-
Dag 1, 2022
Det var en meget stille nytårsaften i Hals.
Om det er coronaen, der har lagt en dæmper på festlighederne eller om Halsboerne var taget udenbys, skal jeg ikke kunne sige, men før midnat var der ikke meget larm i byen.
Det betød, at hundene uden problemer kunne få tisset af inden det store midnatsbrag.
En rundtur i byen til morgen afslørede, at der trods alt havde været folk i byen.
Sidste år var alle mine vinduer smurt ind i barberskum og ovenpå sat wc-papir så huset på forunderligvis havde fået matterede ruder. I år slap jeg med tegnede tissemænd på alle ruder. Heldigvis med noget som umiddelbart lod sig tørre af.
Et er nytårsløjer, det har jeg ikke noget imod, men jeg så desværre også decideret hærværk. Belært af erfaring har jeg fjernet postkasse og andre løse genstande. En lille indsats, som sparer mig for mange ærgelser.
Dagen derpå skal bruges til stille nydning i selskab med de to franske. Jeg strikker ben på Selmas sovedragt, mens jeg ser Mare of Easttown på HBO Max – tosset god krimiserie med en fremragende Kate Winslet i hovedrollen.
Samtidig lakker juleferien mod enden. Det har været 12 skønne skønne fridage.
-
Kom bare 2022
Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.
Jeg har aldrig brugt krudt på at reflektere og gøre status, når året er gået… hvorfor skulle jeg?
Der er helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men den der undo knap… den har jeg endnu ikke fundet og intet tilbageblik kan ændre ved det passerede.
Det begynder typisk smukt og nyt – året – men når det er slut, er der samlet både sorger og glæder i massevis. Sådan gik det også med 2021.
Der gode og glædelige ting i vente i det nye år. For mig. For dig. Og for verden. Det MÅ vi tro på.
Pas på jer selv derude i aften/nat.
-
Dag 1 af 365
Hundene tog aftenen pænt. Bob brummede når larmen kom for tæt på, men ellers viste de ingen reaktion på aftenens mange lyde. De havde begge i løbet af aftenen fået en Aptus Relax og det kan sagtens have beroliget dem tilstrækkeligt.
Der var heller ingen reaktion på, at jeg fik matteret stueruderne med barberskum og toiletpapir i løbet af aftenen… jeg overvejer i øvrigt at hyre de samme folk til at sætte solfilm på bilen.
Den – bilen – er lånt ud og har holdt natten igennem på en p-plads langt inde i skoven ved Skørping.
Der er desværre ingen p-plads til mit hus, så den holder normalt ved skolen, derfor passede det mig fint, at Peter skulle på 24 timers vagt og kunne bringe den udenfor de kreative ungers rækkevidde.
-
Den sidste og den første dag
Årets sidste dag blev tilbragt ved Vesterhavet sammen med et par unge bulldogs, der i den grad nyder hinandens selskab.
De skulle krudtes af inden nytårsaften for alvor gik i gang. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for da folk omkring begyndte at fyre krudt af var der ingen af de to, der vovede sig ud i haven.
Jeg fandt en lille pause sidst på aftenen, hvor de lige fik lejlighed til at tisse af, men det var hurtigt ud og hjem igen.
Ikke at de på nogen måde virker bange, men Lillebros nonchalante holdning til fyrværkeri har de bestemt heller ikke.
Nytårs aften gik sporløst henover mit hus. Men det gjorde nattens storm til gengæld ikke. En del af hegnet ind til naboen er væltet – en del som allerede var rådden – og hundene synes selvfølgelig straks det var fedt at gå på opdagelse på forbudt grund, så til morgen, inden den første kop kaffe, har jeg været ude med trådhegn og hammer.
Hundene fortsætter festen. Jeg undskylder Bob med at han er så ung endnu, i hvert fald er han slet ikke i stand til at styre sin begejstring over at Jack er på besøg. Jack på sin side er med på legen, men ligner også en, der indimellem trænger til en time-out. Og det får han.
Bob, Jack og jeg ønsker godt nytår til jer alle derude.
(man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i en større version)
-
Noget unyttigt
På denne allerførste dag i det nye år har jeg taget Dronningens ord bogstaveligt og kun foretaget mig noget unyttigt.
Travet tur ved stranden med Jack. Ligget på sofaen. Set fjernsyn. Drukket kaffe.
Aldeles unyttigt, men også aldeles hyggeligt.
Jack klarede nytårsaften i fin stil. Opmærksom på at lys og lyde var anderledes, men ikke på nogen måde bange. Tænker det er temmelig vigtigt, at man selv er cool og udviser hunden tegn på nervøsitet er det værste man kan gøre at ynke den og dermed bekræfte at det er skide farligt.
