Temperaturen på kontoret lød på 24,5 grader over middag. Jeg sad lige så stille og svedte.

En af mine kolleger er temmelig hysterisk, når det kommer til åbne vinduer: “hvis I vil have frisk luft kan I gå udenfor!”

I dag fandt jeg en blæser i et skab som vi satte mellem vores reoler, så vi lige præcis kunne skiftes til at få et pust frisk luft: “hvis det der luft rammer mig så sparker jeg den ned!”… lød det samme sted fra.

Det gjorde det så heldigvis ikke og blæseren fik lov at stå.

Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at pakke Bob og håndklæder i bilen, i føre mig en sommerkjole og så tog vi på stranden for at bade.

Herligt synes Bob, indtil han igen måtte indse, at man ikke hjembringer så meget sand i pelsen uden det koster en skyller under bruseren.

Nogen har glemt at fortælle Bob, at han ikke kan svømme. Eller at racen ikke kan. I hvert fald tog han en lille svømmetur i dag, helt frivilligt og uden at gå til bunds.

Bagefter synes han så, at det så var fedt at rulle sig i sandet.

Det kostede et bad da vi kom hjem, men nu har jeg så også et stk. lækker, træt og citronduftende dyr ved siden af mig i sofaen.

Poden skal være havfrue til årets karneval og det krævede min og min symaskines involvering. Vi fik lavet den fineste havfruehale i formiddag og jeg tror, at hun tog hjem med et kostume, som blev bedre end hun havde forestillet sig.

Jeg vågnede kl. 6 og kunne ud af vinduet se, at det ville blive en fin morgen. Jeg hev Bob ud af køjen, noget tøj over hovedet og smuttede til stranden, som ligger bare 4 minutter væk.

På en stille klar og frostkold morgen som denne er det svært ikke at synes, at vi bor på Danmarks fineste plet.

Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at gå ved stranden tidligt om morgenen.

En travetur og så hjem til de gode manitobaboller og frisklavet kaffe – jeg tænker, at i dag blev starten på en genoptagelse af den gode weekendmorgenvane.

Vi mødte ikke et øje, hvilket måske var meget godt da jeg havde glemt at få hundesnoren med.

Bob er begejstret for alle – både hunde og mennesker – det er ikke sikker det altid er gengældt, så når vi møder nogen kommer han i bånd indtil vi har hilst og konstateret om det er venlige hunde.

De sidste par dage har vi mødt andre søde hunde. I forgårs en Jack Russel og i går ikke mindre end tre Cavalier King Charles spaniels. Begge dage var det herlig leg, som blev stoppet inden det blev træs for nogen.

Resten af lørdagen står den på oprydning og rengøring. Jeg har et ‘pulterkammer’ som gang på gang gror til i rod, så man til sidst ikke kan komme ind. I dag skal der gøres noget ved det og jeg tænker, at bilen ender med at blive fyldt med ting, der skal på losseren i morgen.

God weekend derude!

Endelig virker det som om Bob finder fornøjelse i at gå en tur ved stranden.

Vejret var dejligt og uden vind – og vi opholdt os derude en hel time.

Vi gik selvfølgelig ikke en time, slet ikke, men tog os rigtig god tid til at undersøge stedet.

Jeg satte mig på mit hemmelige sted og kort efter skred han på opdagelse omkring de joller, der er trukket på land for vinteren.

Der duftes og smages på skaller, tang, fiskenet, marehalm… verden er stor og ny, når man er en lille hvalp.

Vi gik også en lille smule i vandkanten, så våde poter heller ikke er ‘farligt’.

Nu skal der soves og spises og soves…

Mange sukker over mørket og kulden, vinterdepressionerne står i kø og man ser kun frem til, at det igen bliver forår.

Jeg er vild med vinter. Ikke fordi jeg bruger det som en undskyldning for at holde mig indendøre. Nærmest tværtimod. Der findes ikke noget bedre end at klæde sig varmt på og være ude.

Så når nogen mener, at vinter er en træls tid at have hund på… så er det ikke mig.

De unge mennesker renoverer deres lille nye landhus. Det er noget med en masse maling og et gulv, der skal lægges. Jack går mest i vejen, så ham tog jeg med hjem.


.
Eller det vil sige, først kørte vi en tur til Blokhus og gik en lang tur ved stranden.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været ved Blokhus strand og det er der en god grund til. Der er der alle andre også kører hen, når de tager til stranden og så er det ikke så velset med løse hunde. Vi gik langt mod syd og nåede det øde sted mellem Blokhus og Rødhus hvor Jack kunne tumle sig både i vand og klitter uden bånd.

Jeg blev taget lidt på sengen… jeg havde ikke hørt at vinteren skulle vende tilbage, så jeg havde hverken hue eller vanter med på strandturen.

Heldigvis har jeg strikket tørklædet langt nok til, at det kan varme både ører og hals.

Og det var nødvendigt.

Der var pivstorm og vinden bed fra sig.

Oven i hatten var det højvande, så øen var utilgængelig.

Havde jeg vidst det, var vi fortsat en kilometer længere og valgt at lægge turen i skoven, hvor der også er læ.

Mandag blev i det hele taget ikke rigtig min dag.

Jeg har haft ondt i dag. Hele dagen. Ikke voldsomt, men nok til, at jeg heletiden er bevidst om, at jeg har en skulder/overarm. Brand irriterende,  hvis du spørger mig.

Til gengæld var det den sidste arbejdsmandag i to måneder… det opvejer det meste 🙂

Jeg startede aftenen med en lektion i pligt- og nytteetik og måtte tage stilling til nogle meget svære tankeeksperimenter. OL håndbolden faldt ret sent og ventetiden blev udnyttet til, at få luftet lidt ud i hovedet med en strandtur i solnedgangen.

965A2239

Det  var en tosset skøn august aften. Smukheden kan på ingen måde indfanges med kameraet, den kan kun opleves ved at være tilstede i den.

page1

Danmark kørte Slovenien over i den håndholdkamp. Det var aldrig rigtig spændende. Næste gang er det semifinalen mod Kroatien eller Polen. Dét skal til gengæld nok blive spændende.

965A2241

Jeg vågnede op med et tungt hoved og besluttede, at jeg ikke gad trave de 5 km ud af landevejen i dag.

I stedet pakkede jeg Lillebror og Canon, og kørte til stranden.

IMG_9339

Vandstanden var lav og gummistøvlerne præcis lange nok til at nå ‘tørfodet’ over på den store af øerne og derfor endte vi med at gå helt ud til tvillingefyret. Det er ikke helt lovligt, at færdes her efter 1. april – men der var så dejligt og vi gik kun i vandkanten og forstyrrede ikke en eneste ynglende fugl. Jeg sværger.

Vi sad længe i sandet og nød solen og synet af en lille flok sæler, der legede i vandet. Desværre var de udenfor kameraets rækkevidde. Den eneste, der kom indenfor søgeren var den sædvanlige linselus.

IMG_9336

Knap 2 timer og 8 km senere nåede vi tilbage til Poloen og kunne køre trætte hjem.

I morgen er det atter til hverdag.

Det bli’r godt.

Trods alt.