-
Slow living
Sommerferien er begyndt.
For bare et par timer siden.
I sidste uge var kalenderen – udover vores tur til Berlin – helt tom, men jeg fik lyst til noget mere, så jeg har booket nogle dage ved det forblæste Vesterhav. Lige der på hjørnet ved Hanstholm. Bare til Bob og jeg.
Et sted langt fra alting, et sted hvor minibaren er skiftet ud med en vinylplade bar, med fine udvalgte vinyler og hvor fjernsynet er lille bitte med ufattelig få kanaler. Morgenmaden bliver bragt til døren og restauranten på stedet har lokal Thy øl, et godt køkken og rar portvin.
Begge aftener optræder Lars Hjortshøj på Madbaren med et ‘testshow’ og jeg er inviteret både til show og langbordsmiddag – der er totalt udsolgt, men dem der bor på stedet er der selvfølgelig plads til.
Ellers var tanken bare at trave lange ture, mig med kameraet over skulderen og Bob sikkert med snuden i sandet, at sidde på terrassen med et glas, en god bog og Danmarks vildeste udsigt, og sove til lyden af det brusende hav.
Det var slet ikke med i mine planer at jeg skulle andet end rejse til Berlin, men efter et tungt forår hvor alting på ganske kort tid blev både uendeligt meget lettere og uendeligt meget sværere, trænger jeg til at lade oplevelserne synke helt ind, til at gå offline og til at gøre noget for mig selv.
Jamen der er jo ingenting i Hanstholm, argumenterede min kollega.
Nej netop!
Fik jeg sagt, at jeg glæder mig helt vildt.
-
Bob og Jack D.
Selv efter en laaang gå tur og masser af leg var det svært, at få de to vilddyr til at forholde sig roligt så længe som det varede at tage et pænt billede.
Militæret holdt øvelse så den nordlige del af stranden var spærret af.
Mod syd ligger et par af tyskernes efterladenskaber – to beton bunkere. De ligger flere steder ved den nordjyske vestkyst som et levn fra 2. verdenskrig.
Et par timer senere gik turen hjemad med trætte hunde i bagagerummet og det eneste der er tilbage af weekenden er at gøre klar til en ny arbejdsuge.
-
Ad dødsruten
Ja, sådan blev den præsenteret for mig til morgen, da jeg fortalte, at jeg skulle til Fjerritlev. Der er ikke længere meget liv i de små byer og butikkerne er lukkede eller står tomme. Særlig udtalt var det i Arentsminde og Halvrimmen… her var godt nok ikke noget at komme efter. Deraf betegnelsen ‘dødsruten’.
Jeg havde planlagt, at besøge “Jensen antik og secondhandshop”, men da jeg nåede frem var butikken lukket. Lidt en skuffelse, når jeg nu var kørt så langt.
Fjerritlev er ikke så forfærdelig langt fra Vesterhavet og jeg satte kursen yderligere vest på. ‘Klim’ ringede en klokke og jeg mente bestemt, at det måtte være noget med strand og vand. Det var det – men det var også en fyldt parkeringsplads (to biler) så vi kørte i stedet mod Thorup Strand.
Her kom vi lige tids nok til at se HM17 blive hevet op på stranden.
Folk myldrede til for at købte friske hummere direkte fra kutteren. Men ikke mig. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle stille op med sådan en fætter og var nok endt med, at sætte den ud i havet igen.
Ved ishuset sad en gruppe midaldrende mennesker. De havde åbenbart diskuteret, hvad Lillebror var for en. Da jeg gik forbi lød det: “Det er en Broholmer, men den er ikke ægte” – behøver jeg at sige, at jeg vendte på hælen og liiige fik rettet den misforståelse… selvfølgelig med et smil 🙂
Vi kørte samme vej tilbage. I hvert fald et stykke og nu havde genbrugsbiksen så åbent.
Kæmpe lagerhal, men ikke meget at komme efter. Eller det vil sige, at det var der, men ham Jensen vidste også godt, hvad han skulle have for de fine sager. Det mest seværdige var tre fine gamle biler… men sådan en kunne jeg ikke ret godt have med i iGo’en – og hvis jeg spiser flere af de der is fra Ryå kan jeg snart heller ikke selv være der.
Godt hverdagen starter på mandag!
-
Søndagsudsigt
Søndagen ligner unægteligt en, der bør tilbringes ved Vesterhavet.
“Veeeeesterhav kom nu og blæs mig i gang…!”
