Mange gange… rigtig mange gange i løbet af dagen er blikket faldet på uret på mobilen og jeg har taget mig selv i, at længes mod nøjagtig dette øjeblik på fredagen, hvor jeg kan smække benene op og puste ud.

De vejrforstandige lover godt vejr i det nordjyske. Hele weekenden. Temperaturen på terrassen lige nu siger 28, solen skinner og der er udsigt til grill mad, kold Heineken og skønt selskab.

Jeg ved ikke med dig… men jeg trænger

Nogen dage havde man gjort bedst i at blive hjemme under sin dyne. Den her var en af dem. Jeg havde sovet skidt, havde en dårlig hårdag og mensessmerter. Ingenting lykkedes og det føltes som om al teknik i hele verden havde rottet sig sammen imod mig

Min makker er netop gået på 3 ugers ferie – så i morgen har tingene dæleme af at arte sig ellers ramler det hele da. Heldigvis er min ønlingsmakker, at træffe på Lync fra Århus, så kan jeg altid tude ud ved hans brede skuldre,  hvis det bliver nødvendigt. Jeg er ikke helt overladt til mig selv før i næste uge, hvor også han er på ferie. SÅK. Jeg kommer til at kede mig ihjel.

På positiv siden blev tirsdagen helt sommerlig. Det er næsten vindstille og for første gang i dagevis har det været en fornøjelse at være ude med kameraet. En time ved fjorden med hund og kamera kan redde selv en tirsdag i helvede.

INSTALLERER SOMMER…..███████░░░░░░░░░░ 44% FÆRDIG.

Installation fejlet.
404 fejl: Årstiden er ikke fundet. Årstiden du søger kan være blevet fjernet, fået et andet navn, eller er midlertidig utilgængelig. Prøv venligst igen senere.
Indtil filen findes, benyt dig da af filen “tyk trøje version 1.01″ samt filen “regntøj og gummistøvler version 2.1″

…

De unge mennesker er draget til Grøn Koncert… og har installeret regntøj og gummistøvler version 2.1.

Ikke lige det fedeste vejr til udendørskoncert, men de er udstyret med et ukueligt højt humør, som end ikke den værste regn kan ødelægge.

Den rødhårede er vist stadig udmattet efter gårsdagens udflugt. Der var ikke ret meget fremdrift i vores morgentur og jeg måtte heppe på hende flere gange for at få hende bare lidt op i tempo. Først da vi vendte rundt og turen gik hjemad kom der lidt fut i hende.

Nu ligger hun ude i græsset og jeg tvivler på, at hun flytter sig… medmindre regnen begynder at sile ned… eller jeg kommer til at berøre foderspanden

Poden startede knallerten kl. 9:30 for at køre på job… en arbejdsdag, der varer helt indtil 18:30. Det skulle nu ikke forhindre den rødhårede og jeg i at drage ud i det fine lørdagsvejr… en lørdag, som desværre er den eneste solskinsdag, der er udsigt til så langt øjet rækker på tv2′s vejrudsigt.

Jeg lod mig inspirere af Miss Muffin og kørte Poloen mod Svinkløv Badehotel. Vi gik en lang tur i plantagen og fulgte til sidst en sti ned mod havet og gik retur i vandkanten.

Der var pænt besøgt lige omkring hotellet. De dyre biler og overklassefruerne var stærkt overrepræsenteret, men når de kan tage kr. 195 for en rødspætte med kartofler og persillesovs, så er det heller ikke ligefrem et frokostspisested for fattigrøve som undertegnede. Jeg kunne nu godt ha’ tænkt mig at stikke næsen indenfor… måske kan man nøjes med kaffe og kage, hvis man engang kommer forbi lidt uden for sæsonen.

Selvom der var en del mennesker omkring hotellet var der ikke ligefrem noget, der mindede om en sommerdag ved Vesterhavet da vi kom ned på stranden.

