Sneen kan bare komme an. Jeg er tanket op med strikkegrej og garn, og strikkehjørnet er varmt og komfortabelt.

Jeg har endelig modtaget de to marokkopuder jeg havde bestilt for snart længe siden. En grå og en gul i lækkert Kvadrat uldstof. De var ventetiden værd og passer perfekt i min stue. Højden gør, at min sofa pludselig har fået chaiselong og de er tilpas faste til også at kunne bruges som ekstra bord.

Jeg er svært tilfreds.

I går tømte jeg kurven med ponypinde i skraldespanden og efter jobbet i dag gik turen til Garnudsalg. Pinde, garn og maskemarkører røg i kurven. Et sæt med så mange pinde, at de dækker ethvert behov og så nogle skide smarte meget moderne strømpepinde. Dem glæder jeg mig til at skal have i brug til de små ærmer.

Jeg var startet på en romber – men det lykkedes ikke helt for mig, så nu strikker jeg i stedet den enkle ‘Anker bluse‘ i det fine grønne garn jeg købe hos Knitting for Olive.

Hvad de lyse blå nøgler med Blackhill Élevé skal forvandles til har jeg ikke besluttet endnu, men også noget småt til mormorkassen.

PS: indlægget er ikke sponsoret af nogen som helst

Jeg har været i pulterkammeret og hentet pony pindene frem (de der pinde vi strikkede med for 30 år siden). Jeg gad ikke købe nye strømpepinde for at strikke to små ærmer på 14 cm hver.

Fire pinde str. 2,5 var ikke nemt. For pokker jeg baksede med første omgang. Tror jeg prøvede 4 gange før det endelig lykkedes mig.

Jeg har set så tit på IG, at strikkere ikke gider ærmestrik, så jeg er startet der, så har jeg det sjove tilbage.

Håber jeg.

Synes stadig den opskrift ser svær ud.

Indimellem tager jeg en pause. Lægger et par brikker på min nye afstresser: puslespillet.

Da jeg var barn sad jeg ofte ved siden af min far ved arbejdsbordet og lagde kæmpe puslespil. Det er stadig ganske hyggeligt. Jeg har lånt et par puslespil på 1000 brikker og det er en god start.

Det har været mere end et år undervejs, men nu er min version af svøbet Kærligheden meget snart færdigt. 10 pinde mere, så kan jeg lukke af. Skubbet lidt på vej af, at af min gode ven P skal være farfar i foråret og jeg derfor har lyst til at strikke en enkelt lille ting til det lille nye drengebarn. Det bliver ikke et svøb, men en lille romber fra ‘Knitting for Olive”. Håber jeg. Jeg har bestilt opskriften og det ser faktisk lidt svært ud.

Men før jeg kaster mig ud i det, skal svøbet til mormorkassen altså gøres færdig. En regel jeg har opstillet for mig selv: et projekt skal gøres færdigt før et nyt må begyndes. Den er selvfølglig indført af dårlig erfaring med alt for mange ufærdige projekter i kurven!

Jeg bliver træt i skulderen af at strikke, men det gør ikke ondt, så jeg tænker det er ok, når bare jeg lytter til kroppen og holder pause, når det er nødvendigt.

Nu sætter jeg slutspurten ind, så der er færdigt inden søndagen er omme.

Ribe er strikket færdig, men gjorde kun et mindre indhug i den højlandsuld og mohair, som var købt til trøjen jeg opgav. Måske kan der også fremstilles noget af det til ‘mormorkassen’.

I fredags købte jeg garn og opskrift til ‘Kærligheden‘, men det ender med at blive min helt egen version.

Det originale mønster, som løber over 48 pinde, virkede en anelse uoverskueligt (jeg er jo nærmest nybegynder) og så synes jeg, at tæppet var lidt småt.

Det bliver i stedet et mønster, som løber over kun 10 pinde, som lynhurtigt er lært udenad – og så bliver det færdige tæppe noget større.

Anderledes kærlighed, men lige så fint synes jeg.

468 masker har jeg på pinden. Der er mange og jeg har endnu ingen som helst anelse om resultatet. Der er ikke så langt igen og først når jeg lukker af  kan jeg se om projektet er lykkedes.

Jeg strikker ikke i det rigtige garn, men i noget jeg havde købt til en trøje til mig selv. Den mislykkedes totalt og i stedet for at have en halv trøje stående i en pose trævlede jeg op og kastede mig over endnu et sjal/tørklæde. Jeg tænker en klud om halsen er en klud om halsen uanset om strikkefastheden passer eller ej.

Jeg må på indkøb i Garnudsalg på fredag, så jeg er klar til næste projekt.

