Talerne er holdt og eksamensbeviserne overrakt.

Der blev krammet og sagt farvel til lærere og kammerater. De spredes for alle vinde nu, men jeg tror, at hver og en af dem vil mindes dette 10. skole år, som rigtig godt. Og ikke, som mange forsøgte at tude vores ører fulde af, et spildt år. Mange har forbedret deres karakterer væsentligt, andre er vokset som mennesker og nogen sikkert begge dele. Og alle som en har de knyttet nye venskaber - også på tværs af de 4 klasser.

Herunder er det Poden og hendes “gutter”… Mike, Jacob, Mads og Tim. En flok super gode kammerater, som har været utroligt søde til at passe på deres fælles veninde.

De skal på gymnasiet, til militæret, på teknisk skole, i lære, rejse – alle har de en drøm om den fremtid, der ligger og venter.

Skoleinspektøren sluttede med at citere Benny Andersen

Sæt jer store mål.
Sæt jer tydelige spor.
Det skal kunne ses at I har været her.

Vi skød med slangebøsse engang.
De store drenge skød efter tomme flasker.
Hvor er de flaskeskår i dag?

Jeg skød til måls efter månen.
Mærkerne ses tydeligt den dag i dag.

Jeg håber, de når deres..!

Poden sluttede i dag folkeskolelivet af med en overraskende (ikke mindst for hende selv) god karakter i mundtlig engelsk.

Jeg er lidt spændt på, at se eksamensbeviset på torsdag til dimissionen. Det ser ud nemlig ud til, at hun har løftet alle sine karakterer og det er noget af en præstation taget i betragtning, hvor træt hun har været af skolen. Ikke fordi… hun har været utrolig glad for, at hun valgte at tage 10. klasse med. Det har været et godt år på alle måder og ikke bare har hun løftet sine karakterer, hun er også vokset som menneske. Meget.

Selvom skolen er definitivt slut, er der ikke meget tid til sommerferie. Der skal tjenes penge… og gerne mange penge. De unge mennesker har mange og lange vagter de næste 1½ måned. Poden skal arbejde 30 timer om uge det meste af juli. Og hun ta’r det med et smil.

Hun ser forresten da også ganske sød ud der bag disken i Kvicklys fastfood/bager

Poden indledte sine mundtlige eksaminer ved at løfte sin dansk karakter adskillige trin.

I 9. klasse gik alt galt… i dag gik alt godt

Absolut sidste dag i folkeskolen ligger forude… herefter venter de mundtlige eksaminer og så er det uigenkaldeligt slut.

De unge mennesker skal spise morgenmad på skolen sammen med lærerne og derefter går turen i lejet bus til Fårup Sommerland. Meget sommer er det dog ikke i dag og desværre ser det oveni købet ud til regn… ikke at det plejer at slå de unge mennesker ud af kurs men alli’veller… det havde det været sjovere i 22 grader og sol.

Jeg har lovet at køre Zombi sygeplejersken i skole sammen med et par Hansier i lederhosen… jeg kan såmænd set godt forstå, at de ikke har så meget lyst til at tage bybussen

Det bedste råd, jeg kan give er, at du ikke ligger under for din egen forfængelighed
eller andre menneskers ideer om, hvad der er rigtigt, men følger dit hjerte.

Og det er jeg overbevist om at Poden har gjort… fulgt sit hjerte!

En spændende informationsaften og et særdeles positivt møde med Agri College Aalborg er slut. Her er plads til alle - og der står en meget engageret lærerstab klar til at hjælpe de svage og udfordre de stærke.

Vi fik vendt probelmatikken omkring Nannas operation og efterfølgende sygdomsperiode med hendes kontaktlærer. Og selvom om hun skal være længe væk var han positiv og klar med et “det finder vi sagtens ud af“. Det bli’r så godt, det er jeg sikker på!