Ved Rødhus, Blokhus og Løkken ligner stranden altid et fluepapir og der er ét kaos af biler, mennesker og hunde. Stranden og vandet omkring Svinkløv er akkurat lige så lækker og som det ses af nedenstående foto var antallet af badegæster til at tage at føle på.

Efter 4 timer i solen pakkede jeg en meget træt hund bag i bilen og vente snuden hjemad. Der er endnu en spændende bjergetape, der skal følges inden dag bliver til aften.

God lørdagaften til dig.!

Ferien er kun lige begyndt og allerede er vi mange oplevelser rigere. Efter nogle hyggelige dage i det tyske er vi atter retur i Vodskov.

Turen sydpå gik forrygende og vi nåede vores bestemmelsessted uden problemer. Jeg blev dog lidt hed om ørene da vi rundede Wilhelmstrasse og fik øje på hotellet. Jeg havde bestilt værelse på Hotel Prodomo og det var ikke dét navn, der stod på facaden. Vi parkerede og henvendte os i receptionen. Noget skeptiske. Det viste sig dog, at hotellet blot havde skiftet navn og der var skam et værelse klar til os. Og ikke bare havde hotellet skiftet navn, det var også blevet renoveret og både restaurant, værelser og reception havde fået en ansigtsløftning og fremstod betydelige mere lækkert end sidst vi boede her.

Selvom værelset var nyrenoveret fik vi ikke meget søvn den første nat. Tre unge mennesker i værelset ved siden af kom fulde hjem på et tidspunkt i løbet af natten og så lød det ellers om om de ommøblerede hele hotellet… inden der hen på morgenen endelig blev ro. Vi var lettede da vi ved sengetid næste aften fornemmede at naboværelset stod tomt og natten forløb da også uden mere ballade.

Mandag og tirsdag havde vi det dejligste vejr. Vi har spist udendørs og gået med bare arme. Også om aftenen.

Vi har shoppet, gloet på vinduer… og mennesker, Poden har prøvet tøj… meget tøj, vi har spist dejlig mad og drukket Flensburger Pilsner. Og Cola. Vi har tjekket de tyske mænd ud… bundesligafrisuren er væk og der findes nogle ganske se-værdige eksemplarer syd for grænsen. Det er en ren fornøjelse at rejse med en 17 årig

Onsdag morgen var det definitivt slut med det fine vejr og der var både gråt og vådt. Meget vådt. Så efter at have nydt hotellets dejlige morgenmad, blev vi enige om bare at pakke Poloen og køre nordpå igen.

Vi tog os god tid. Shoppede ved Pötzsch… og fyldte bagagerummet med Heineken, Tuborg, Mokaï, Cola, snold og griseører.

Jeg ved ikke, hvor de har indført den meget omtalte øgede grænsekontrol - men vi kunne i hvert fald konstatere, at det ikke var i Kruså.

Vi så ikke skyggen af toldere eller toldkontrol og susede lige gennem. Både ud og hjem. Foran os, på vej ind i Danmark, kørte en ligvogn med nedrullede gardiner og  hvor mange illegale flygtninge kan der ikke lige ligge bag i sådan en vogn..? Pia K. ville ha’ græmmet sig, hvis hun havde set den vogn køre glat igennem… Poden og jeg kunne i hvert fald nemt se menneskesmugleren i den skumle chauffør… eller også var det blot en typisk bedemand

Det regnede stort set hele vejen hjem. Først nord for Randers blev det tørvejr igen. Det er rigtig væmmeligt at køre, når der er så vådt. Specielt fordi der på hverdage også kører utrolig meget tung trafik på motorvejen og man mister næsten udsynet, når man skal passerer sådan et lastvognstog.

Men hjem kom vi. Den rødhårede er hentet og er nu gået i koma i Fatboyen. Det er hårdt at være i selskab med Viktor og jeg tror, der går et par dage før hun rigtig vågner op igen.

