Published by Mette on 22 jun 2011

Fandeme

Mens regnen pisser ned kan jeg lige sidde her og brokke mig lidt over det danske sundhedsvæsen. Eller i hvert fald dele af det nordjyske sundhedsvæsen.

For nogle år siden blev jeg syg med stærke mavesmerter, høj feber og opkastninger. Det var en torsdag. Søndag var jeg i kontakt med vagtlægen, som fandt blod i min urin og meget høje infektionstal. Jeg blev indlagt (på Sygehus Syd) men da man mente, at det var noget i mit underliv blev jeg overflyttet til gynækologisk (i taxa, morgenkåbe og dropstativ) på Sygehus Nord. Mandag bliver jeg scannet og man mener, at kunne se en stor indvendig betændelsesansamling, som skal tømmes. Det skal ske tirsdag. Men da jeg her igen bliver scannet er den åbenbart forsvundet og den læge, der scanner mig mener, at min blintarm er forstørret. Jeg bliver igen overflyttet til Sygehus Syd, denne gang dog i ambulance. Her bliver jeg undersøgt af en læge, som endelig tager en beslutning: “vi er nødt til at lægge dig i narkose og kigge ind“. Tirsdag aften opereres jeg akut og får fjernet en sprængt blindtarm!

Min niece er lige nu syg med meget stærke smerter i maven og har været det en uges tid. Hun har været indlagt på Aalborg Sygehus, hvor hun efter en overnatning blev sendt hjem.. uden at være blevet en skid klogere og uden at have fået det bedre. Et par dage efter var hun i kontakt med Hjørring Sygehus, men efter 2½ times venten fik hun den besked, at “nu er det jo ikke akut mere… farvel og tak…  henvend dig hos din egen læge og få noget smertestillende“. De sidste dage har hun været i daglig kontakt med lægehuset her i byen og er i dag igen blevet indlagt. På Hjørring Sygehus… og denne gang håber jeg fandme hun møder en læge, der tager en beslutning. For der er selvfølgelig en årsag til så stærke smerter og en Panodil er li’som ikke løsningen.

Læger er også mennesker, de er sikkert under tidspres og laver også fejl… jeg ved det godt… og jeg har så sandelig også oplevet det modsatte og fået særdeles kompetent behandling. Men nogen gange så kikser det virkelig og jeg synes, det er urimeligt at en normalt sund og rask kvinde, skal gå så længe og være i hænderne på så mange læger, uden der sker en skid!

Havde man nu allerede under hendes første indlæggelse brugt den nødvendige tid og ressourcer på at finde årsagen og behandle den - så kunne man ha’ sparet en masse tid og ressourcer. Fandeme.

 

 

 

Published by Mette on 08 jun 2011

Kære one.com

Jeg synes, det er stærkt kritisabelt, at I kan lukke min side for overtrædelse af forretningsbestemmelserne – og så bagefter ikke er i stand til at gøre mig klart hvilken overtrædelse det er jeg har gjort mig skyldig i.

Published by Mette on 06 jun 2011

This site has been suspended

Aldrig så snart var bloggen oppe og køre igen før one.com suspenderede den for overtrædelse af (…) og sendte mig flg. mail:

ØH NÅ! Og så kan man ellers sidde der med alle sine talenter, et lukket webhotel og ikke ane hvorfor.

Jeg brugte søndagaften på at chatte med Raul… “There are does sql queries that put high mysql count on the mysql server” fortalte han. Han fik mig guided gennem noget ændring i MySql og jeg skulle så rette henvendelse til one.com supporten for at få genaktiveret min domæne. Her får jeg så bekeden:

Jeg har nu genåbnet dit webhotel. Derfor skal du nu sikre at du har
lavet dit script så du igen ikke risikere at blive lukket pga. spam.

Hvad for et script? Hvad for noget spam?

Det har jeg nu bedt dem uddybe, for ovenstående besked er lige så himmelråbende mangelfuld, som deres autogenerede mail :(

Jeg har tidligere været rigtig godt tilfreds med one.com og har alle tre domæner hosted her. Men det her bringer altså mit pis i kog.

Jeg er helt klar over, at jeg har godkendt deres svært gennemskuelige forretningsbestemmelser da jeg tegnede abonnementet… og svært gennemskuelige er de… se her hvad der bla. står:

Der er som udgangspunkt fri trafik. Dog forudsættes en
normal trafikafvikling, der ikke forstyrrer trafikken for
andre kunder. Såfremt kundens trafik forstyrrer andre,
har One.com ret til at lukke kundens webhotel uden
varsel og/eller til at opkræve en særskilt afgift for
trafikforbruget. One.com har ret til enerådigt at vurdere,
om overtrædelse har fundet sted eller ej. Ved lukning af
kundens webhotel refunderes eventuel resterende
forudbetalt abonnement ikke.

Og så tænker jeg… hvad er normal trafik? hvornår ved jeg, at jeg forstyrrer? hvad forstyrrer?… det står der intet om overhovedet og en henvendelse til one.com giver intet svar.

