• Bob D,  Fransk Bulldog

    En travl søndag

    Bob er gået i seng efter en begivenhedsrig søndag med havearbejde, gæster, strandtur, træning, beluring af naboen og hvad han ellers har haft gang i.

    Træningen er gået over al forventning. Lige indtil i dag. Han gad ikke komme når jeg kaldte og han gik i snor som om han ikke havde prøvet det tidligere. Det lover godt for morgendagens hvalpe test. Eller noget.

    På positiv siden er det en fornøjelse at se ham blive mere og mere fortrolig med vandet. Det sted vi passerer på videoen er normalt et sted jeg ville bære ham over, men i dag gik han bare ud i det.

    Hjemme igen blev det nødvendigt med en tur under bruseren for at skylle weekendens sand og saltvand ud af pelsen. Det er så nemt med sådan en lille sag og da den franske Bulldog ingen underuld har, er han næsten tør efter en frottering.

    Det har været en skøn weekend og med en kort uge i sigte er det til at overskue, at det er mandag i morgen.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Beachboy in spe

    Endelig virker det som om Bob finder fornøjelse i at gå en tur ved stranden.

    Vejret var dejligt og uden vind – og vi opholdt os derude en hel time.

    Vi gik selvfølgelig ikke en time, slet ikke, men tog os rigtig god tid til at undersøge stedet.

    Jeg satte mig på mit hemmelige sted og kort efter skred han på opdagelse omkring de joller, der er trukket på land for vinteren.

    Der duftes og smages på skaller, tang, fiskenet, marehalm… verden er stor og ny, når man er en lille hvalp.

    Vi gik også en lille smule i vandkanten, så våde poter heller ikke er ‘farligt’.

    Nu skal der soves og spises og soves…

  • Et øjeblik...

    En krabbe i skoen

    Det blev til årets første dukkert i dag. Jeg var ikke forberedt og havde ikke håndklæde med, men det forhindrede mig ikke i at springe i bølgen blå.

    Vandet er ikke SÅ varmt endnu, men holder sommertemperaturen bare en uge mere, tror jeg på, at østkysten runder 20 grader og så er det ren fornøjelse.

    Jeg nåede, at lufttørre og blive påklædt inden vores stranddate dukkede op. Den tobenede af de to er temmelig bevægelseshæmmet og ikke nogen hurtigløber, så før han fik bevæget sig inden for synsvidde var jeg forlængst anstændig.

    965A0126

    Weekenden byder på Hjallerup Marked i det nordjyske, men om jeg orker, ved jeg endnu ikke. Varmen, støvet og de mange mennesker trækker ikke på nuværende tidspunkt.

    Men man ved aldrig med mig… jeg har en plan, indtil jeg lægger en ny.

  • Et øjeblik...

    Ud i det blå

    Jeg tror, at jeg skal indrykke en annonce og søge en co. pilot med stedssans. Jeg kan tilbyde ophold i en nyere iGo med aircondition og en chauffør med en frisk fod på speederen. Garanti for høj sang og højt humør – og risiko for pludselige stop fordi der er dukket et eller andet op, som hun absolut skal stikke sit kamera i.

    Var det noget?

    IMG_2091

    Min egen stedsans er temmelig underudviklet. Jeg ved med sikkerhed vi har været vest på og spiste is ved Svinkløv Badehotel – men det er det eneste af dagens stop, jeg kan sætte præcist navn på.

    Vi badede flere steder og først på vejen hjem kom jeg i tanke om sidste års forbud mod at lade sin hund bade ved strande med blåt flag. Jeg beklager meget, hvis vi i dag har ødelagt Vesterhavet.

    IMG_2081

    Det er tydeligt, at ferien er slut for de flestes vedkommende. Vejret var helt vidunderligt og alligevel var der kun få mennesker, der havde fundet vej til stranden.

    Torsdag klager vi bestemt ikke over…

    IMG_2074

    IMG_2076

    IMG_2065

  • Et øjeblik...

    Deja-vu

    Torsdag blev en nøjagtig kopi af tirsdag… bortset fra menuen, som i dag ikke står på biksemad.

    page240714

    Tidspunktet for strandturen er perfekt timet… når vi ankommer er de få badegæster, der har fundet vej herud, på vej hjem og vi har området helt for os selv. Om jeg skal lægge noget i det, kan jeg jo tænke lidt over, men jeg tror nu at hovedårsagen er, at folk skal hjem og spise på det tidspunkt (:

    Det hører til sjældenhederne, at jeg kan sige det OG mene det… men vandet er altså ganske vidunderligt, hvilket jeg godt tror man kan fornemme i videoen.

    Fik jeg sagt, at vi nyder at bo herude i vandkanten?!?