente på sig… den globale opvarmning. I dag var der så koldt, at kulden snappede i de små hår i næsen og selv mit varmeste tøj kunne ikke holde kulden ude.

Tilgengæld kom der julenat en lille smule varme fra uventet kant, som gjorde mig glad helt ned i maven. Men det er en helt anden historie.

Den rødhårede lader sig ikke anfægte af de lave temperaturer - hendes pels må være varm… ellers ville hun vel ikke rulle sig i den kolde sne eller stikke hele hovedet ned i driverne!

Her stikker hun dog ikke hovedet nogen steder hen… en flok rådyr har paralyseret hende fuldstændig… og hun dem

Alt ånder fred og ro i Nordjylland… altså rent vejrmæssigt og vi får heldigvis ingen problemer, når vi skal ud og køre de næste par dage. Det fyger en smule men ellers er det “Mette vejr” – med blå himmel, isnene kulde og knirkende sne under støvlerne

Aalborg Lufthavn er blevet lukket pga. sne og havde jeg vidst, at der skulle komme så meget af det hvide drys, at vi ville sne inde, havde jeg nok provianteret lidt i går.

Nu må vi altså leve af, hvad køleskab og fryser kan byde på… jeg kan dog berolige jer med, at både Poden og jeg har huld nok til at overleve selv en mindre hungersnød, så en snestorm burde ikke kunne gøre det af med os heller :-)

Julen bliver hvid heroppe igen i år. Vejrudsigten melder om minusgradere helt frem til fredag, så medmindre meterologerne tager helt fejl, bliver sneen ganske givet liggende hele ugen. I skal ikke høre mig klage.

Og nu vil jeg iføre mig det helt store vinteroverlevelsesudstyr og gå en tur med den rødhårede… det gi’r så dejligt røde kinder

God lørdag!

Uanset hvad andre måtte mene, så elsker jeg altså det her vejr.

Jeg nåede lige akkurat hjem inden solen gik ned. Tågen hængte over landskabet, ikke en vind rørte sig og sneen knirkede under støvlerne… arjmen altså, hvis man ikke synes det er dejligt så….

Fire fantastiske på en søndag

1. En times travetur i den sneklædte skov
2. Kommer hjem og ser, at Hr. Bjerre har været sød også at skovle min sne
3. Ind under den varme bruser og så i rent nattøj
4. Kaffe i kruset og en fed film på dvd’en

- søndag er ikke så ringe endda!

Jeg havde ikke kalkuleret med chillfaktoren da den rødhårede og jeg drog ned på marken med kamera og vanter uden fingre. Selvom termometret blot sagde -3 grader, så føltes det præcis som de -18 grader som TV2′s vejrudsigt lovede. Og det er længe siden jeg har oplevet det har været så tissekoldt. Fornøjelsen ved at fotografere var ikke ret stor – det var ganske enklet for koldt at have fingrene oppe af lommerne, så det blev kun til et par enkelte skud.

Det undrer mig, at den rødhårede ikke ser ud til at fryse det mindste… faktisk bruger hun en del krudt på at stikke hovedet ned i sneen og rulle begejstret rundt.

Klokken var ikke mere end 10 i 4 og solen er kun lige akkurat at se i horisonten…

Peter, can you promise me snow?

Men nej, det kunne Peter ikke da hun ankom til Danmark for en måned siden - men i dag troede lille indiske Ipsitha, at Peter nærmest var Gud!

Gud var ikke ligefrem det første jeg tænkte på til morgen, da Poloen i bogstavligste forstand havde frosset mig ude. Jeg kunne sagtens låse op, men åbne dørene… NIX. Det lykkedes mig til sidste at flå døren i passagersiden op og så måtte jeg kravle ind den vej.

Nu er gummilisterne sprayet med silicone. Der er påfyldt sprinklervæske… frost sikker. Bagrudeviskeren er skiftet. Vinterdækkene er monteret…

- er der så andet der kan gå galt mon?