Og så fik vi også lige lejlighed til at klappe en ko og klø en kalv bag øret (-:

En af mine skolekammerater var så ubetænksom via FaceBook, at gøre mig opmærksom på, at det i dag er 35 år siden 7c (og dermed undertegnede) blev konfirmeret i Vejgaard Kirke. Jeg synes, det er meget uheldigt, at man på den måde ligefrem behøver jokke rundt i det… og så i al offentlighed… men nu vi er ved de kedelige afsløringerne, kan I jo så lige så godt få lov at se, hvordan vi så ud dengang for 35 år siden

Min makker meldte sig syg i dag og efterlod mig uden rygstøtte… altså ud over den som jeg selvfølgelig kan hente fra oraklet, der sidder overfor.

Der er stadig mange mange ting, jeg bli’r i tvivl om og når jeg så ikke lige har en ved hånden, jeg kan spørge, bliver det let lidt famlende. Jeg er ikke sikker på, at jeg har kørt helt efter bogen i dag, men så må jeg jo tage de tæsk der kommer.

Om lidt skal Poden og jeg til dét, der sikkert bliver den sidste skolehjem samtale nogensinde. Der skal tales med en studievejleder og så går der ikke mange måneder, før vi vinker farvel til folkeskolen for sidste gang.

Poden har valgt – med hjertet og maven – at forfølge drømmen om at komme til at arbejde med dyr. På den ene eller den anden måde. Hun starter derfor på AGRI College efter sommerferien. Muligvis på karrierelinien, som er af lidt længere varighed, men hvor man så også har fag på højere niveau og hvor innovation og iværksætteri vægtes højt.

Hundefrisør har stået højt på listen. Dyrepasser ligeledes. Det er sikkert ikke nemt, at blive nogen af delene men…

It’s better to have dared and lost
- than to never have dared at all!

Poden har tilbragt ugen i Brobygning på “Bygge og anlæg” på Construction College Aalborg. Projekt “legehus” blev næsten færdig gjort i dag og der var rejsegilde med pølser og sodavand. Hun har sunget håndværkersange og meddelte mig, at hun også kan åbne en bajer med en bajer

Da jeg var lille så var det min drøm
at save i træ og banke søm.
Nu er jeg tømrersvend, jeg har det godt
jeg sover hver nat, for jeg arbejder hårdt.

Her er det Nannas sjak, der er fotograferet på det færdige byggeri, hvor de har prøvet både tømre, murer, maler og vvs håndværket.

Det har været en fantastisk uge, men også en uge, der har tæret på kræfterne. Jeg tror, hun har sovet før hovedet har nået dynen.

Næste uge står den på Style & Wellness College Aalborg hvor de bl.a. uddanner kosmetologer.

Fremtidsønskerne spænder vidt

Jeg havde helt opgivet tanken om mere sensommer. Men tirsdagens september sol og blå himmel levner alligevel en smule håb om at sommeren er mere vedholdende end som så.

Heller ikke jeg gi’r så nemt op. Da Poden begyndte på Løvvangskolen søgte vi buskort til hende. Det bevilges, når eleven har mere end 9 km til skole… på cykel!

Jeg havde selv målt ruten til 9,4 km, men vi fik afslag. 8,2 km beregnede skolen og altså ikke nok til at udløse et gratis buskort.

Det accepterede vi og indtil videre har hun jo så også brugt sin knallert. Vejret begynder bare at blive for træls til den tohjulede transport. De kolde, våde og mørke morgener bliver flere og flere og derfor er bussen igen blevet aktuel.

Poden fortalte så, at en af hendes klassekammerater havde fået sammen afslag, men at moderen have protesteret og fået medhold. Krak, som skolen bruger til opmåling, sender nemlig eleverne tværs hen over markerne på vej mod skolen!!!

Jeg ringede til kontoret i dag. Den søde sekretær bed på mine argumenter, lovede mig at granske ruten nærmere og så ringe tilbage. Og svaret blev positivt. Også i Nannas tilfælde skyldtes afslaget Kraks tur ud over markerne! Hun undskyldte og ville fluks gøre et buskort tilgængeligt for Nanna… dejligt indimellem at få lidt ud af sin vedholdenhed!

