Arbejdsdagene snegler sig af sted.

Familien Danmark holder ferie og det mærkes alle steder. Motorvejen, parkeringspladsen, kontorene og jobkøen er gabende tomme.

Vi er to i afdelingen og vi kunne hurtigt blive enige om at en sommerlukketid kl. 13 i uge 28 og 29 var helt rimelig. I sidste uge var det ikke muligt at gå så tidligt og så blev vi selvfølgelig, men de sidste par dage har været virkelig  stille og dørene er blevet låst kl. 13 og så er vi gået ud i sommervarmen.

De mange ekstra timer jeg har haft til rådighed har betydet, at jeg er gået fra novicestrikker til noget der ligner speedstrikker. Jeg mangler kun et halvt ærme i min Sweater nr. 6, hvilket vil sige, at den er færdig på en uge…

Den er blevet vildt lækker og med sin store andel af bomuld (70%) er det en sweater, der ikke er for varm at bruge indendørs til vinter.

Jeg ved, at jeg kommer til at bo i den så for ikke at blive ‘hende i den gråbrune sweater’, er jeg nok nødt til at strikke en mere i samme garn… måske en gammelrosa eller sennepsgul.

Jeg har købt garn og er startet på Sweater No. 6 fra My favourite things • Knitwear

Starten med vendestrik i nakken og samtidige raglan udtagninger voldte mig så mange problemer i aftes, at jeg først fik det rigtigt i femte forsøg.

Garnet – Puf fra Gepard Garn – og farven jeg har valgt, er den samme som i opskriften. Jeg kiggede på nettet, men den farve de forskellige webshops viser ligner bestemt ikke den på billedet. Jeg kørte ind til en forhandler i Aalborg og fandt heldigvis, at fotoet på opskriften er langt mere tro mod farven, og at den i virkeligheden er langt flottere med et fint farvespil som hos en vild kanin.

Puf fra Gepard Garn indeholder 70% bomuld, 25 % baby alpaca, 5% blød merino uld og er tosset lækkert.

Jeg må strikke ret stramt for jeg må altid en halv eller hel pind op i størrelse – også i dette tilfælde, så i stedet for pind 7 strikker jeg på pind 8. 7,5 havde været optimalt, men et besøg både hos Garnudsalg og hos den lille strikkedame i Hals gav ikke resultat. Måske findes 7,5 slet ikke. Turen var nu ikke forgæves for jeg fik vekslet et par ord med Liselotte i Garnudsalg og det er altid hyggeligt.

Det går med 8 og jeg har det sådan med trøjer og tøj i det hele taget… hellere lidt for stort end lidt for småt.

Foran ligger weekenden og den kommer helt sikkert til at indeholde mange stunder i skyggen på terrassen med strik, kaffe og lyden af Tour de france i baggrunden.

“En arm af den kontinentale hedebølge rammer os” sagde de på tv. Det skal jeg sandelig love for. 31 grader i skyggen.

Det betyder også, at weekendens to-do-liste er udsat til køligere dage.

  1. Slibe havebord og give det en frisk omgang maling
  2. Strikke 2. ærme på Sunday sweateren færdig
  3. Rydde ud i pulterkammeret
  4. Køre affald på genbrugspladsen
  5. Fotografere salgsemner og sætte dem på DBA
  6. Klippe hæk

Undtagen lige punkt 2, som jeg har klaret. Faktisk er sunday sweateren helt færdig, vasket og klar til brug… selv om det sikkert kommer til at vare en årstid før den skal i brug.

Jeg har brugt 8 nøgler Sandnes Kos Tweed og knap 3 nøgler Alpaka fra Hjertegarn. Halsen er lavet 10 masker bredere og længden øget med ca. 5-6 cm.

Jeg er slemt godt tilfreds med resultatet…

Jeg havde købt 13 nøgler Kos Tweed, så jeg tænker de resterende nøgler skal bruges til noget huestrik.

Strik har terapeutisk virkning, er der flere der har sagt.

Jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Det er afstressende at sidde og flytte masker fra den ene pind til den anden, rundt og rundt og samtidig se strikketøjet vokse.

Sunday sweateren er vokset i et – for mig – imponerende højt tempo.

