Sidste skoledag efterfulgt af nogle få timers samba til det aalborgensiske karneval

Kl. 19.02 på en smuk og lun fredagsforårsaften for nøjagtig 16 år siden blev matriklens skønhed født. 3180 gram og 49 cm var målene. I dag ser de lidt anderledes ud, men en skønhed, dét er hun stadig.

I dag fejres hun af venner og familie med alt, der hører sig til på sådan en fødselsdag.

Morgenen blev brugt på en ubehagelig, tåbelig og ikke mindst ufrugtbar meningsudveksling med et menneske jeg holder meget af, men som jeg bare ikke kan finde melodien med. I stedet for at erkende, at det er svært, for ikke at sige umuligt at ændre på andre end sig selv (og det er såmænd svært nok), så sidder vi der, i hver vores skyttegrav og fastholder stædigt vores egne synspunkter uden at lytte ordentligt til hinanden. Det gør mig rigtig ked af det, men jeg må nok desværre erkende, at jeg ikke formår at være sådan et menneske, der er plads til i den der perfekte verden.

Midt i det hele ringede mobilen og i den anden ende befandt sig et barn med stemmen fuld af gråd. Hun var gået hjem fra skole, fordi hun kunne ikke holde alle spørgsmålene om Dagmar ud. Jeg lukkede ned og kørte hjem efter blot et par timer på job… jeg synes ikke, hun skulle være alene, når hun var så ked af det og samtidig havde jeg selv brug for “luft” og noget andet at tænke på.

Fredag er sidste arbejds- og skoledag. Vi har ferie i 14 dage.  Og jeg tror vi trænger, både poden og jeg!

Poden hører ikke til de højeste piger i venindekredsen. Tværtimod. Der er en på 189 og en på 178, så Nanna er med sine 170-172 blandt de “små”.

Det gælder dog ikke fødderne… 

- her taler vi bowlingsko i str. 41, kun overgået kun af klassens drenge.

- vækkede poden tidligt på en mandag, hvor hun først skal møde sent

Voldsomt populært er det ikke, kan jeg godt sige jer..!

Det er ikke nemt at være teenager. Og jeg kunne mærke at noget tyngede da hun kom hjem fra sin far i går. Tøsefnidder og kæreste problemer. Jeg kan nemt huske, hvordan det var. Jo jeg kan! Men jeg kan også huske at det gik lige så hurtigt over, som det var opstået. Det hjælper bare ikke noget at sige dét i situationen. Så for sådan lige som at komme i snak med hende om, hvor dumme folk kan være mod hinanden, fortalte jeg om den verserende gangsladder på min arbejdsplads. Da jeg var færdig kigge hun bare på mig og sagde med vantro i stemmen

Jamen mor… det er da voksne
.

Det er det ja, men man skulle ikke tro det!

Da jeg kom hjem til aften var min stue omdannet til et “Godaften Danmark” studie eller “Godmorgen Danmark” studie (der herskede lidt forvirring om netop dette). Fuldstændig ommøbleret. Og med tre tøsepigebørn udklædt som henholdsvis studievært, afrikaner og tolk!!!

De har et skoleprojekt som omhandler fattigdom i Afrika og som en del af dette projekt havde de tre fundet på at lave deres egen version programmet.

Tidligere på dagen havde de været i Salling og optage “rulletrappe” scenen.

 
Rulletrappe scenen

Fra studiet

De er altså ikke helt almindelige..!

Søndagen er brugt på et projekt, der har ventet meeeeeget længe. En fotobog om Nannas konfirmation den 1. maj.

2008 vel at mærke

Der mangler kun een ting før den er fix, færdig og klar til afsendelse og tryk… sangen fra min familie. Den har jeg kun på papir og den må jeg lige vente med at få scannet til jeg skal møde på job igen på onsdag. Ellers er det der det hele; billeder, sange, indbydelse, menukort, avsiudklip osv.

Jeg har tidligere fået lavet fotobøger hos elgiganten og jeg bliver hver gang overrasket over den flotte kvalitet. Og så er sådan en bog unægtelig lidt sjovere end en flok papirbilleder i nogle plastlommer.

Synes jeg!

Jeg kiggede op til poden for et kvarter siden - hun snorksov, med mobilen i hånden og fjernsynet kørende.