Der var skruet højt op for informationsmængden denne aften på Løvvangskolen… uddannelsesplaner, ungdomsuddannelser, forældreintra, studieretninger, studieture, fraværsregler… jeg er helt rundt på gulvet og kan garanteret ikke huske det halve i morgen!

Men oplevelsen af 10. klasses centret er positivt og jeg er helt overbevist om, at poden får et godt og udbytterigt skoleår!

Mens mor gør klar til at gå i seng, gør poden sig klar til fest.

Der har været dimission til aften med overrækkelse af eksamensbeviser og hele årgangen samles lige nu til en spontan og velfortjent afslutningsfest.

Nanna ved endnu ikke hvad hun vil, brænder ikke for noget specielt og har derfor valgt at fortsætte i 10. klasse på Løvvangskolen på den linje, der hedder medie og kommunikation. Et ekstra år at tænke sig om i. Nu er ansvaret for fremtiden nemlig pludselig helt hendes egen. Jeg kan råde og vejlede… men bestemme kan jeg ikke. Jeg havde købt en lille eksamensgave til hende og den fik hun med ordene “Alle dine drømme kan gå i opfyldelse, hvis du har modet til at forfølge dem”

“Om lidt bli’r her stille, om lidt er det forbi” sang vi til sidst… og det bli’r der… og det er det!

Poden har lige fået 7 (8-9 efter den “gamle” skala) til dagens geografi eksamen.

Og her er det altså ikke floder i Europa og købstæder i Danmark vi taler om, men om stenarter, klimazoner og hvad har vi.

Ganske flot synes jeg.

I første semester af 9. klasse var der en del problemer med en alvorligt syg tysklærer og mildest talt ukvalificerede vikarer på podens årgang. Der var en del røre blandt forældrene, fordi man ikke mente, at eleverne blev ordentlig klædt på til de kommende eksamener med så mangelfuld en tyskundervisning

Enden blev, at den nu raskmeldte tysklærer tilbød ekstra undervisning i forlængelse af den normale undervisning – en undervisning som var frivillige, men som samtlige elever deltog i. Undervisningen skulle løbe over et vis antal timer – de timer de var gået glip af under sygdommen - og selvom jeg ikke kan huske de nærmere omstændigheder studsede jeg for nylig over at poden blev ved med at tale om “ekstra tysk”. Da jeg spurgte, om det ikke forlængst var slut, svarede hun

Jo da… men det er ekstra tysk under Ungdomsskolen mor!
 

Hold da op. Hun må være en helt speciel lærer, siden hun kan få en flok teenagere til, ikke bare at deltage i den ekstra undervisning, men også til at tilmelde sig på et ungdomsskole hold… og så i tysk! Det var aldrig gået i min skoletid, hvor tysk var et af de mest forhadte fag  – ikke mindst pga. lærerinden som var ganske *BIIIP*.

Hun holder aldrig op med at overraske mig… poden altså :-)

Poden kom hjem i dag med sin danske stil, eller klumme i dette tilfælde, fra sidste måneds terminsprøve. Begge dansk lærere have kommenteret og vurderet hendes klumme til at være den bedste, der var skrevet på hele årgangen.

Desværre indeholdt den også en del små fejl som trak ned, og fra at have villet give et stort 10 tal, måtte hun nøjes med et stort 7 tal.

Uanset karakeren havde hun leveret en meget velskrevet klumme og havde med rette grund til at være stolt…

Poden går til eksamen i de her dage: dansk skriftlig fremstilling, matematik, engelsk og retskrivnings- og læseprøve.

Hun tager det temmelig afslappet. For afslappet synes den her mor. Jeg spurgte hende i går om hun havde repeteret lidt… det gør jeg i aften, var svaret!!!

Jeg lukker bare øjnene og håber på det bedste