Jeg er meget meget tilfreds med mit garnvalg. Den bliver præcis så rustik som jeg godt kan li’ det, men blød og lækker som kun alpaka kan være det. Jeg er ret sikker på, at det er en trøje, som jeg kommer til at bo i senere på året.

Da jeg strikkede meget – for 100 år og en madpakke siden – synes jeg at mindes at man altid strikkede delene hver for sig. Forstykke, bagstykke og ærmer og syede sammen bagefter. De nye opskrifter jeg har stiftet bekendskab med er næsten allesammen monteringsfri. Det er altså dejligt.

Sunday sweateren fra PetitKnit er ingen undtagelse. Når den er færdig skal der hæftes ender og halskanten skal bøjes om og sys fast. Thats it!

Nu vi er ved halskanten, så er den lavet bredere end opskriften siger. Bare ti masker, men for mig gør det en stor forskel. Jeg kan ikke fordrage at have noget så tæt på halsen. Det er lykkedes rigtig pænt for mig og jeg tror måske, at jeg er ved at have banket en del af rusten af mine strikkeskills.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave en mere. Måske i cardigan udgaven. Jeg har set den mest fantastiske okkerfarvede uld/mohair hos Knitting for Olive… der er masser af drømmeprojekter.

Det kan noget det strik.

“Den næste helligdag er den 25. december”, sagde min skrivebordsmakker til morgen da vi mødte ind på kontoret.

Heldigvis er der juli måneds mandagsfridage og en sommerferie at se frem til inden vi når dertil – ellers var det næsten ikke til at holde ud at tænke på.

Udenfor kontorvinduerne siler regnen ned og det bliver næppe i dag Bob og tager turen rundt i mosen – vi må nøjes med tørvejrsbillederne fra i går.

Det er okay med regn for jeg har garn, der afventer på posthuset og i regnvejr er det hyggeligt at sidde inde med strik og tv.

Efter mine succes projekter det seneste år er jeg igen blevet bidt af strikkedillen og er pludselig sådan en, der køber garn.

ALT for meget garn.

Jeg kunne ikke beslutte mig til noget da min orange fluffy PetitKnit Sunday Cardigan Mohair Edition var færdig… og så er jeg er typen, der køber det hele.

F.eks. kunne jeg ikke modstå Sandnes Kos Tweed. Jeg forestiller mig at PetitKnit Sunday sweateren eller cardiganen vil være tosset lækker i præcis det garn, sammen med en grå mohair, som jeg dog ikke har købt endnu.

Jeg bryder mig ikke om spild, så resterne af mit Triangulære tæppe er i ventetiden blevet til en varm hue i dobbelt alpaka. Sidste år blev der strikket huer til Hus-forbi sælgere i Garncafe Madsine og gentager de den aften i år, har jeg allerede et par donationer til de kolde ører 🙂

Mit Triangulære tæppe fra Spetakelstrik er langt om længe færdigt.

Jeg valgte en af de garnalternativer som opskriften foreslog og kunne hurtigt se, at jeg måtte bestille næsten dobbelt op på garn.

Det skyldes måske, at strikkefastheden er helt skæv – det har jeg slet ikke styr på og er for utålmodig til at lave strikkeprøver, hvilket også er grunden til, at jeg endnu ikke har strikket noget, ‘der skal passe’.

Iflg. opskriften skal der på de korte ender strikkes ‘trekanter’ eller ‘buer’ i kontrastfarve, men det blev nedstemt og derfor brugte jeg den korngule til en iCord kant hele vejen rundt.

De skæve striber er lavet ved hjælp af German shortrows og det er piece of cake. Der er fine instruktionsvideoer på Youtube. Det er der faktisk på de fleste af de udfordringer, som jeg er stødt ind i på mit comeback som strikker.

Tæppet er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes garn. Det er tosset varmt og lækkert, og tæppet kommer til at følge mig på sofaen og på en kølig aften på terrassen.

Sommertiden bragte bestemt ikke sommertemperature med sig. Tværtimod var der bidende koldt til morgen da Bob og jeg bevægede os ud på vores morgentur.