Jeg er ret godt tilfreds med forløbet af første del af min ferie. Desværre ser vejret ikke ud til at arte sig de næste par dage… men som manager for det førende Tour de France hold er der et par vigtige bjergetaper at koncentrere sig om og så er vejret den mindste bekymring (-:

Det er NU min ferie begynder… lige præcis nu..!
…

Sidste år fik jeg en rigtig skod start på sommerferien. Min dengang bedste ven valgte, at ekskludere mig fra “klubben” samme dag jeg gik på ferie. Det påvirkede uden tvivl sidste års sommer. Negativt. Vi blev aldrig venner igen. Venlige, men ikke venner. Og selv om der er løbet meget vand i åen siden og vi stort set er i daglig kontakt, så føles det stadig et eller andet sted akavet. Meget endda.

For et år siden vidste han stort set alt om mig og han ynder stadig at referere til den viden, særligt når der er andre til stede. Nogen vil af den grund måske tro, at vi stadig er fortrolige. Men det er altså ikke tilfældet. Jeg løfter indimellem en lille flig, når jeg forglemmer mig - men ellers udveksler vi ikke andet end almindeligheder. Hvad der gemmer sig under huden og hvad der sker i privatlivet, holder jeg for mig selv.

Jeg har lært at leve med det, men det føles fandeme underligt. Og tomt. Stadigvæk. Særligt fordi han er et menneske, jeg rigtig godt kan li’. Stadivæk.

I år bliver det bedre. Meget. Ingen kan længere ødelægge min glæde. Hverken ham eller nogen anden.

14 dage venter forude. I det bedste selskab. Og så gjorde det altså ikke noget, hvis også vejret gad være med os. Bare lidt.

(dét vejr jeg omtaler er ikke det vi har nu, hvor regnen tisser ned i store mængder)

I går mødte jeg den første. I dag nr to og tre… sidstnævnte nåede at bide mig i knæhasen inden den fik et klask og faldt død om… klægen, sommerens plage nr 1, er atter på vingerne. Jeg hader de bæster, som fuldstændig kan ødelægge min lyst til at være udendørs. Og med de næste dages varme kan vi rigtigt forvente det store ryk ind

Og varmt var/er der… hør bare hvordan sådan en småfed rødhåret kommode kan lyde efter at have gået blot 2.44 km – ligesom sin matte er hun ikke skabt til varmen :-)

Det er da for pokker da også underligt, at der ikke er opfundet et afskrækningsmiddel i lighed med det, man bruger mod myg, som er de rene søndagsskoleinsekter ved siden af de her fandener. De går decideret til angreb og det eneste der kan få dem til stoppe er et velanbragt klask. Klægen bliver i øvrigt ganske ofte – og meget fejlagtigt – betegnet som “hestebremser”. Men i modsætning til klægen bider (eller stikker) hestebremsen ikke og er kun generende ved at den lægger æg i hestens pels.

Også søndagen blev tilbragt i godt selskab. Middagen blev tilberedt på grillen og der var dækket op på terrassen, men aldrig så snart var vi klar til at sætte os til bords, før regnen stod ned i lårfede stænger og vi måtte gribe hver vores og haste indendørs.

Det er ikke første gang… sidst vi havde planlagt udendørs spisning skete nøjagtig det samme og Poden mente, at det måske var sådan en slags forbandelse, der var kastet over os. Jeg er nu sikker på, at det nok skal lykkes os at nyde en aften i haven uden risiko for at blive våde. Inden sommeren er ovre.

Sådan skal en tirsdag morgen være… vindstille og lun, med solen på vej op under et dække af tynde skyer, fuglefløjt i ørene, en duft af sommer i luften, en hund i den ene hånd og et kamera i den anden…

Det kan kun blive en god dag..!

