Nogen har glemt at fortælle Bob, at han ikke kan svømme. Eller at racen ikke kan. I hvert fald tog han en lille svømmetur i dag, helt frivilligt og uden at gå til bunds.

Bagefter synes han så, at det så var fedt at rulle sig i sandet.

Det kostede et bad da vi kom hjem, men nu har jeg så også et stk. lækker, træt og citronduftende dyr ved siden af mig i sofaen.

Poden skal være havfrue til årets karneval og det krævede min og min symaskines involvering. Vi fik lavet den fineste havfruehale i formiddag og jeg tror, at hun tog hjem med et kostume, som blev bedre end hun havde forestillet sig.

Julen er startet i Matas og i aftes summede forretningen på torvet af aktivitet.

Jeg have tilbudt min assistance og det samme have et par ‘kærester’, så der blev slæbt varer op fra kælderen, pyntet vinduer, bygget podier med gaveæsker, pakket kalenderposer, fyldt på hylder osv. så forretningen var klar til at lukke op til morgen klædt på til jul.

Det var rigtig hyggeligt at være med til og sjovt at opleve Podens arbejdsliv også. Jeg kan tydeligt mærke, hvordan hun er vokset med opgaven, hvor vellidt hun er og hvor godt hun trives i jobbet.

Jeg var træt da jeg kørte hjem, men det var med en glad følelse i maven.

Søndag kl. 15.37, besked fra Poden: Jeg tror, at jeg har fundet manden som jeg skal giftes med 😊

Efter lidt snak frem og tilbage er han forhåndsgodkendt – af mor – men jeg håber alligevel, at det varer lidt inden vi kommer til bryllupsplaner. Det kræver trods alt en smule planlægning 😉

Tirsdag i den kommende uge er hendes sidste dag som elev i Matas. Det er svært at fatte at det allerede er mere end to år siden vi havde en masse palaver med skolepraktikken, som ikke rigtig forstod, at hun selv havde fundet en elevplads og pga. usmidige regler var ved at stikke en kæp i hjulet for hende.

Allerede onsdag møder hun ind igen i et barselsvikariat i samme forretning, men denne gang altså som uddannet. Hun har været usædvanlig heldig med den elevplads og har været enormt glad for at komme på arbejde. Og nu kan hun altså fortsætte til august/september 2018, afhængig af hvornår baby dukker op.

• • •

Jeg har forresten også fundet den mand jeg skal giftes med – han ved det bare ikke endnu 🙂

Poden skulle til den afsluttende eksamen på Handelsfagskolen i Skåde. 

Hun var temmelig nervøs, men bestod og kan nu skrive materialist på visitkortet (eller muligvis er det først, når elevtiden udløber den 13. juni… det er der lidt uenighed om).

Vi fejrede det ved at køre ind til Aarhus, spise frokost i solen ved åen og slentre rundt i byen.

Det blev en laaang tur hjem.

Vi kørte i kø for at komme ud af Aarhus. Vi kørte i kø ved Randers. Vi kørte i kø for at komme ind til Aalborg og igen for at komme ud af Aalborg. Spørg lige om jeg var glad, da jeg nåede nord for fjorden og  kunne køre ad landevejen mod Hals…

For 23 år siden vil jeg ikke påstå, at jeg havde det skide godt ved den er tid.

Godt nok havde hun meldt sin ankomst på terminsdagen, men hun var dæleme længe om finde vejen ud. Der gik 13 timer fra vi mødte ind på fødegangen tidligt fredag morgen – med hvad de kaldte ‘små veer’ – til hun ankom kl. 19.02.

Bortset fra længden var det en fødsel helt efter bogen, naturlig og udramatisk.

Billedet er det første, der nogensinde er taget af hende.

Hun er fotograferet af jordemoderen lige efter fødslen og mens hun blev vejet, men det her er det første portræt.

Hun er én time gammel.

Snart er det 23 år siden.

Jeg kan ikke helt vurdere om Poden på billedet er knap 3 år eller knap 4 år… men at hun er skide sød i mors egen fastelavnskreation, kan der ikke herske tvivl om.

Kostumet blev syet til firmaets og børnehavens fastelavnsfest.

