Flyet fra Amsterdam til Berlin var gået i stykker og det var usikkert om vi overhovedet kom videre. Hvem husker ikke Tom Hanks i filmen “The Terminal”, som strander i New Yorks lufthavn i 8 måneder? Kunne vi ende der?

Så galt gik det dog ikke. KLM fandt et tilsvarende fly i en hangar i Schiphol som de lynhurtigt gjorde klar og efter de havde sendt os lidt rundt til forskellige gates (og der er altså laaangt skal jeg hilse at sige) kom vi afsted med nogle timers forsinkelse.

Det betød også en noget senere ankomst i Berlin og det vi havde troet kunne være en god og lang første dag i byen blev så nærmest bare en rejsedag.

Hotellet var ren luksus, bare et stenkast fra Kurfürstendamm. Kæmpe og komfortabel seng, lækkert badeværelse med kar, som den unge frk. Bech benyttede sig af alle aftener. Morgenmaden var overdådig og jeg er sikker på, at alle ville kunne finde noget der faldt i smag.

Transporten rundt i Berlin foregår let med U-bahnen, som det er fornuftigt at sætte sig ind i brugen af ellers går man sig selv død. Det er en kæmpe by og det, der på kortet ser ud til at være henne om hjørnet, er i virkeligheden 3 kvarters gang. Vi købte en dagsbillet som tillod os at køre alt det vi ville inden for et døgn.

Det er forholdsvist nemt at finde rundt og komme fra A til B under jorden.

Tyskerne er umådeligt rare og hjælpsomme og så snart de fornemmer man famler med de tyske gloser slår de over i et letforståeligt engelsk. Vi oplevede det samme i Hamburg og derfor kan det undre mig, at de, når de kommer til Danmark, forventer at blive forstået på tysk?!?

Måske færdedes vi i de forkerte kvarterer, men jeg synes, at byen manglede de ‘typer’, som jeg elsker London for. Berlinerne/tyskerne er meget pæne og lidt farveløse.

Den eneste der skilte sig lidt ud var en mand, der 10 meter fra hotelindgangen satte sig og sked på gaden, samlede bukserne op og gik videre. Der gik altså lige lidt før jeg fik det billede ud af hovedet…

Seværdighederne gik vi ikke efter, men vi kom da forbi både Muren, Branderburger Tor, TV tårnet og fandt en del af de små stolpersteine, som ligger i fortovet som en tydelig markering af de mange mange jøder der blev deporteret og slået ihjel i Tyskland under krigen. De har brostensstørrelse og findes udenfor de huse, hvor der boede ofre for nazismen. Et menneske er først glemt, når deres navn er glemt – og at stå foran sådan et hus og se deres navn giver en oplevelse af, at de var virkelige mennesker og ikke bare en del af en anonym masse.

De fire messingsten herover fortæller, at her boede familien Aronsbach. De fortæller også alderen på de fire, da de blev hentet af nazisterne. Jeg tænker, at det var en far, en mor og deres to børn. Lige her, i en af lejlighederne, boede familien, indtil de en oktober dag i 1942 blev hentet og dræbt.

I Tyskland findes der omkring 70.000 af disse sten og det har spredt sig til resten af Europa.

Vejret var sommerligt og vi spiste udendørs alle tre aftener. Den sidste aften med ‘underholdning’ af en beruset yngre mand som havde set sig sur på en tjener. Han råbte og skreg, fægtede med armene og ville i clinch med alle på hele torvet hvor vi sad.

Jeg ved ikke om Tekel Lufthavnen oprindeligt lå i det tidligere Østtyskland, men med den ekspeditionstid de havde skulle man tro det. Vi stod i en kæmpe kø for at tjekke kufferter ind og bagefter i en endnu længere kø til sikkerhedskontrollen, hvor alt foregik i slowmotion. Flypersonalet var ud flere gange for at rykke for at få de sidste passagerer igennem, uden det betød noget som helst for tempoet. Da vi gik ombord næsten som de sidste smækkede dørene og så … Auf Wiedersehen.

Vi fik set det vi ville og købt så vores tomme kufferter blev fyldt.

I oktober sidste år blev jeg ramt af helvedesild og det har jeg så haft ‘fornøjelse’ af siden.