Tæppet med de tyske vendinger vokser stødt og det er lunt og rart at sidde med på en lidt kølig morgen. Mini Alpakkaen, som det er strikket i, er tosset lækker og jeg regner med, at der er garn tilbage så jeg kan strikke mig en Oslohue i resterne.

Jeg mangler kun 4 striber, så er det færdigt. Jeg drømmer lidt om at lave en majsgul icord hele vejen rundt om, men er noget i tvivl om jeg kan samle maskerne op så det er pænt på begge sider.

Skal jeg samle masker op på selve tæppet? Eller er det bedre at strikke dem op med det gule?

Olives tæppe strikket i den fineste merino/cashmire fra Knitting for Olive.

Resultatet er blevet ret fint og særlig tilfreds er jeg med, at jeg vovede at prøve i-cordaflukning i stedet for den traditionelle og bagefter hækle krebsemasker rundt om, som opskriften foreslog. I-cord aflukningen ser super prof ud og i og med tæppet er strikket fra midten og ud, og der derfor skulle lukkes hele vejen rund var det oplagt. Og så har jeg også tilføjet en ny teknik til mine strikkeskills (-:

Eneste anke er, at jeg synes tæppet er for lille (80 x 80 cm). Jeg havde garn nok og set i bakspejlet skulle jeg have strikket to rapporter mere af mønstret end opskriften foreskrev. Det har jeg noteret, hvis jeg skulle finde på at kaste mig ud i et mere.

På pindene er nu en lille Ankers hue, mens jeg venter på garn til noget ‘spetakelstrik’. Huen skal ledsage Ankers trøjen som jeg strikkede i januar og er strikket af resterne fra trøjen.

Der er et hashtag, der hedder #nevernotknitting. Jeg er ikke sikker på, at det er et jeg kommer til at bruge, men lige nu går det det da over stok og sten med mine småprojekter.

Endnu en lille Anker trøje er røget af pindene og denne gang i en udførsel jeg synes, at jeg kan være bekendt at forære væk. Jeg var meget omhyggelig med at tage masker pænt op under ærmerne og jeg er ret tilfreds med resultatet. Og så synes jeg, at det lille mærke fra PetiteKnit er prikken over i’et.

Den er strikket i ren uld denne gang – Blackhill Élevé i farven lys indigo fra Garnudsalg. Jeg er vild med det rustikke look det garn har og skulle jeg engang kaste mig ud i noget til mig selv kunne det meget vel blive i den chunky version af garnet.

Jeg har garn hjemme til endnu et svøb, men jeg har mere lyst til nogle småprojekter, som jeg hurtig kan se resultatet af.

På strømpepindene er der nu slået masker op til Liselottes strikkede vanter “Håndlavet”. En tråd Blackhill Élevé (resten fra trøjen) og en tråd Blackhill Super Kid Mohair fra et aldrig færdigstrikket projekt.

Dem skulle jeg også kunne blive færdige med uden problemer.

Sneen kan bare komme an. Jeg er tanket op med strikkegrej og garn, og strikkehjørnet er varmt og komfortabelt.

Jeg har endelig modtaget de to marokkopuder jeg havde bestilt for snart længe siden. En grå og en gul i lækkert Kvadrat uldstof. De var ventetiden værd og passer perfekt i min stue. Højden gør, at min sofa pludselig har fået chaiselong og de er tilpas faste til også at kunne bruges som ekstra bord.

Jeg er svært tilfreds.

I går tømte jeg kurven med ponypinde i skraldespanden og efter jobbet i dag gik turen til Garnudsalg. Pinde, garn og maskemarkører røg i kurven. Et sæt med så mange pinde, at de dækker ethvert behov og så nogle skide smarte meget moderne strømpepinde. Dem glæder jeg mig til at skal have i brug til de små ærmer.

Jeg var startet på en romber – men det lykkedes ikke helt for mig, så nu strikker jeg i stedet den enkle ‘Anker bluse‘ i det fine grønne garn jeg købe hos Knitting for Olive.

Hvad de lyse blå nøgler med Blackhill Élevé skal forvandles til har jeg ikke besluttet endnu, men også noget småt til mormorkassen.

PS: indlægget er ikke sponsoret af nogen som helst