Jeg købte mig så’n et par Fitflops i dag. De minder mest af alt om et par tykbundede klipklapper, men de skulle kunne noget særligt:

FitFlop™ er et unikt biomekanisk designet fodtøj, der toner og strammer dine ben muskler, mens du går i dem. Studier ved Center for Human Performance på London South Bank University (LSBU) viser, at normal gang i FitFlop™ sandaler kan medvirke til at øge ben og bund muskel aktivitet med op til  30 %.
 Desuden absorberer FitFlop™ mere end 20 % stød end en normal sko og hjælper med at reducerer presset på foden.

Det er rigtig feel good sandaler - og uanset om man tror på “virkningen” eller ej, så anbefales de varmt af mine fødder (-:

Jeg kunne snildt se mig selv i den her til sommer… med bare ben og fødderne i et par Fitflops.

Göteborg mister afgjort sin charme, når regnen siler ned og man ikke hverken har medbragt sokker eller gummistøvler. Heldigvis havde vi Nordstan (overdækket indkøbsmekka) til gode og her fik vi det meste af vores sidste dag i det svenske til at gå.

I løbet af eftermiddagen vendte vi retur til Opalen, tjekkede ud og nød en times afslapning i lobbyen inden turen gik med sporvogn til Stena terminalen. Da vi ankom i onsdags købte vi for 130 kr. et 3 dages sporvognskort og selvom vi egentlig havde regnet med at gå rundt i byen, så har vi kørt en masse sporvogn. Kortet gav os nemlig muligheden for at se andet end lige centrum af byen, og det har vi i allerhøjeste grad benyttet os af. 

Kl. 18.00 sad vi igen ombord på Stena Express, men denne gang under nogle helt andre vejrforhold end i onsdags. Kaptajnen ombord advarede på forhånd om kraftig vind og dermed høj søgang, så vi frygtede ærlig talt det værste. Men kort inden afgang kom vi i rigtigt hyggeligt selskab med Kristian og hans mor, og de to timer fløj afsted uden vi tænkte ret meget over at bølgerne udenfor faktisk var temmelig høje. Kristian og Nanna havde mange fælles bekendte og hans mor og jeg har også krydset veje i vores yngre dage… sjovt som verden er lille bitte indimellem!

… og dermed gik den 2. uge af min ferie!

Klokken var kun 5.20 da jeg mødte en medhundelufter…

Hvad søren laver du ude så tidligt
- og så i din ferie?

Jeg kunne så passende spørge om det samme for han er pensionist

Og det var da heller ikke med min gode vilje. Utroligt så hurtigt man kan vænne sig til at sove til man vågner og når jeg så samtidig har sovet elendigt, så var det ikke just lysten der drev mig ud af sengen.

Men vi har en hund, der skal afleveres og en færge der skal nås… sååå!

Desuden var morgenen smuk… solen tittede lige akkurat op over trætoppene i bakkerne, der var lunt og ikke en vind der rørte sig.

God onsdag til dig… vi kanske ses på andra sidan sundet!

Kufferten står klar og tøjet hænger parat til at blive pakket. Poden og jeg er lige straks klar til vores årlige tur til det svenske.

Vi ville gerne have haft udsigt til lidt bedre vejr men pyt… bare det holder nogenlunde tørt er det okay.

Efter en del forviklinger lykkedes det at finde pasning af den rødhårede. Ikke helt som planlagt, men nu betaler vi os fra at få hende passet og så kommer hun ikke til besvær nogen steder. Som nævnt i går kostede det så i øvrigt også lige en vaccination… den sidste var lige akkurat udløbet og jeg turde ikke løbe risikoen, at de ville afvise hende. Vi kan aflevere hende på vores vej mod færgen i Frederikshavn, men desværre passer deres åbningstider ikke med vores hjemkomst tidspunkt, så hun må overnatte en ekstra nat og så må vi køre turen igen.

Huspasningen har vi også sørget for… ikke at der er en masse at passe, men det er nu alligevel rart at huset er beboet, mens vi er væk!

Hvis vi ikke ses før, så ses vi i hvert fald, når vi kommer hjem

Hejdå…