Postherptetisk neuralgi hedder det. Jeg har læst om en, der havde så store smerter i de ramte områder efterfølgende, at hun var invalideret af det og sygemeldt i knap et år. Så slemt har det ikke været. Slet ikke. Jeg har ikke haft smerter, men til gengæld så meget irritation i de ramte nervebaner, så jeg om natten klør mig, så jeg har røde striber i huden og ikke kan havde tætsiddende tøj på (heller ikke BH) uden det medfører stort ubehag.

Der er urimelig lang ventetid på at komme til lægen her i byen, så jeg har udsat besøget meget længe. Mandag havde jeg så en tid hos deres uddannelses læge og for første gang nogensinde kom jeg til, ikke bare til tiden, men før tiden.

Irritationen ligger ikke i huden, men under huden og jeg behandles derfor både udefra og inderfra.

Virker det ikke bliver jeg henvist videre i systemet, men allerede efter første behandlingsdag synes jeg, at der er bedring. Lad det gerne vare ved.

De første feriedage har været præget af lige dele fornøjelse og praktiske opgaver.

Lige om lidt bliver bilen pakket og så drager Bob og jeg ud på tur… vi skal tilbringe nogle dage ved det vilde Vesterhav. Vejrudsigten lover både skybrud og solskin, så bilen bliver fyldt med lidt af hvert til al slags vejr… regntøj, sommerkjole, fotoudstyr, strikketøj og gode bøger – og så får vi det bedste ud af det.

Sommerferien er begyndt.

For bare et par timer siden.

I sidste uge var kalenderen – udover vores tur til Berlin – helt tom, men jeg fik lyst til noget mere, så jeg har booket nogle dage ved det forblæste Vesterhav. Lige der på hjørnet ved Hanstholm. Bare til Bob og jeg.

Et sted langt fra alting, et sted hvor minibaren er skiftet ud med en vinylplade bar, med fine udvalgte vinyler og hvor fjernsynet er lille bitte med ufattelig få kanaler. Morgenmaden bliver bragt til døren og restauranten på stedet har lokal Thy øl, et godt køkken og rar portvin.

Begge aftener optræder Lars Hjortshøj på Madbaren med et ‘testshow’ og jeg er inviteret både til show og langbordsmiddag – der er totalt udsolgt, men dem der bor på stedet er der selvfølgelig plads til.

Ellers var tanken bare at trave lange ture, mig med kameraet over skulderen og Bob sikkert med snuden i sandet, at sidde på terrassen med et glas, en god bog og Danmarks vildeste udsigt, og sove til lyden af det brusende hav.

Det var slet ikke med i mine planer at jeg skulle andet end rejse til Berlin, men efter et tungt forår hvor alting på ganske kort tid blev både uendeligt meget lettere og uendeligt meget sværere, trænger jeg til at lade oplevelserne synke helt ind, til at gå offline og til at gøre noget for mig selv.

Jamen der er jo ingenting i Hanstholm, argumenterede min kollega.

Nej netop!

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig helt vildt.

Vi er gået ind i den sidste sommermåned og i morgen ved 13:30 tiden (og helst før) stempler jeg ud til sommerferie.

Det bliver tosset godt at slukke pc’en, rydde skrivebordet og gå ud af døren til et par ugers frihed fra klokken, indbakken og opgavebunken.

Der ligger gode oplevelser forude – både alene og i det dejligste selskab.

Ofte byder august – rent vejrmæssigt – på rigtigt fint sommervejr. Gør version 2019 ikke, er det også fint med mig. Jeg skal ikke dase i solen på stranden, så bare jeg kan komme ud i tørvejr er jeg fint tilfreds.

Lige nu ser udsigten for næste uge ret blandet ud, men det ved vi jo godt kan ændre sig fra dag til dag så når vi drager ud bliver det med regnfrakken i bagagerummet. Så skal det nok gå – også hvis der skulle komme vand fra oven.

Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske i vores sommerferie, mens Bob og Jack skal gøre livet hedt for D et par dage.

I år har jeg valgt at bestille overnatning på et hotel lige i centrum og med favorit butikkerne et spytklat væk.

Økonomien er desværre ikke til de fede rejser, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige præcis lige så anvendelig som Grækenland.

Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved, hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.

Og Sverige… det er da også en slags udland!

De sidste dage har alle været noget med vand… i går tog vi turen til Vesterhavet og fik et par herlige timer til at gå deroppe med at bade og sole.

Lørdag indeholder også vand, men det er den, der kommer ud af himlen. Det er okay. Hverdagen venter lige om hjørnet og der er tøj der skal vaskes og et hus, der trænger til at se en støvsuger.