Mon ikke hun har udsovet, når jeg vækker hende i morgen 6.30?

Jeg tror det

Nanna skal i erhvervspraktik i starten af 9. klasse. Det kræver selvfølgelig en masse planlægning og derfor skal skolen have elevernes ønsker allerede på mandag.

Nanna var fast besluttet på selv at finde et praktiksted, for ikke at havne som bager, blomserhandler eller boghandler – og det skulle være noget med dyr. Hun havde håbet, det var muligt at komme i ZOO. Min makker Niels er bekendt til en af elefantpasserne og forsøgte af den vej, men desværre… ZOO har ikke taget praktikanter fra folkeskolen de sidste 15 år - af rent sikkerhedsmæssige årsager. Det betragtes som farligt arbejde og der er tilsyneladende ingen forsikringer, der dækker skolebørn – hvor imod de gerne må ansætte de unge.

Næstbedst havde være hos en hundefrisør – men den eneste vi kender ligger i Ulsted, og der kan man bare ikke komme ud uden bil.

Nå, bare ærgerligt… og så var gode råd “dyre”

Tilbage var dyrlæge, landmand, dyrehandler… jeg har en gammel kæreste, som sammen med sin far og søster driver Solsidens Dyrehandel – og en opringning til ham, gav den ønskede praktikplads. Han ville oven i købet være glad for at have hende den uge. Han ved ikke, hvad han går ind til… men det gør hun så heller ikke, iflg. ham

Det flasker sig åbenbart det hele i dag.

(pst… lige bortset fra jeg stadig har to pc’er i Hr. Bjerres kyndige hænder og derfor er på en lånt pc. Men det flasker sig også - min tiltro til hans evner er i hvert fald urokkelig :0) ) 

Pigerne var stadig oppe da jeg kom hjem i nat… de hyggede sig med film og masser af slik og sodavand. Det så temmelige kaotisk ud, men da jeg stod op til morgen, var der ryddet op i stuen og jeg kunne konstatere at køkkenet også var i orden efter deres madlavning.

De vækkede mig med frisk morgenbrød – hvad mere kan man forlange sådan en lørdag morgen?

Bukkejagten er gået ind i dag, og iflg. min makker, som selv er jæger, er alle, der har et jagttegn, at finde i den danske natur i dag (og nej Niels – mit jagttegn blev ikke taget i brug ).

Den rødhårede og jeg foretrak derfor at tage på marken – og ikke i skoven. Tænk hvis et eller andet skydegalt fjols tog fejl af Arabella og et rådyr… de har nogenlunde samme farve. Det vil jeg sørme ikke risikere.

Oven i købet mødte vi så min eks og hans/min anden hund, Dagmar nede på marken - så de to hunde fik en hyggelig tur samnmen. Dagmar er ved at være en gammel dame, men legebarnet Arabella kunne alligevel godt lokke hende med på lidt sjov.

Nu gider jeg så heller ikke ret meget mere i dag (som om jeg har lavet noget )… monstro jeg kan lokke poden til at lave mad i aften også? Måske hvis jeg lokker med lidt lommepenge - jeg gør forsøget

God lørdag.

Jeg er på vej til, for første gang, at efterlade poden alene hjemme og tage i byen. Det vil sige, helt alene er hun ikke - hun er sammen med en veninde, som også bliver og overnatter. De skal selv lave mad, sørge for den rødhårede osv…

Det er med noget bævende hjerte og med en masse formaninger, som jeg i virkeligheden godt ved er helt unødvendige. Hun er en fornuftig pige, selvfølgelig er hun det, og jeg har jo mobilen med. Men alligevel..!

God weekend til dig

Poden er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft for 3. og sidste gang i dag.

Hun startede allerede i går aftes med at piske en stemning op… godt hjulpet på vej af en veninde!

Og hvad skete der..? – sygeplejersken i lægehuset spurgte ind til den matematik terminsprøve hun var til i dag, og før hun fik set sig om var hun vaccineret og klar til at gå igen.

Utroligt så meget palaver for så lidt!

Tøser..!

Behøver jeg sige mere..?

Det er snart Mors dag
:

- og så blev værelsesdøren ellers klappet i lige for næsen af mig.

Hmmm, hvad mon jeg kan forvente… morgenmad på sengen, blomster, gaver, eller…?