• Amsterdam,  Travel

    Tjek til det

    Sommerferien er bestilt. Der er sat kryds ved både fly, hundepasning og nu, efter mange timers research, også hotel.

    Det frygteligt tidligt for mig at tænke i sommerferie, men i Podens nuværende job er ferien fast og det er sammen med alle de andre, der holder ferie midt i juli.

    Amsterdam er en travl by og hvis vi vil have frit valg på alle hylder måtte vi slå til.

    Valget faldt på et super moderne hotel (tårnet på billedet) på modsatte siden af floden IJ. Få skridt fra hotellet kan vi 24/7 og ganske gratis hoppe på en af de små færger som sejler kontinuerligt og 2-3 minutter efter ankomme til centralstationen.

    Herfra er vi i gå afstand til hele Amsterdam Centrum.

    Det er så mange hoteller i Amsterdam, at jeg løb fuldstændig sur i valget. Dem jeg faldt for var alt for dyre og de billigere af tvivlsom kvalitet og ofte uden mulighed for morgenmad.

    Ved at flytte over på den anden side af IJ fik vi langt mere værdi for pengene, ro for storbyens larm og – iflg. anmeldelserne – fantastisk morgenmad.

    Jeg er pænt tilfreds med det hele…

    Fun fact: Nanna er ‘made in Amsterdam’. Hendes far og jeg var på kør-selv fattigrøvs ferie, boede i en campinghytte og det eneste vi havde med hjem var altså, hvad der skulle vise sig at være, en temmelig dyr souvenir 🙂

  • Et øjeblik...

    Hvor skal man bo i Amsterdam?

    Billetterne er booket og så har vi igen balladen… hvor skal vi bo i Amsterdam?

    Jeg har selvfølgelig surfet rundt og fundet ud af, at det er en forholdvis dyr by at bo i. I hvert fald hvis man vil bo i gå afstand til centrum.

    Den offentlige transport er velfungerende, så måske er det slet ikke nødvendigt, at bo helt inde i smørhullet.

    Har du været i Amsterdam, boet et lækkert sted og uden det har kostet kr. 2000 pr. nat, så hører jeg meget gerne fra dig 🙂

  • Et øjeblik...

    Hvad drømme er gjort af

    Jeg er ALT ALT ALT for for ung *host* til at tænke de tanker, men fakta er, at jeg om 6 år faktisk er i stand til at sige, at jeg har aftjent min værnepligt på arbejdsmarkedet.

    Det sker så ikke, det ved jeg godt – altså at gå på pension allerede som 60 årig –  men jeg KAN og det giver en vis tryghed og en enorm frihedsfølelse.

    Den taler vi i øvrigt ofte om den frihedsfølelse. Der er ingenting, der binder mig… på nogen måde… og selvom jeg ikke gør så meget brug af friheden, så er den fandeme rar at have og tænke på.

    Når engang beslutningen om tilbagetrækning tages, falder der et pænt stort engangsbeløb ned i min lomme.

    Jeg drømmer om, at de bl.a. skal bruge på en rejse til Alaska.

    Man kan sejle fra Vancouver og så op langs kysten – på samme måde som turen langs Norges kyst. Jeg kunne snildt se mig selv sidde der på dækket og spejde efter spækhuggere.

    Der er bare et lille men. Det koster næsten præcis det dobbelte at rejse alene og så kan jeg jo egentlig lige så godt invitere en med, men hvem pokker – andre end mig – har lyst til at rejse til Alaska?

    Måske ham der der fejer benene væk under mig her i februar.

    Eller noget (:

  • Et øjeblik...

    Når jeg bliver gammel…

    Den anden dag drømte jeg om at rejse til St. Ives. Opleve den smukke engelske kyst, bo på et de fine B&B’s.

    I dag drømmer jeg om at vende tilbage til Israel og igen besøge Tel Aviv, Jerusalem og ikke mindst Mishmar HaSharon, hvor jeg stadig har venner, der vil byde mig velkommen.

    Jeg vil forresten også gerne sejle hele vejen op langs den norske kyst, runde Svalbard og så retur igen.

    En tur over indlandsisen i Grønland står også på ønskesedlen sammen med en fotosafari i Sydafrika.

    Det er vist heldigt jeg har udsigt til at blive en (forholdsvis) velhavende pensionist… så må jeg kaste mig ud i al den rejseaktivitet.

  • Et øjeblik...

