Det ser ud til, at der snart bliver sat et absolut sidste punktum i min årelange erstatningssag. Der er møde i Lægemiddelskadeankenævnet den 28. oktober, hvor min sag vil blive behandlet.

Uanset udfaldet er der herefter ikke flere anke muligheder.

Og det er så okay. Jeg har for længst lagt historien bag mig.

Er just præcis blevet ringet op af Lægemiddelskadeankenævnet… de havde et par uddybende spørgsmål til min ankesag.

Kryds lige fingre for, at de har lidt i posen til mig udover de håndører, de delte ud i første omgang fra Patientforsikringen.

Har netop færdiggjort anken over Patientforsikringens afgørelse. Den er klar til afsendelse til Lægemiddelskadeankenævnet.

Mon det nu også tager to år..?

Tirsdag den 11. januar ringede Patientforsikringen, “du hører fra os i løbet af det par dage” lød beskeden. I dag måtte jeg ringe og rykke for afgørelsen endnu engang - og endnu engang lød beskeden; ”du hører fra os i løbet af det par dage“. Min sag var færdigbehandlet tirsdag den 11. januar og ventede blot på en underskrift. Hvor længe den havde fået lov at ligge i dén bunke uden et telefonopkald, er ikke godt at vide, men min erfaring med Patientforsikringen har lært mig, at der udelukkende sker noget, når man rykker for det!

Den 5. februar 2009 startede hele sagen… i næste uge er det således to år siden de fik min anmeldelse, som de hele tiden har beskrevet som “lige til benet”. Jeg ville nødigt skulle ha’ behandlet en knap så enkel sag

Man kan så også overraskes positivt over sundhedsvæsnet…

I tirsdags var vi nemlig ved lægen med Poden. Der var et par spørgsmål, som med baggrund i min sygdomshistorie, skulle afklares med Trombose Center Aalborg. Vores læge ville sende en mail med svaret så snart det kom. Det skete allerede onsdag! Samme dag blev Poden henvist til Plastikkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus… og allerede i dag indeholdt postkassen indkaldelsen til forundersøgelse!

Der er åbenbart vidt forskellig opfattelse af, hvad der er rimelig ventetid.

Lidt surfen bragte mig omkring Etsy.com – stedet hvor man kan sælge sine hjemmelavede ting. Der findes et væld af rædsler derude, men indimellem også små og store perler.

Blandt andet synes jeg dette strikkede Aran-betræk til lænestolen er om ikke kønt så ret sjovt – det er en sydafrikansk kvinde, der strikker efter foto og mål – du kan besøge hendes lille strikbiks her

Computeren bragte mig også forbi min netbank og forvirringen var stor, da der i stedet for de sædvanlige ca. 2500 i børnepenge, blot var gået 882 kr. ind på kontoen under overskriften “Børne- og ungeydelse”. Jeg havde godt hørt i min øresnegl, at de ville pille ved børnepengene, men troede egentlig ikke det angik mig med mit ene barn!

Lidt surfen gav svaret - de 882 kr. udbetales månedligt i stedet for kvartalsvis… så resultatet bliver det samme og jeg kunne ånde lettet op… det er ikke endnu, jeg går bankerot.

Og for lige at blive ved det økonomiske… “du hører fra os i løbet af et par dage“… behøver jeg at fortælle, at jeg endnu ikke hørt et pip fra Patientforsikringen

Det er vist noget af det nærmeste man kommer et vaskeægte mirakel… Patientforsikringen har ringet… wob wob… de er ved at lægge sidste hånd på min sag! Så hjalp det alligevel at ringe og minde dem om min eksistens.

Bare lad millionerne rulle. Eller bliver jeg måske slemt skuffet?

Jeg tror mest på det sidste

Du har ringet til Yvette Carstensen, Patientforsikringen
- jeg kan desværre ikke træffes lige nu men…

Den besked har jeg hørt ca. 10 gange om dagen den sidste uge!

I juli sendte jeg de forhåbentlig sidste papirer i den tilsyneladende uendelige føjleton af en sag jeg har kørende i Patientforsikringen… og siden har jeg ikke hørt en fløjtende fis. Efter knap 6 måneder synes jeg ikke det var urimeligt at ringe og høre hvad status er. Men altså praktisk taget umuligt!

Jeg ringede derfor i går til Patientforsikringens hovednummer og blev stillet om til en assistent. Det eneste hun kunne gøre var, at lægge en besked til Yvette Carstensen om at ringe mig op.

Det gjorde hun så i dag og kunne lige som jeg konstatere, at der intet var sket siden starten af juli. Mine papirer lå blot urørte hen i en af hendes sikkert mange bunker. Det værste var, at hun heller ikke kunne heller ikke love nogen snarlig afgørelse, men kunne godt se at det var en af de sager, der snart burde rykkes på… sidst jeg rykkede blev min sag opprioriteret, så jeg håber lidt på, at det også sker denne gang.

Jeg synes, det er så urimeligt at en sag, der er startet i februar 2009 endnu ikke har fået en endelig afgørelse…!

29 grader i skyggen på terrassen og luften står helt helt stille. Vejrudsigten påstår godt nok der skulle komme en jævn vind fra syd… men det er i hvert fald ikke her den vind blæser! Jeg har lige været ude og proviantere og man skulle tro næsten tro at Vodskov var blevet evakueret… så få mennesker mødte jeg!

Det er ikke mit yndlingsvejr. Ej heller den rødhåredes. Det er ganske enkelt for varmt for os - vi kunne snildt nøjes med 23-24 grader. Snildt!