965A2340

Først har jeg et brev til min ven i det engelske, der skal skrives. Kontakten er desværre efterhånden temmelig sjælden. Op til genforeningen i London havde vi nærmest daglig kontakt… nu er det ikke ret meget mere end et par gange om året. Jeg tænker, at et gensidigt ønske om og lyst til kontakt er nødvendig ellers fungerer det ikke rigtigt.

Pusler lidt med endnu en tur til London. Helst sammen med Poden. Måske til foråret. Det er så billigt, at man nærmest ikke har råd til at lade være og der er så mange ting, som jeg ville elske at vise hende. London er den skøn by og englændere er jo – set med min optik – herlige mennesker.

Sæt i gang frk. Bech… arbejdet venter!

Sommerferien lakker mod enden. Tilbage er snart kun en almindelig weekend og sådan en er væk før man har blinket med øjnene… det ved vi jo.

Af mange årsager fik jeg ikke helt fyldt dét i ferien, som jeg gerne ville, men jeg har holdt fri, ikke skænket jobbet mange tanker og det er vel et eller andet sted det primære.

965A2272

Jeg havde inden ferien lidt planer om at bruge nogle dage på at udforske det Sønderjyske, men er ikke kommet længere sydover end Skørping!!!

Igen i dag kørte vi Peter på job i skoven dernede.

965A2266

Vi benyttede selvfølgelig lejligheden til endnu en tur omkring – og for Lillebrors vedkommende i – Store Økssø.

Mange svømmeture efter lige så mange pinde… hver gang med lige stor begejstring.

965A2269

Jeg er ked at måtte meddele det, men jeg bemærkede, at efterårsfarverne så småt begyndt at vise sig i skoven. September ligger ikke langt væk og før vi får set os om, taler vi om æblehøst og efterårsstorme.

Sommerferien varer tre dage endnu. Jeg kunne godt nå en tur længere sydpå end Skørping 🙂

Jeg startede aftenen med en lektion i pligt- og nytteetik og måtte tage stilling til nogle meget svære tankeeksperimenter. OL håndbolden faldt ret sent og ventetiden blev udnyttet til, at få luftet lidt ud i hovedet med en strandtur i solnedgangen.

965A2239

Det  var en tosset skøn august aften. Smukheden kan på ingen måde indfanges med kameraet, den kan kun opleves ved at være tilstede i den.

page1

Danmark kørte Slovenien over i den håndholdkamp. Det var aldrig rigtig spændende. Næste gang er det semifinalen mod Kroatien eller Polen. Dét skal til gengæld nok blive spændende.

965A2241

Ugen er startet ganske sommerligt.

Vi har været ude det meste af dagen og fik, efter mange tilløb, endelig taget hul på feriens to-do liste. Der er nu muligt faktisk, at gå ind i mit skur og jeg er skide godt tilfreds med dagens indsats. iGo’en blev fyldt med affald, gamle urtepotter, klapstole, osv., der endte på genbrugspladsen.

Udover oprydningen har jeg bidraget med en tegning/model til en eksamensopgave, kantet og slået græsplænen, klippet buske, luget og 117 andre småting.

Det er ikke uden grund sommerfuglebusken har fået sit navn. Dens nektar må være seriøst velsmagende for sommerfuglene ankommer i stort tal. Mandag har været vindstille og givet rig lejlighed til at kigge nærmere på de smukke skabninger, som hovedsagelig var Dagpåfugleøje, men indimellem så jeg også et par Admiraler,

Ved indgangen til Store Økssø står ‘Moder Jord’. Skulpturen, der er lavet af Michael Sasserson, er støbt af 565 gamle øldåser, som alle er fundet i naturen… jeg synes, at hun er skøn i al sin frodighed. Og så er hun samtidig en reminder om, at vi skal passe langt bedre på vores jord.

965A2105

Peter skulle møde på job i skoven kl. 7, så det var op og på med chaufførkasketten ganske tidligt… men når nu han kender sådan et vildt godt sted ved Skørping at lufte hund, så lader jeg mig gerne lokke ud af fjerene.

Uden snærende bånd og med adskillige indlagte badeture tror jeg, at Lillebror er ret enig i, at stedet er vildt godt. Nu blæser han bobler ovre i sin kurv – træt og tilpas – og jeg tvivler på, at han bevæger sig ret meget før fodringstid.

Mon ikke også, at jeg fortjener en morfar inden jeg kaster mig over lørdagens to-do liste? Jeg tror det (: