• Et øjeblik...

    Hormonhjerne

    Jeg har været lidt bekymret for den gamle de sidste dage. Hun har været underlig. Klynkende og svær at hale med ud at gå.

    Ændret adfærd giver altid grund til bekymring. Særligt med en hund, der snart bliver 7 år og er blandt gigantracerne.

    loebetid

    I dag blev det klart hvorfor; løbetid!

    Hrmpf, så meget for dén bekymring.

  • Et øjeblik...

    Er det mon det man kalder BARF?

    BARF står for Bones And Raw Food og er fodring af hund med råt kød og ben… måske mener Ninjaen vi bør gå over til det. Eller noget :-/

    140213-1

    Solen skinnede over Hals og det var oplagt at tage til stranden. Igen.

    Ikke mindst for at få blæst hovedet igennem. Jeg har nemlig været ud med riven i dag. Jeg bliver så uendelig træt (og irriteret) af folks vedvarende ugidelighed. Træt af, at de forventer, at jeg eller andre rydder op efter dem, fordi de ikke selv gider de trælse opgaver. I dag sagde jeg fra. Og så var der en, der blev sur.

    Never mind. Jeg fik luft og behøver forhåbentligt ikke irritere mig over dét mere.

    140213page

    Der var meget lavande ved stranden. Eller også var det fordi vinden var fra øst. Eller måske begge dele. Det ved min far alt om. Jeg gætter bare! Pointen er, at vi i dag uden problemer kunne gå fra ø til ø og sikkert kunne ha’ nået helt ud til tvillingfyret, hvis vi havde gidet.

    IMG_0924-Edit

    Det gad vi jeg ikke. Og slet ikke efter at jeg måtte fravriste Ninjaen en ulækker død fugl af en art og mine fingre stank af…

  • Et øjeblik...

    Skallerevlerne

    … ja det er altså – iflg. min far – hvad de lokale kalder øerne med det mere officielle navn “Nordmandshage”.

    Ninjaen og jeg kan slet ikke få nok, og med max 3 km kørsel hjemmefra ligger stedet tættere på end fjorden, hvor vi plejede at gå tur. Jeg tænker, at det bliver et sted, vi kommer til at opholde os rigtig meget (selvfølgelig efter gældende regler (: )

    skallerevler-vert

    I dag var der drivtømmer at bjærge og hun kæmpede en indædt kamp med den forbandede ‘pind’ inden det lykkedes hende at få den på land.

    Og så viste den sig forresten at være for stor at løbe rundt med.

    Så meget for alt det mas (:

  • Et øjeblik...

    Det er i dag et vejr…

    Min ven, her kommer jeg med hyacinter.
    Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter.
    Det er i dag et vejr, et solskinsvejr.

    På vej hjem fra job var jeg lige ved at lade mig friste af en smuk buket hyacinter… men så kom jeg til at tænke på det flyttekaos, der hersker derhjemme. End ikke den smukkeste buket kunne gøre mit hjem hyggeligt, som der ser ude lige nu.

    Hyggelig, eller smuk rettere, er til gengæld naturen. Ingen der læser med her kan være i tvivl om at Ninajen og jeg elsker sne.

    IMG_0646-rund

    I dag tog vi turen ned til fjorden og nød den sidste time inden solen gik ned.

    Mine meget store kludetæpper er afleveret hos George til vask. De mindre er jeg selv i gang med. Bagepladerne er rengjort… og det er så vist også, hvad der er sket på flytte-to-do listen i dag.

    I morgen er der atter en dag og listen er lang.

  • Et øjeblik...

    Toogfyrre plus

    Dagens længde er tiltaget med 42 minutter. Det betyder, at vi faktisk kan nå ud mens det endnu er lyst.

    Mandagens fine snedrys gav ekstra lys og vi nød at have god tid til en tur ned af markvejen.

    IMG_0602-Edit-Edit-2-Edit

    Ninjaen var i højt humør og stormede omkring med 180 i timen… hvilket jeg fik at mærke da hun tonsede lige ind i mig, så vi trimlede rundt i sneen begge to.

    Jeg blev spurgt før jul, hvordan Ninjaen klarer at blive ældre. Ældre er i dette tilfælde 6½ år. For desværre bliver de store hunde ikke ret gamle. Vores første hanhund, Otto, blev 8 og han er den af vores hunde, der er blevet ældst.

    Heldigvis er Ninjaen særdeles fit. Hun har aldrig fejlet noget som helst, så jeg satser på, at hun er en af dem, der bliver rigtig gammel.

    Jeg ville rigtig gerne have en hund mere, men jeg har desværre ikke de 12-14-16 tusinde sådan en hund koster… havde jeg det, havde Ninjaen forlængst fået en legekammerat.

    IMG_0588-Edit

    Solen gik ned og vi gik hjem.

    Mandagen er snart forbi og der er en dag mindre til weekenden. Og ferien.

  • Et øjeblik...

    Ninja på tynd is

    To dages frost er ikke nok til frembringe et islag, der kan bære en Ninja. Men ubehaget ved at træde gennem isen var alligevel ikke nok til at afholde hende fra at hente den pind, jeg havde kastet derind (med vilje… dumme dumme mor).

    IMG_0535-Edit-vert

    Det var tissekoldt men uendeligt befriende med den klare luft, kigget til sol og himmel og et lille drys sne til at fortrænge dem sidste tids gråhed. Det ser heldigvis ud til at holde weekenden over, så det bliver ikke weekendens sidste udflugt.

  • Et øjeblik...

    Elefantastisk

    Ninjaen kan skam også… eller noget. Hun betjener iPaden ved at lægge hovedet på den og Zaptor boksen ved at læne sig op af den. Utilsigtet og knap så kontrolleret som elefanten Peter… i hvert fald bliver man noget paf når der pludselig bliver slukket for lyden eller Peter Tanev gi’r en vejrudsigt bedst som jeg troede jeg var sammen med Bruce Willis i Die Hard…

  • Et øjeblik...

    Ancraofobi

    fotohund-Edit

    Havde jeg endda bare vidst, at det ville blive sådan et blæsevejr, så havde jeg tage mine forholdregler inden jeg tog på job i morges.

    Ninjaen hader blæsevejr.

    Eller rettere… hun hader de lyde, der kommer fra badeværelsets loftventil i blæsevejr.

    Vi har haft rigtig mange søvnløse nætter med en meget urolig hund indtil vi fik lokaliseret årsagen.

    Hun pustede som et damplokomotiv da jeg kom hjem i dag og min samvittighed var kulsort.

    Men jeg havde så travlt i aftes og havde derfor ikke set dagens vejrudsigt – ellers var der blevet hermetisk lukket op til badeværelset.

    Nu hvor jeg er hjemme og hun har fået mad, er hun gået i koma midt på stuegulvet.

    Stakkels trætte lille hund.

    PS: Mekanikeren er kommet hjem… det var det han 27 gange prøvede at kommunikere til mig i aftes (:

  • Et øjeblik...

    En bekymret rynke

    Jeg begynder at blive en anelse bekymret for vores tur til Norge… ikke så meget for sejlturen, mere for køreturen til Frederikshavn.

    Det har sneet uden ophør siden midt i nat og vi har eddermugme fået en ordentlig bunke.

    Ved tre tiden var Ninjaen og jeg ude – og her kan I se hvor ufremkommelig verden er heroppe visse steder

    Bortset fra at sneen er en anelse besværlig, når man skal transportere sig rundt… så er det jo skønt med en snestorm.