Det er da i den grad en kritisabel forretningsmetode… slå først og begrund efter! Og så finder jeg i øvrigt på nye regler undervejs som kun jeg kender til!

(nu bliver jeg squ nok suspenderet for dårlig omtale)

Published by Mette on 26 apr 2011

Ågerpriser…

Gæt lige engang hvor meget Post Danmark tillader sig at tage for at sende en lille bitte pakke på 333 g til Tyskland… 210 kroner… det er fandeme lige før jeg kunne ha’ startet Poloen og afleveret den selv.

Der var engang, hvor man næsten med 100% sikkerhed kunne regne med, at et brev nåede frem dagen efter det var sendt… men den service har Post Danmark vist også afskaffet. Jeg har i hvert fald mere end en gang oplevet at et fødselsdagskort sendt rettidigt ikke nåede frem.

En anden gang endte det med at koste mig 100 kr. at sende et julekort. Post Danmark nægtede pure at acceptere, at de havde lavet en opmålingsfejl trods det, at der blev skrevet stolpe op og stolpe ned om det i medierne lige på den tid – husker du Anette B? ;-)

Nej, jeg er fandeme ikke fan af Post Danmark… de trænger gevaldigt til at stramme ballerne og yde noget service, hvis de skal kunne forsvare de store portoforhøjelser. Eller også trænger de bare til at få noget kvalificeret konkurrence!

Published by Mette on 22 mar 2011

Arrrgh

Det hjalp ingen verdens ting at starte mandag… tirsdag kl. 11… første dag i ugen er generelt åbenbart en skod dag. Den her tirsdag har ikke været nogen undtagelse.

Skod dag på jobbet… og skod dag herhjemme!

Den er en ommer, som starter onsdag morgen. Tak!

Published by Mette on 07 jan 2011

Hvor svært behøver det være?

Når man er enlig forsøger modtager man hvert kvartal et ordinært og ekstra børnetilskud sammen med den børnecheck alle børnefamilier får. Tilskuddet kræver, at man er enligforsørger og det skriver man under på hvert år. Tidligere har man skullet skrive erklæringen ud og sende den til kommunen. Men i år står der så flot

Problemet er blot, at man hverken på Aalborg Kommunes hjemmeside eller på borger.dk kan finde muligheden. 1½ time har jeg brugt på at søge og kigge samtlige sider gennem, der har noget med dette tilskud at gøre.

Arggg, sådan noget irritere mig. Grænseløst. Kunne man ikke sammen med ovennævnte tekst gør opmærkom på, hvor man fandt denne nye mulighed.

Nu har jeg skrevet til kommunen – så må vi se om de selv ved det :?

Published by Mette on 06 sep 2010

Mondays suck..!

Sikke en mandag :-(

Mit vigtigste arbejdsredskab er “nede” og jeg kan hverken booke lokaler eller indregistrere gæster. Jeg har gule lapper overalt og det bliver et gedemarked, at holde rede på, når stystemet kommer op og køre igen.

Når jeg så samtidig kan læse i avisen at Aalborg Kommunes vejarbejde på motorvejen skaber trafikkaos allerede kl. 8.30 – så er det jeg udbryder Mondays suck..! For hvordan bliver det så ikke de næste mange måneder for os, der bor nordenfjords, når vi skal hjem :(

Published by Mette on 26 maj 2010

Ubehageligheder

Kort efter den rødhårede og jeg ankom til fjorden på vores aftentur hørte jeg en bil dytte. Oppe på grusvejen, ca. 50 m fra hvor jeg gik, holdt en for mig ukendt bil og dyttede. Jeg ignorerede det, for det var som sagt ikke en bil jeg kendte. Vinduerne blev rullet ned og føreren råbte noget, jeg ikke kunne høre. Jeg fortsatte med at ignorere dem og så blev ruderne bagi også rullet ned og så blev der ellers råbt ubehageligheder mod mig. Ikke nogen ting jeg har ret meget lyst til at gentage her.

Jeg begyndte at gå langs fjorden og lige så stille rullede bilen med, stadig med en strøm af ukvemsord fygende mod mig. Heldigvis dukkede der et par op med en hund fra den anden side og så snart de blev synlige for bilen forsvandt den. Jeg skyndte mig at få den rødhårede i bånd, løb tilbage til bilen og kørte hjem. Uden at se mere til bilen som forsvandt af grusvejen i den modsatte retning.

Normalt lader jeg mig ikke sådan skræmme, men jeg skal ærligt indrømme, at fordi jeg befandt mig på det her meget øde sted faktisk både blev bange og temmelig ubehageligt til mode. Også selvom jeg var i selskab med den rødhårede. Det skal vist vare et stykke tid før vi lægger aftenturen den vej igen!

Og for det ikke skal være løgn ventede flere ubehageligheder da jeg kom hjem. Bestyrelsen havde været på havevandring mens jeg var væk ! Nu er det så ikke min hæk der er for høj. Næ… nu er det squ min havelåge, der har den forkerte farve :?

