• Mavefornøjelser

    Her laves mad

    Jow jow, i anledning af lørdagens gæstebud er køkkenet på Aalborvej åbent. Jeg har lavet italienske kødboller i tomatsauce. Jeg har ikke oplevet, at det ikke falder i smag… og så er det en ret, der kan være forberedt i god tid, så jeg slipper for at blive grebet af panik før lukketid.

    Jeg har købt de bedste råvarer… økologisk kød, friske krydderurter, den bedste parmesan og Mutti tomater.

    Det simrer på komfuret og en flaske af den gode vino er åbnet – der mangler blot selskabet, som er lige på trapperne.

  • Et øjeblik...

    Passions objekterne

    Limited edition trykket “Passions objekterne” er tegnet af Kirstine Falk og købt for længe siden, som julegave til en.

    Nogle gange sker det så, at man er lidt for tidligt ude og verden forandrer sig… i hvert fald er modtageren ikke længere en, jeg har lyst til at give en gave. Eller det er det, men jeg tror ikke den vil blive modtaget med samme glæde som den er købt og givet, så den blev på hylden da julegaverne skulle afleveres.

    I dag pakkede jeg selv op og rammede den ind… jeg synes den klæder min stue (:

  • Et øjeblik...

    Hvad har jeg NU købt?

    Sådan var tanken da, der lå besked fra GLS om, at der var pakke til mig.

    Det var så ikke noget jeg selv havde købt, men derimod en fødselsdagsgave fra et sødt og betænksomt menneske, jeg kender nede fra Boes.

    Gin, tonic og et smukt Yerst glas, hvor det næsten ser ud som om, der er indbygget is i glasset.

    En G&T var præcis hvad jeg trængte til efter en hektisk dag på jobbet.

    Af hjertet, tak!

    Ellers var det så som så med den fødselsdag i går.

    Jeg plejer, at holde fri og have kaffegæster, men jobbet kræver sit i øjeblikket og fridage i utide er desværre ikke en mulighed, så udover et besøg af Poden til aftensmad var der ikke meget festivitas på denne fødselsdag.

    »Du kan give uden at elske, men du kan ikke elske uden at give« har glaskunstneren skrevet på kortet der fulgte med glasset… det tænker jeg, skal være udgangsreplikken denne onsdag (:

  • Et øjeblik...

    Noget bør forblive usagt

    Hvis jeg bliver sådan, når jeg bliver gammel, så håber jeg, at nogen vil skyde mig en kugle for panden

    Kommentaren efterfulgte en længere historie om en meget gammel mor med nogle meget bestemte meninger om, hvordan ting i hendes hjem bør gøres.

    Jeg smågrinede lidt… ikke mindst indvendigt og tænkte, at han på mange områder allerede er rigtig godt på vej til at blive præcis sådan.

    Men jeg sagde det ikke.

  • Et øjeblik...

    Pyt

    Mandagmorgen begyndte med en defekt vaskemaskine og et besøg af en elektriker.

    Vaskemaskinen blev erklæret kaput og en ny er bestilt.

    Formiddagen skulle ellers have været brugt på, at gå turen mellem Rødhus og Blokhus. Faktisk var det aftalen for de næste mange mandage, men sådan skal det så alligevel ikke være. Og det har intet med vaskemaskinen at gøre.

    Pyt… det var ikke oprindeligt min idé og jeg kan sagtens fylde noget andet i min mandagsfridage, som giver glæde.

    Altså det med vaskemaskinen er ikke i blandt dette ‘noget andet‘. For det var sandelig træls, at skulle fiske de drivvåde håndklæder ud af maskinen og køre dem ned til de gamle for at få dem vasket færdigt.

    Heldigvis havde jeg vasket tøj, så jeg kan sagtens klare mig de par dage før El-Michael kan levere en ny.

    En god en” nåede jeg at sige, inden han strøg ud af døren, “en der kan centrifugere ordentligt“.

    Det nikkede han til.

  • Et øjeblik...

    Sikke et cirkus

    Cirkus er kommet til byen. Der var sat en ekstra færge ind og de sejlede begge i fast rutefart med cirkusvogne, cirkusfolk og cirkusdyr.

    Måske er det sidste gang Dannebrog slår teltet op. Et nyt EU regulativ gør, at de medrejsende ukrainske teltspecialister ikke længere må arbejde indefor EU grænser og cirkus er helt afhængig af det crew på 10, som normalt rejser det store telt.

    965A0851

    Lillebror og jeg satte os i græsset og kiggede på menageriet.