Det bliver noget til mormorkassen… sådan en har jeg hørt nogen have, uanset om de er mormødre eller ej (:

Jeg kaster mig over ‘Kærligheden‘ og håber, at de strikkeerfarne damer i forretningen siger god for, at det kan strikkes i CottonWool som jeg synes er ualmindeligt lækkert at strikke i.

Det er for alvor blevet efterår. Regnen siler ned og vejr-manden truer: den ene front afløser den anden med regn og blæst de næste mange dage.

Jeg tænker mit ‘skråplan‘ bliver færdig på det helt rette tidspunkt. Jeg er ikke nogen turbostrikker, men det vokser støt og roligt og der er ikke så langt igen før det kan varme halsen.

Der er ikke noget, der skal tælles … det er lutter retmasker, der løber af pindene så let som ingenting. Det betyder, at jeg samtidig kan nyde oplæsningen af Jussi Adler-Olsens ‘Selfies’.

Jeg er halvejs og sidder og klukker lidt over den del af historien, der omhandler den kedelige og uligevægtig socialrådgiver, der pludselig har fået nok af alle disse ”kontanthjælpssnyltere” og beslutter sig for at behandle sagerne på en lidt alternativ måde.

Selfies er både mørk, komisk, satirisk og pokkers god.

Og er vejret ikke til kaffe, strik og oplæsning? Det tror jeg nok.

God søndag.

Det er en uges tid siden jeg blev færdig med mit andet strikke projekt og hænderne har været tomme siden.

Jeg havde et nøgle CottonWool i overskud og havde egentlig planlagt at supplere dette og strikke et af Liselottes sjaler ‘skråplan‘, men jeg ville jo også gerne prøve kræfter med en trøje til mig selv.

Valget faldt på trøjen… højlandsuld og mohair i den fineste isblå farve (fotoet er en dårlig gengivelse af farven).

Jeg er allerede godt i gang og fører mig frem med raglanudtag og magic loop.

Det er Liselottes Raglansweater der er på pindene. Der er ikke en opskrift med mange målangivelser… minder lidt om at spørge sin mor om opskriften på Risalamande… lidt af det og lidt af det… men jeg tænker, at den kan prøves undervejs så ærmelængden kommer til at passe (:

Farven på garnet i mit nye strikketøj kunne sagtens have hedde ‘æblegrød’, men så vidt jeg husker er det ‘sart gul’.

Det er igen noget jeg skal have om halsen og igen i CottonWool fra Garnudsalg. Det ter sig lidt anderledes uden følgetråden af alpaca, som jeg brugte i patentstrikken, men jeg tænker, at det nok ville blive for meget på pind 3½.

Det går ellers overraskende (for mig selv) godt. Det fine mønster løber over 10 pinde, som er nemt at huske og selvom det ikke går stærk, så vokser det støt.

965a2949

De lavede æblekage på tv i går og det lod jeg mig friste af. De gjorde meget ud af, at man skal kunne smage æblernes syre. Jeg har derfor sparet på sukkeret og synes selv, at det er ramt meget godt.

Det er de gamle i Fjordgade, der skal fornøjes lige om lidt. Min mor kan ikke længere finde ud af at bage, så som regel falder det hjemmelavede i rigtig god jord.

To meter varm og blød patentstrik ligger og skvulper i vaskemaskinen og er snart klar til at holde mig varm i vinter.

Jeg har strikket Tversted i CottonWool og Alpaca fra Garnudsalg og resultatet er blødt som smør.

Det er mit come-back projekt – jeg har ikke strikket i henved 22 år og derfor blev baren ikke sat så højt. Det er vigtigere for mig at få succes og derfor bliver det mindre strikkeprojekter fra bogen Urban, som kommer på pindene.

Jeg har allerede købt strågul CottonWool, løftet baren lidt og og kastet mig over Silkeborg – to meter fint mønsterstrik.

Det er snart på tide at lette rumpen af sofaen. Vejret denne 1. oktober lokker til en tur ud og det er varmt nok, også uden halstørklæde.

Jeg har lynhurtigt genopdaget, at jeg kommer helt ned i tempo og glemmer tiden – på den gode måde – når jeg strikker. Det kræver fordybelse og koncentration og alt det med at multitaske og være online kan jeg godt glemme – også selvom om jeg strikker noget, der ikke kræver, at jeg tæller.

Jeg er næsten halvvejs i mit comeback projekt og har allerede investeret i bløde nøgler af strågul CottonWool til det næste… det bliver noget med mønster på nogle tyndere pinde og bliver en noget større udfordring.

Men selvfølgelig kan jeg også det 🙂