Published by Mette on 27 feb 2010

Det sker så bar’ æ, det der! IGEN

Min fryser har igen været slukket så længe, at jeg kan tømme den og smide masser af mad ud! :-(

Og denne gang ved jeg præcis, hvad der er sket…

Stikkontakt og tørrestativ med vinger… gæt selv!!!

PISOSSE!

Published by Mette on 18 nov 2009

Status quo

Desværre fik Aalborg ingen ny borgmester i denne omgang, selvom jeg på et tidspunkt var helt optimistisk. Mariann Nørgaard fra Venstre var nemlig så opsat på at vælte Henning G. af pinden, at hun tilbød SF borgmesterposten, hvis de ønskede at samarbejde med V - hvilket de dog afslog. For min skyld måtte hun gerne have lavet valgfusk… bare vi kunne været sluppet af med den tåbelige lille mand.

Eneste lyspunkt var at Henning G. gik fra 12.000 personlige stemmer til kun 7.000.

Næste gang så…

Published by Mette on 30 okt 2009

Det sker så bare æ’det der…

Pokker pokkers pokkers

40 grader, finvask, color og skyllemiddel… jeg har lige pillet min mobil ud af vaskemaskinen :?

- pisosse!!!

Published by Mette on 14 okt 2009

Så kan de måske lære det…

Deres varmemåler skal udskiftes tirsdag den 20. oktober, da den er defekt. Vi kommer mellem kl. 10.00 og 12.00, så sørg venligst for, at der er adgang til deres lejlighed i dette tidspunkt.

NÅ!

Og så har jeg bare af at være hjemme eller aflevere nøglen til en varmemester, som alligevel ikke tør lukke sig ind til den rødhårede.

Jeg bliver så p****irriteret over sådan noget. For det første har jeg ikke anmeldt noget som helst som defekt (mon de synes jeg bruger for lidt varme) og for det andet er det jo ikke sikkert, at det passer mig at være hjemme på det tidspunkt. Men det spørger de ikke om. De diktere bare. Og så kan jeg bruge enten en fridag eller surt optjente afspadseringstimer på det.

Måske skulle jeg bare aflevere den nøgle og så se om jeg har fået ny måler, når jeg kommer hjem – eller om vvs’eren sidder stiv af skræk i et hjørne af bryggerset :?

Published by Mette on 27 maj 2009

Eksmænd – kapitel 789

Jeg synes, jeg gør mit bedste for at få tingene til at glide…

Allerede i januar meddelte jeg eks’en de uger jeg holder ferie, og hvad sker der så? Han vælger nøjagtig de samme uger… det skynder jeg mig igen at gøre ham opmærksom på, uden der kommer mere ud af det. I dag lagde poden og jeg så flere planer for de tre ferie uger, og for at være helt sikker på han havde fattet det, skrev jeg igen til ham. Så pippede flg. ind:

Jeg synes godt nok det er flot, at vi har valgt at holde ferie nøjagtig de samme uger :o ( Men det er måske planlagt med omhu.

Jeg var lige ved at eksplodere i arrigskab, ikke mindst over sidste sætning. Hvad i hele hule h****** bilder han sig ind! Heldigvis er jeg sådan en “gemmer”, så han fik hele vores ferie-mail-korrespondance lige i hovedet og eneste svar jeg har fået er:

Flot…
.

Han løb vist tør for gode argumenter :?

Og hvad skal/kan jeg gøre andet end at slå ud med armene og opgive?

Published by Mette on 27 feb 2009

Tæl til ti

Der er kun ganske få ting, der kan tænde mig helt af.

En af dem er, når “skrankepaver” agerer bedrevidende, nedladende eller irettesætter mig, som var jeg et uartigt barn!!!

Det oplevede jeg i dag… heldigvis via mail. Ellers tror jeg nok, jeg var eksploderet i hovedet på manden! Jeg er med mine 46 år for pokker gammel nok til at bestemme selv! Eller hvad?

Det har ellers været sådan en dejlig dag - solen skinner, garnet er trimmet og jeg fik købt de ting, jeg gik efter i byen. Og så kommer man hjem til sådan en besked, som får munden til at snerpe sig sammen og hænderne til at knytte sig…

Jeg tror, jeg vil gå en tur i skoven, sparke til en pind og råbe “røv” - det trænger jeg til nu :-(

Og så bliver resten af fredagen sikkert lige så fin som starten!

Published by Mette on 09 feb 2009

Og den startede ellers så godt… mandagen!

Der var ikke meget samarbejdsvilje at hente hos min rødhårede model på dagens tur i bakkerne. Jeg ville gerne have haft en masse snebilleder, men hun stod mest med ryggen til eller fik sin lange snor uhjælpeligt viklet ind i træer og grene :?

Og det hjalp selvfølgelig heller ikke, at mor i forvejen var godt irriteret over de udeblevne håndværkere… og over en mail fra en kold og arrogant skid..!

Jeg skylder lige at sige, at de rent faktisk dukkede op… håndværkerne! Kl. 14 og uden så meget som en undskyldning eller en forklaring.

Next »