Hun var ikke stor nok til at nå op til tønden og havde dermed ingen chance for at blive kattedronning – til gengæld vandt hun for dagens bedste udklædning og fik en firmataske fyldt med lækre sager.

På det tidpunkt var hun ikke meget for at være centrum for opmærksomhed og det var en lille bitte og meget genert mus, der med mor i hånden, trådte op på scenen og fik overrakt præmien.

I dag er det fastelavns mandag, men jeg tvivler på, at det er ret mange udklædte børn jeg får at se. Set fra hvor jeg sidder, er det som om, det mere er ‘halloween’ ungerne går op i i dag.

God mandag og fastelavn!

 

 

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert
Pippi Langstrømpe

Søndagen startede tidligt i Matas i Vejgaard.

Under sin uddannelse er Nanna kort introduceret til dekorations faget og som en del af fagprøven, som starter i morgen, var en af opgaverne, at pynte et af butikkens vinduer.

Mor var indkaldt som ‘assistent´… til at holde, slå søm i, puste balloner op, fotografere og meget meget andet.

.
Vinduet er ca 2 meter bredt og max 50 cm dybt. Dybden gør det skide svært at arbejde i, så vi startede med at lave opstillingen i butikken (vist på 10 sekunder i videoen) og flyttede derefter de enkelte elementer ind i vinduet.

Allersidst blev en stor Nilens Jord krukke fyldt med strandsand, væltet og drysset med guld støv.

Det blev skidt godt… hvis vi selv skal sige det 🙂

Med i posen med min aftensmad fra verdens bedste kantine var også to store ben til Felix.

Vi er SÅ forkælede.

• • •

Der gik halvanden dag fra arbejdsugen pga. min behandling hos Hamlet, så det var fredag før jeg fik set mig om.

Vi var kun to på job i dag og med god tid på en vinterferieramt virksomhed fik vi vendt en del af livets små og store udfordringer. I vores afdeling har de fleste noget i rygsækken, som mange andre steder godt kunne blive ramt af noget berøringangst… men sådan har vi det bare ikke. Vi taler om det hele, interesserer og kerer os om hinanden og det holder jeg rigtig meget af.

• • •

Weekenden står på en del arbejde. Af den frivillige slags. Dels skal jeg hjælpe Poden med at udsmykke Matas Vejgaards butiksvindue i forbindelse med hendes fagprøve og dels skal jeg hjælpe Peter med med layout og korrektur af hans eksamensopgave i Humanistisk organisationsudvikling. Forsiden og layoutet er nogenlunde på plads. Denne gang er det ‘kun’ 10 sider og han kan godt stave, så korrekturen burde være lige til at gå til.

 

Da Poden for halvandet års siden startede som elev i Matas, havde jeg ingen anelse om, hvad det ville føre med sig af mor fryns. Prøver, testere og leverandørgaver lander i en lind strøm i min turban. Det er ganske ofte luksus produkter, som langt overstiger hvad min økonomi rækker til.

Søndagens advents gave hørte også til i den luksuriøse ende – det var nemlig en Dior læbepomade eller Dior Addict Lip Glow Pomade, som den hedder.

Læbepleje og lækkerhed ud over alle grænser og noget ganske andet end den blå fra Labello.

2805-0319-2-dior_addict_lip_glow_pomade_001_universal_pink_packshot_1_thumb_695x207

Det er langt væk nu, hvor jeg nyder en kop kaffe i haven inden solen forsvinder helt… men i formiddag pissede regnen altså ned i Nordjylland og mureren i de gule sneaks lod værktøjet ligge, lånte iGo og tog på fornøjelsestur i stedet for at arbejde.

Han og jeg var en tur omkring ‘mødestabilitet’ i formiddag og meget apropos den snak, ringede Mataseleven for et par timer siden.

Af forskellige årsager (som jeg ikke skal komme ind på her) har hun smerter, når hun går og står.

Hun er dog mødt op på job, men har lavet opgaver på lageret, hvor hun har kunnet sidde ned og så har de sendt hende hjem et par timer over middag.

I dag ville hun dog ikke sendes hjem. I aften er der nemlig leverandørrunde i Aalborg Kongres og Kultur Center: Mor, synes du ikke, at det er for slapt, at gå hjem og så møde op til det sjove i aften?

Hende kan jeg vist godt være bekendt at lægge navn til 🙂