• Et øjeblik...

    Selfie

    Verden er ved at falde over hinanden i forargelse over Thorning, Obama og Camerons selfie ved Nelson Mandelas mindehøjtidligehed i går. Jeg tænker, at de har kedet sig bravt under den uendelige række af ligegyldige taler (:

    Havde jeg været i Thornings nederdel have jeg squ gjort det samme. Og fluks lagt det på IG (:

    Mon Gud har iPhone? Eller?

    selfie

  • Set på nettet

    Be my friend, hold me, wrap me up

    Sia’s Breathe Me afsluttede på smukkeste vis en krimi vi har underholdt os med denne lørdag aften.

    Jeg kiggede J over skulderen, mens han surfede film og serier på Netflix. Pludselig opdagede jeg, at alle de krimier jeg godt gider se, men som vises når det er langt over min sengetid, var at finde på netop Netflix.

    Jeg har ofte fået tilbudet om 1 måneds prøvetid men aldrig taget mod det. Synes jeg havde tv nok at vælge mellem.

    Men nu er jeg også hoppet med på vognen og har oven i købet fået installeret en Google Crome Extension, så jeg kan se både den engelske og amerikanske version af Netflix, hvor udvalget er endnu større.

    Jeg løber ikke tør for underholdning denne vinter og det bedste er, at jeg også kan se dem på iPaden og kan tage dem med hvor som helst.

    Fagre nye verden (jeg ender vel med også at eje en mikrobølgeovn)

  • Et øjeblik...

    Budolfi Plads

    Budolfi Plads ligger lige midt i Aalborg. Med Budolfi Kirke, Aalborgs karakteristiske hvide domkirke, for enden af gaden.

    Jeg har boet i den gade i mange år. Af to omgange.

    Min allerførste store lille bitte kvist lejlighed i nr. 7. Et halvthundrede kvm bare, men for pokker den var hyggelig.

    Vi blev med tiden to derinde og lejligheden var ikke stor, så vi tog nogle års afbræk i universititsområdet hvor ‘E’ læste, inden jeg (igen alene) vendte jeg tilbage til gaden. Også denne gang i en kvist lejlighed et par opgange nærmere kirken.

    Sidstnævnte lejlighed har for nylig været til salg igen og fremstår virkelig smuk med stor tagterrasse til gårdsiden, som ikke eksisterede da jeg boede der. Vi talte lidt om, at lege købere… blot for at se den… men som så meget andet, blev det ikke til noget.

    Nanna er født i den gade. Hun er døbt i Budolfi Kirke. Det er MIN gade, synes jeg – og jeg følger derfor fortsat med i, hvad der sker derinde.

    Engang levede området op til navnet og var netop en Plads. Et stort åbent torv midt i byen.

    budolfi1

    - jeg boede i ejendommen til venstre i billedet

    I tresserne byggede man denne øjenbæ… parkeringsplads, supermarked, bank, p-kælder osv. som så har ‘forskønnet‘ pladsen siden.

    budolfi2

    Lejekontrakten udløb med udgangen af 2012. Supermarkedet lukkede og gisningerne om pladsens fremtid tog fart. Jeg tror, vi var mange i Aalborg, der blev glade da man i byrådet talte om at rive lortet ned. Jeg tror vi var mange i Aalborg, der blev glade da vi læste om de første planer om at åbne området og håbede vel, at det kunne blive den store åbne plads, som det var engang.

    Men alt er til salg for penge i vores kommune.

    Også Budolfi Plads.

    Nu viser planerne nemlig, at kommunen agter at bebygge hele pladsen… sikkert lige så grimt som den er nu. Blandt andet ligger der planer om et Magasin i så mange etager, at den smukke Domkirke bliver lukket endnu mere inde end den er i dag.

    9b181d3e-60eb-4334-ae8e-7240c91fd043

    Ikke at det overrasker mig. Havnefronten er en stor øjenbæ. Musikhuset er en øjenbæ. Hvorfor skulle Budolfi Plads ikke også ende som endnu en øjenbæ.

    Hvor er det typisk Aalborg Kommune.

    Og hvor er det synd.

  • Et øjeblik...

    Paleo

    Paleo er et ord jeg har set dukke op i forskellige sammehænge og lyder som om det er det nye sort.

    Nu er det ingen hemmelighed, at jeg er nordjyde og at tingene er lidt længe om at nå herop og derfor måtte jeg Google “paleo” for at finde ud af, hvad det er de smarte nu taler om.

    Paleo eller palæo er en diæt, som består af fødeemner som fandtes i den palæolitiske tid (stenalderen).

    Diæten består af kød (gerne magert), fisk, skaldyr, stivelsesfrie grøntsager, æg, frugt, bær og nødder. Hovedparten af ens kost bør bestå af kød og grønt.

    En af hovedpunkterne i paleodiæten er, at man undgår mælkeprodukter, alle slags korn, bælgfrugter, sukker og tilmed stort set alle forarbejdede fødevarer. Der findes 3 forskellige versioner af Paleo diæten, en version 1,2 og 3. Hvor forskellen ligger i brugen af mælkeprodukter.

    Godt så.

    Det vil sige, at det blot er en ny smart betegnelse for “South Beach” og “Atkins”, som bygger på nogenlunde de samme principper.

    Det kunne de jo bare ha’ sagt!

    Paleo-Udklip

  • Et øjeblik...

    Vil du..?

    Facebook er i gang med at teste en ny måde at tjene penge på. Nu skal vi også betale for at sende beskeder til ikke-venner… man taler om 6-7 kroner pr. besked.

    Min Facebook profil er skjult for offentligheden, så det er ikke aktuelt for ikke-venner, at sende mig beskeder og jeg har på ingen måde tænkt mig, at betale noget som helst for at bruge FB.

    Jeg tænker, at folkene bag tjener penge nok på deres succes.

    Hvad siger du til at skulle betale for beskeder til dine ikke-venner?