    Forfløjen…

    Arbejdspladsen er for en stund flyttet til vores hovedstadsafdeling, så mine dage er lange… meget lange.

    Klokken er kun 4.30, når vækkeuret ringer på Tingbakken og så er jeg ellers “” indtil flyet atter lander i Aalborg kl. 17.30.

    På det tidspunkt er energilavpunktet nået og det eneste jeg overkommer er, at tage et bad, lidt at spise og så rulle mig sammen på sofaen.

    Jeg havde gerne overnattet, men havde en udfordring med at få passet Ninjaen.

    Jeg fik i stedet grønt lys til at rejse frem og tilbage og havde håbet på lidt hjælp til at lufte hende midt på dagen… men som tidligere nævnt så var det ikke noget, jeg havde held med at få arrangeret.

    Tolv timer er længe at være alene hjemme, min samvittighed ville være sort som jorden, men nogle gange har man ikke noget valg og et par enkelte dage af den slags ville hun såmænd nok også overleve.

    Det blev heldigvis ikke nødvendigt.

    Hjælpen kom fra hel uventet kant. Ninjaen er simpelthen taget på ferie… for ikke bare gad han lufte hende… han ville gerne have hende på ferie i de dage.

    Det ville jeg ønske, at jeg havde vidst inden flybilletterne blev bestilt… så kunne jeg ha’ sovet længe, nydt eftermiddagen og aftenerne i hovedstaden og måske oven i købet ha’ mødtes med nogle af alle de søde mennesker, som siden her har bragt med sig. Næste gang…

    I morgen flyver jeg minsandten igen!

  • Et øjeblik...

    Medvind søges

    Både på motorvejen og i livet, tak!

    “Vejdirektoratet har vurderet, at trafikken generes mindst ved at arbejde i døgndrift i en
    kortere periode
    i stedet for at arbejde ved natspærringer over en noget længere periode.”

    Jeg tænker, at vejdirektoratet skulle tvinges til at køre gennem tunellen morgen og eftermiddag de 3 næste uger – og så vil jeg forresten gerne høre dem sige bagefter, at døgndrift er den mest fordelagtige  arbejdstid…

    Hrmpff…

    De næste dage skal jeg “heldigvis” til hovedstaden på job og skal ikke syd for fjorden. Heldigvis er sat i gåseøjne for det var bestemt ikke med min gode vilje. Den meget korte varsel, der blev givet på den LEAN workshop gav mig en masse bøvl på hjemmefronten. Jeg måtte spørge en ven om noget praktisk hjælp.

    Det skulle jeg nok ikke ha’ gjort, for det kostede vedkommende en søvnløs nat… og måske også vores venskab :-/

    Men jeg har det sådan lidt, at hvis ikke jeg, som en ven, kan spørge om en simple tjeneste uden det kræver SÅ store overvejelser… tja… så bare glem det (sjovt nok er der ingen overvejelser af “den slags”, når tjenesterne går den anden vej!?!).

    Nå, never mind… med min chefs gode vilje fik jeg løst problemet. Jeg har fået lov at rejse frem og tilbage hver dag i stedet for at overnatte og workshoppen er dagligt reduceret med en time, så jeg kan nå mit fly. Så hænger det sammen for mig.

    Samme chef har givet grønt lys til, at jeg flytter arbejdstiden fra 06.00 – 14.00 i den periode tunellen er lukket. Det minimere forhåbentlig transportiden en del… så lidt medvind på motorvejen har jeg fået.

    I livet er der ingen tegn i den retning… men det var nok også for meget at forlange.

    Nå ja… jeg holder forresten stadig ferie… fra cyberspace 🙂

  • Et øjeblik...

    Things to see…

    Det ser endelig ud til at det skal lykkes… at vi skal mødes igen. Den første weekend i maj rejser jeg til London og mødes med en god ven. Vi har talt om det meget meget længe, men det har bare aldrig passet. Nu gør det. I’m excited.

    Jeg har fået lov at sætte dagsordenen og har sendt en foreløbig wishlist… ting jeg gerne vil se og opleve. Jeg har haft bogen “London my love” i hånden og der kom ikke en eneste seværdighed på listen… der har jeg li’som været!