I morgen er det igen hverdag. iGo skal til eftersyn og jeg skal på job. Om 2 uger holder jeg ferie og det glæder jeg mig til af mere end én årsag… en af dem er selvfølgelig Bob D 🙂
-
Hvis 2017 var en kropsdel,
ville det være Hitlers røvhulPardon my french… overskriften er hentet fra en artikel jeg læste i Politiken, men matcher meget godt min oplevelse af 2017.
Bevares, dele af 2017 var dejlig – i glimt meget dejlig – resten NOT SO MUCH.
Jeg gør mig ikke i nytårsfortsætter og tilbageblik, men skulle jeg sætte fingeren ned et par steder må det blive…
Bedste oplevelse: Rejsen til London med min Pode. Fem skønne dage med mit yndlingsmenneske. Det var også her, jeg mødte Mr. Dawes, som stadig fylder mig med smil.
Årets sværeste: At sige farvel til Lillebror. Jeg kan forsat tage mig i at kigge efter ham og når det går op for mig, at han ikke er mere triller tårene. Der er ny hund, at glæde sig til først i det nye år, men Lillebror var bare noget helt særligt og vil for altid have en plads i hjertet.
Største udfordring: Kapsulit i skulderen, som har gjort mig temmelig handicappet hele året. Det ér blevet bedre, men der er stadig lang vej til noget normalt.
Vigtigste erfaring gjort: ikke at give så meget af mig selv til mennesker, som ikke er villige til at gøre det samme for mig!!!
Der var helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men livet har ingen undo knap og intet kan ændre ved det passerede.
Pas på jer selv derude i aften/nat og husk… gå aldrig tilbage til en fuser!
-
Godt nytår
Året er nu lidt mere end 13 timer gammelt og oprydningen efter den sidste aften er i gang.
Jeg havde demonteret min postkasse og fjernet hvad der kunne friste udenfor, så skaderne på matriklen var yderst minimale… lidt fyrværkeriaffald og barberskum på vinduerne.
Thats it.
Om ikke så længe pakker jeg Lillebror, den varme jakke og røjserne og kører til Skørping, hvor jeg skal hente en, der måtte arbejde nytårsaften-/nat. Jeg håber, at jeg kan lokke ham med rundt om Store Økssø… jeg tænker, at vi alle sammen trænger til noget frisk luft inden hverdagen igen melder sig.
Et helt friskt nyt år ligger og venter.
Sæt i gang 2017… jeg er klar til at tage mod, hvad du bringer af uperfekthed og kontraster.
-
So long 2016
De bedste ting ved året 2016:
(1) Det er næsten forbi
(2) Så er der ikke flere gode ting ved 2016– Svend Brinkmann –
Jeg holder med Svend.
2016 gjorde ikke noget godt for mig… ja, egentlig heller ikke noget skidt… det har bare været sådan et kedeligt år, der ikke rykkede en skid.
2017 blivet endnu et år uden nytårsfortsætter, de holder aldrig en meter alligevel.
Jeg har dog besluttet én ting… i 2017 gider jeg ikke half-ass-shit.
BUM
… og så godt nytår.
-
Godt nytår
Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.
Traditionen tro bruger jeg ikke krudt på at reflektere og gøre status, når året er gået… hvorfor skulle jeg?
Det begynder typisk smukt og nyt – men når det er slut, er der samlet både sorger og glæder i massevis. Sådan gik det også med 2015.
Hvis du spørger mine omgivelser var der helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men den der undo knap… den har jeg endnu ikke fundet og intet tilbageblik kan ændre ved det passerede.
Jeg håber, at 2016 bringer noget godt med sig. Til mig. Og til dig.
Pas på jer selv derude i aften/nat.
-
Slut med nisselandskaber, juletræ og englesang
– og velkommen til et nyt år.
Julen blev pakket i kasser i går, så året kan starte nyt og fint uden spor af december.
Nytårsaften var stille og hyggelig. De eneste tømmermænd her på matriklen er dem postkassen måtte lide af – aftenen kostede nemlig en smadret postkasse.
Jeg tror ikke, at de har forsøgt at sprænge den… eller også har de og er blevet irriteret over det ikke lykkedes. I hvert fald er den sparket ned af stolpen og trampet i stykker. Jeg har forsøgt at samle den med noget gaffa, men der er desværre ikke nogen vej uden om en ny.
Det har jeg i mente til næste år, for det kan vist godt betale sig at løsne de tre skruer og tage postkassen med ind.
Kameraet blev ikke luftet i aftes – så I må nøjes med dette arkivbillede af fyrværkeri på Limfjordsbroen i Aalborg.
