• Et øjeblik...

    Terrorismens grimme ansigt

    22 døde og 59 sårede efter en mand detonerede en bombe i Manchester for 14 dage siden.

    I nat blev 6 dræbt og 48 såret i London.

    Det værste er, at det efterhånden sker så ofte, at det er svært at tage ind.

    Så sent som i aftes deltog jeg i en Megafon undersøgelse om netop frygten for terror… om den havde ændret min adfærd.

    Det har den ikke og det kommer den heller ikke til.

    Jeg spurte engang (…), hvad fanden der sker i hovedet på de mennesker. Svaret var: det er ham Gud!

    Det må aldrig blive frygten for disse feje religiøse galninge, der skal bestemme hvordan vi skal agere, hvor vi skal rejse hen.

    En tanke til England, som endnu engang er blevet ramt.

  • Et øjeblik...

    Men dra åt helvete

    Da jeg stod op fredag morgen have Trump angrebet en militærbase i Syrien og da jeg kom hjem havde der været et formodet terror angreb i Stockholm med tre dræbte og adskillige sårede.

    Jeg ved ikke, hvad jeg frygter mest!?!

    En Trump, der lægger sig ud med Putin’s allierede i Syrien? Eller terroren?

    Begge virker sprængfarlige og utilregnelige.

    En kollega spurgte, om jeg fortsat ville til London. Og selvfølgelig vil jeg det. Terroren – eller frygten for den – skal pokkermig ikke spærre mig inde i Nordjylland.