    Vi fik en sludder med et par af cirkusfolkene… blandt andet en ung elektriker, som havde valgt at bruge hele sin sommer på at rejse med. Det gad jeg virkelig godt og da de var stærkt underbemandede fik jeg fluks tilbudt et sommerferie job.

    Havde jeg ikke haft andre forpligtelser havde jeg slået tilmed det samme.

    Jeg nøjedes med at kigge på, mens teltet blev forvandlet fra en pakke på en ladvogn til der stod et fikst og færdigt cirkustelt.

    965A0862

  • Et øjeblik...

    Pyt

    Jeg havde glædet mig til denne mandag… den første af sommerens mandagsfridage og den første af ‘vores’ aftalte ture til Vesterhavet, hvor vi skulle trave de tretten kilometer Rødhus, Blokhus og retur.

    Desværre tikkede der en aflysning ind i går.

    Selvfølgelig kan der opstå situationer, der gør, at det er nødvendigt at ændre planer – og det har jeg stor respekt for – men det gør ikke skuffelsen mindre.

    Pyt, sagde hun og minder sig selv om, at i sidste ende er den eneste man kan regne med sig selv… og den rare følelse af kaffe på smagsløgene!

  • Et øjeblik...

    Smilet kommer helt af sig selv

    Nordmandshage på den første dag i maj.

    Jeg har ladet mig fortælle, at måger, som de eneste fugle, flyver fordi de synes, at det er sjovt. Når man ligger der på stranden og betragter en flok på himlen, ser der unægtelig ud til at være hold i den påstand.

    Det gav sol på næsen og rum til at tænke mange tanker… særligt om venskaber. Nære venskaber.

    Noget nager mig.

    Er du introvert, kender du sikkert til at have få, men tætte venner. Jeg har de seneste par år desværre mistet et par stykker og med kun en lille håndfuld er det et stort tab. Det har åbnet for nye bekendtskaber. Bekendtskaber som jeg har håbet, ville føre den fortrolighed med sig, som er nødvendig for mig, før jeg kan kalde det et venskab.

    Jeg har sådan en forestilling om, at i relationer mellem mennesker – uanset hvilken karakter denne relation har – kræves et gensidigt ønske om og lyst til kontakt… ellers virker det ikke rigtig for mig.

    Og det er der ikke rigtig her.

    Desværre.

    Lillebror er utålmodig. Jeg rejser mig, børster sandet og tankerne af mig og traver videre ud mod Salt & Peber.

    Jeg rammes af udsigten og stilheden.

    Og smilet kommer helt af sig selv.

  • Et øjeblik...

    Travlhed på hjemmekontoret

    Der er blevet langt mellem de sjove opgaver… og så pludselig sidder jeg med flere på samme tid.

    Filosoffen har deadline på en eksamensopgave på fredag, så ham var min tid på forhånd lovet væk til. I aftes fik jeg opgaven med at udvælge fotos til hans opgave og i morgen sidder jeg klar med den hvasse pen og en lille håndfuld kommaer.

    Ind fra højre kom en opgave både fra bokseklubben og fra en ven, som i maj lægger værtshus til en koncert med ‘Danmarks John‘ – han havde et ønske om at få lavet billetter.

    danmarksjohnbillet_web

    Billetterne er produceret og afleveret – og kan i øvrigt købes på Lygten Bar, Vodskovvej 47, 9310 Vodskov fra i dag den 27.04.2016. Billet pris 150 kr.

    Så vidt jeg har hørt, er ‘Danmarks John‘ god for et brag af en fest.

  • Et øjeblik...

    Jeg giver en is i Vebbestrup

    Mandagsfri, forårsvejr, strøgtur, frisørbesøg…  og da der så også tikkede et tilbud ind på mobilen om en Vebbestrup is… ja, så var det sørme svært at få armene ned.

    Jeg skulle godt nok sørge for transporten til Vebbestrup og bagefter sætte giveren af på jobbet i Skørping (det lugter langt væk af en bagtanke) men hvad gør man ikke for en is. Og et kram (:

    Det gav mandagsfridagen en anden drejning end oprindelig  planlagt, men sådan går det ofte i min verden.

    Vi talte om det på vejen, det her med at have masser af planer og en fyldt kalender.

    Jeg ville hade det.

    Det er alt rigeligt for mig, at jeg ved hvad der skal forgå mens jeg befinder mig inden for firmaets mure, men derudover vil jeg helst, at kalenderbladene ligger nogenlunde blanke hen, så jeg kan springe på præcis det, jeg har lyst til.

    I dag var det altså en softice i Vebbestrup.