Jeg er rykket ud i haven under parasollen med den bærbare. Til morgen fik jeg endelig de manglende journaludskrifter fra Lægehuset, så jeg kan få skrevet til Patientforsikringen og få afsluttet min sag helt. Der er vedlagt et oplysningsskema, der skal udfyldes. Der skal opgives dato, rute og udgiftsbilag på hver enkelt læge- og hospitalsbesøg – og her kan jeg igen være glad for min blog, der nu kan bruges som opslagsværk. De vil også gerne have tilsendt busbilletter, benzinregninger, kvitteringer for medicin brugt i sygdomsperioden… jeg kendte overhovedet ikke til patientforsikringen, da jeg blev syg, så det vist at stille lidt store forventninger til mit gemmegen! Og det er så heller ikke et ultimativt krav for at få refunderet sine udgifter.

Sammen med oplysningsskemaet får de et brev med en sang fra de varme lande… jeg synes, de har bagatelliseret de mén, jeg har haft. Mén som har været af psykisk karakter og derfor ikke synlige eller målbare - men ikke desto mindre lige så alvorlige. Det hele ryger i postkassen på mandag og så er der sikkert igen lang ventetid, før der træffes en afgørelse!

Poden er startet ferie hos sin far og skal efter planen være hos ham de næste 14 dage. Lidt flere end de 3-4 stykker han kunne ofre på hende sidste år! Da var der en partner, der havde overkommandoen… det er der så ikke længere! Heldigvis for poden som nu har sin fars opmærksomhed igen!

Her bliver stille – men jeg skal arbejde de 14 dage, så mon ikke det går! Og så er det også min tur til at holde ferie i 3 uger!

Hav en dejlig lørdag derude i sommerlandet!

Jeg bakser løs med anken til Patientforsikringen. Jeg er næsten færdig og tilfreds med resultatet.

Men inden jeg kommer videre herfra, er jeg nødt til at skal have fat i Lægehuset, for jeg får brug for en udskrift af min journal, så jeg kan dokumentere, hvor ofte jeg har rendt til INR kontrol og og hvor længe jeg var i Marevan behandling…

Det har udviklet sig til en langvarig affære det her og sagsmappen er ved at have et betydeligt omfang, men hvis de tror besværlighederne får mig til at give op? Så kan de godt tro om!

Jeg er temmelig vedholdende, når det stikker mig… nemlig!

Sikke en spand koldt vand at få i hovedet…

- den længe ventede afgørelse fra Patientforsikringen havnede i min postkasse i dag, og de tilkendte mig erstatning for svie og smerte i de 23 dage jeg var indlagt og absolut intet andet..! Der kan knap nok blive til en ny cykel!

Jeg behøver vel ikke fortælle, at de har min anke i næste uge – og så kan vi sikkert starte forfra med ventetiden!

PISOSSE!

Da jeg ringede til Patientforsikringen i december 2009 blev jeg stillet i udsigt, at der ville falde en afgørelse i min sag i starten af det nye år… jeg har ventet tålmodigt… meget tålmodigt synes jeg selv! “Starten af året” er for længst gået i min verden og i dag ringede jeg derfor og forhørte mig på en status.
 
Medarbejderen jeg talte med kunne godt se, at sagen havde ligget længe på juristernes bord og ville nu sætte en note på, at jeg havde rykket for en afgørelse. Det håber jeg så kan speede sagen lidt op – det ville altså være rart at kunne sætte et absolut punktum for den sag.

Det er ikke bare foråret, der lader vente på sig.

Det er nu mere end et år siden jeg sendte min sag til Patientforsikringen. Dengang fik jeg at vide, at der var 8 måneders behandlingstid… den er nu overskredet med 1-2-3-4 måneder. Suk. Hver eneste dag kigger jeg i postkassen i håb om nyt fra den kant. Indtil videre forgæves.

I starten af december blev min sag behandlet for 2. gang på deres lægeråd, og den ville derefter være klar til afgørelse og fastsættelse af erstatningsstørrelse. De kunne ikke love mig, at de nåede det inden jul… men så i hvert fald i starten af det nye år.

Nu er vi i februar og stadig intet nyt.

Nu må de for pokker godt snart tage sig sammen.

… at Patientforsikringen læste med herinde – i hvert fald er jeg lige blivet ringet op af dem!

Jeg havde været med på endnu et lægeråd i går, og hun havde et par supplerende spørgsmål… jeg spurgte, hvornår jeg kunne forvente en endelig afgørelse, men de havde SÅ travlt og havde SÅ mange sager, at jeg ikke kunne forvente noget før i starten af 2010.

SUK…!

Jeg fik tilsendt en artikel fra Børsen i går, som var rasende interessant i forhold til den sag, jeg har kørende i Patientforsikringen.

Nu må de da også snart tage sig sammen og få truffet en afgørelse. For pokker!

Den anden aften så jeg i nyhederne på DR, at Patientforsikringen for første gang forsøger at få et medicinalfirma til at betale regningen for den erstatning, som en patient har fået efter at være blevet skadet af piller.

Patientforsikringen har fra 1996 til og med 2006 anerkendt 381 sager som erstatningsberettigede. I langt størstedelen af disse sager har ministeriet vurderet, at produktansvarslovens regler ikke kan bruges til at få medicinalfirmaet til at punge ud med erstatningen.

Kammeradvokaten har nærlæst 62 sager – og af dem er der kun én sag, som er vurderet stærk nok til at kunne vindes.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tog bare for givet, at de altid sagsøgte bukserne af medicinalfirmaerne efter at have tilkendt patienterne erstatning… hvis producenterne ikke skal punge ud af egen lomme, har de vel ikke den store motivation for at forsøge at lave bedre og mere sikre produkter. Eller?

Min sag har forhåbentlig været med på “lægerådet” i starten af november, så jeg snart kan forvente, at få en endelig afgørelse.

En ordentlig check ville lune lige her før jul