    Det bliver en sanse miniferie med Afternoon tea på The Wolseley, indisk mad på Tay­yabs in Whitecha­pel, slentretur i Notting Hill, Shopping på Camden Market. Måske. Jeg kan nemlig helt sikkert nå at tage mange kovendinger og føje mange ting på listen inden maj (:

    Måske har du gode ideer… ting jeg bare må se/opleve/spise/besøge… så smid gerne en kommentar.

  • Et øjeblik...

    Og en stor kold fadøl!

    Nu skal I sandelig ikke få den tanke, at jeg sidder på en eller anden bar i Nyhavn med en kold fadøl og nyder den lune majaften – for det gør jeg ikke. Desværre!

    Nej sørme nej… jeg sidder på hotellet og læser lektier!

    I det mindste 10 minutter endnu… så skal jeg mødes med mine medkursister på “Fiat” i Nyhavn til middag. Eller de fleste af mine medkursister. Der er et par stykker, som er så stræbsomme, at de vil læse lektier hele aftenen. Jeg mener dog godt, at man kan tillade sig at bruge et par timer på at spise og desuden tror jeg ikke på, at man får en skid ud af at terpe det her tunge stof 12 timer i streg… 

    – og jeg tror heller ikke på at A fyrer mig på mandag, hvis jeg ikke består! Det vigtigste må trods alt være at have gennemført kurset og så nogenlunde forstået processerne i ITIL. Eller noget!

    Der tikkede besked ind fra J om, at min nye mobilos var landet på mit skrivebord. Jeg er vist nødt til at lægge vejen omkring firmaet i morgen aften, når jeg er landet i Nordjylland. Jeg bad ham pakke op og lade batteriet… et utålmodigt barn er jeg jo 😉

    Nå, det var den middag i Nyhavn og en kold fadøl ikke at forglemme. En STOR kold fadøl!

  • Et øjeblik...

    Fra hovedstaden

    Kan du have et godt kursus“, lød det fra plads 30B på flight DY3081 fra Aalborg til København.

    Det viste sig at være Stine , som følger med herinde og som havde genkendt mig og vidste hvad mit formål med at sidde i den flyver var 🙂

    Hyggeligt at hilse på dig Stine – og igen 1000 tak for badgen 🙂

    Jeg skal hilse og sige, at ITIL ikke er for børn. Mein Gott, det er langhåret. Og det samme er nogle af kursisterne – altså i  overført betyding. Spørgsmålsregnen ville ingen ende tage – i mine ører foregik dialogen på russisk –  og vi landede først i indre by kl. 18. Mine medkursister har planer om at bruge hele aftenen på læsning, men jeg tror altså nok, at jeg “nøjes” med at lave de lektier, vi har fået for eller bliver min harddisk vist overfyldt før tid!

    Men for lige at have et bevis på, ikke mindste overfor mig selv, at jeg faktisk befinder mig i hovedstaden smuttede jeg lige omkring og hilste på Frederik og Mary. De var hjemme. Det samme var Margrethe 🙂

  • Et øjeblik...

    Terrorist… som om..!

    Hvis du de næste tre dage ser en jyde – ca 48 år, 165 cm høj og buttet af bygning – flakke rundt i det indre København uden makeup og med højt morgenhår, så er det nok mig…

    Er I egentlig klar over, hvor lidt plads der er i en 1 liters pose? L I D T!

    Det er pokkerme ikke mange af de produkter, der gør at jeg ser nogenlunde hæderlig ud, der er plads til, når man skal overholde gældende regler for håndbagage og man skal være mere end almindelig kreativ for bare at få plads til de mest basale ting. Ligner jeg måske en, der laver bomber af tandpasta og shampoo? Det tror jeg næppe.

    I morgen tidlig – tidlig som i kl. 6.15 – drager jeg et par dage til hovedstaden og overlader ansvaret for hus og hund til Poden og kæresten. Jeg skal bo lige om hjørnet ved Nyhavn sammen med mine medkursister fra Aalborg. Ikke at der forventes at være meget tid til hyggeligt samvær…

    – bemærk venligst, at det i forhold til eksamen er en god ide at bruge tirsdag og onsdag aften på repetition af dagens pensum – på egen hånd eller i læsegrupper.

    Og med undervisning til kl. 17 hver dag i et meget tungt stof, tror jeg hotelsengen kalder tidligt. Selvom en øl i Nyhavn i virkeligheden nok er det der er mest behov for.

    Jeg medbringer selvklart den lille notebook, så der blogges måske også fra hovedstaden… hvis altså jeg ikke falder i øl eller læsegrupper 😉